Pebernødder. Uhm her får du opskriften fra Den Gamle By på gammeldags klassiske pebernødder. De smager skønt!

Pebernødder - opskrift fra Den Gamle ByFødselsdagspebernødder?  Jeg har fødselsdag i morgen og jeg har bagt pebernødder til mine kolleger. Uhm de blev gode.

Det er efter Den Gamle By’s originale opskrift og de er et hit! Dem må du prøve.

Jeg er sikker jeg bliver populær, når jeg stiller kagedåsen frem ved kaffemaskinen på biblioteket. 🙂

Da jeg var barn, var jeg ked af at fylde år i december. Det var alt for tæt på julegaverne og alle fødselsdagsgaverne var pakket ind i julepapir. Sikke da en uorden. En skændsel. En urimelighed! 😉

Jeg mindes også stadigvæk med gru de gange nogen slog mine fødselsdagsgaver og julegaver sammen. Nonchalant konstaterede man, at det da var topsmart og det eneste fornuftige at gøre? Hm, hm, har jeg mon lidt traumer hér der skal bearbejdes??

Nu synes jeg jo faktisk det er meget fint. Folk er i festligt julehumør i december. Man bliver fejret med lys, gaver op til flere fester; julefrokoster, familiefester og middage ude. Der er også ekstra lejlighed til at gå amok i fødseldagsbagningen, der er jo 1000 julekageopskrifter at vælge imellem.

Fødselsdag i december i nu slet ikke så tosset 😉Pebernødder - opskrift fra Den Gamle By

Jeg synes jo det er spændende at spore en opskrift helt tilbage, og også at få historien med. Det er altid spændende at afprøve nye opskrifter, men denne overraskede mig dog:

Hvordan er opskriften på peernødder fra Den Gamle By?
  • Faktisk var der jo slet ikke peber i de originale pebernødder? Den “pebrede” smag, kunne fint bare komme fra kanel og f.eks. stødt nellike.
  • Faktisk blev de også bagt helt hårde og mørke, og over åben ild? (servicemeddelelse: almindelig ovn du’r heldigvis også ;-))
  • I opskriften anføres at pebernødderne kan holde sig i et halvt år? (så længe har mine nu aldrig overlevet 😉

Gode sprøde lækre pebernødder blev det og spændende ny opskrift! Der er en masse smør i, og rigeligt smør går man jo aldrig fejl af i  kage.

Smagen blev ikke så krydret, men de var helt perfekte. Pebernødderne var en succes, så dem kan du roligt kaste dig ud i.

Jeg kunne sagtens have bagt tredobbelt-portion, men én portion må række, ved kaffemaskinen. 100 pebernødder, eller flere blev det til. Pebernødder - opskrift fra Den Gamle By

Pebernødder – få en god gammeldags opskrift fra Den Gamle By hér

Opskriften er høfligt lånt fra Den Gamle By’s hjemmeside, kig gerne forbi selv. Der er andre lækre klassiske opskrifter at finde dér.

Pebernødder efter original opskrift fra Den Gamle By anno 1884
Klassiske pebernødder efter opskrift fra Den Gamle By
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Ret: Pebernødder - opskrift fra Den Gamle By
Portioner: 100 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 125 gram sirup
  • 125 gram brun farin
  • 250 gram lunt smør
  • 1 tsk hjortetaksalt
  • 500 gram mel
  • 1 spsk kanel
  • 1 tsk stødt nellike

Sådan gør du

  • Lun smørret 30 sekunder i mikrobølgeovnen
  • Bland sirup og farin i smørret. Brug gerne din røremaskine, eller din elpisker.
    Pebernødder - opskrift fra Den Gamle By
  • Bland krydderier og hjortetakssalt med melet og tilsæt. Rør godt.
    Pebernødder - opskrift fra Den Gamle By
  • Sæt dejen køligt en times tid, så skulle den lettere kunne trilles. Du kan også trille dejen imens den er lun, det gjorde jeg, uden problemer.
    Pebernødder - opskrift fra Den Gamle By
  • Tril lange pølser af dejen og skær den i små stykker. Tril pebernødderne.
    Pebernødder - opskrift fra Den Gamle By
  • Læg dejkuglerne på en bageplade. Der kan være mange pr. plade. De hæver ca. til dobbelt størrelse.
    Pebernødder - opskrift fra Den Gamle By
  • Bag pebernødderne 4-5 minutter v. 175 grader varmluft. De er færdige, når de er sprøde og gyldne. Pas på de ikke bliver for mørke
    Pebernødder - opskrift fra Den Gamle By
  • Lad pebernødderne afkøle helt før de kommes i en tætsluttende beholder

Noter

Pebernødderne kan holde sig i flere uger i kagedåser.
Læg et stykke køkkenrulle i bunden af kagedåse til at opsuge fugten.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprøde krydrede gammeldags peberkager. Klassiske julesmåkager

Det er en fænomenal opskrift, opskriften fra Den Gamle By. Pebernødderne smager helt perfekt.

Jeg har en tendens til altid at lave pebernødderne for store, så prøv du gerne at tril dem lidt mindre end jeg.

Pebernødder - opskrift fra Den Gamle By

Sådan laver du pebernødder – se billederne her:

Det blev lækre pebernødder. Virkeligt lækre. Næste gang tror jeg at jeg vil tilsætte både lidt kardemomme og ingefær.

Det vil de sagtens kunne bære, men de smager ganske glimrende som de er.

Pebernødderne smager helt anderledes end mine egne pebernødder, der hidtil har været mine yndlings, men nu ved jeg snart ikke?

Jeg synes pludselig at alle hjemmebagte pebernødder er verdens bedste?

Har du en familieopskrift på pebernødder du gerne vil dele, så skriv den gerne her i kommentarfeltet nedenfor.

Jeg er altid klar på at udveksle gode bagefiduser jo og en pebernøddedyst ville da være helt fænomenal her i december? Er du med? Jeg er klar! 😉Pebernødder - opskrift fra Den Gamle By

Få flere gode opskrifter på klassiske julesmåkager ved at klikke her


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.