Har du fulgt med ovre på Bagenørdens side på Facebook i dag vil du vide at jeg har været tungsindig og trist i dag.
I morges kom jeg hjem fra dyrlægen med Pelle-hunden. Den har hostet længe – en tør hoste. For nogle år siden advarede dyrlægen os om at Pelle nu havde fået en mislyd på hjertet – en skavank mange hunde af racen Cavalier King Charles Spaniel desværre kæmper med. 
Da vi fik det at vide havde vi det som når teenagere får at vide at de skal dø om 1000 år når de bliver gamle engang. ORK det klarer vi da, det håndterer vi til den tid. Ligesom pensionsopsparingen og alle andre ubehageligheder.
Nu er udløbsdatoen sat. Pellehunden skal have hjertemedicin, vanddrivende medicin og kontrolleres hyppigt. Den kan leve gennemsnitligt 2-3 år efter den er begyndt medicinering.
Pelle-hunden er blevet svagere. Den er ikke til at vække om morgenen – den skal overtales til at komme på tissetur. Den sover, sover og sover, og hoster og hoster.
Dagen i dag har jeg været ked af det og trist. Jeg er forundret. Jeg havde troet jeg ville være mere tapper. Jamen jeg vidste jo det uundgåelige ville ske og ja jeg vidste at man kun har et kæledyr på lånt tid. Ja men jeg ved også godt at edderkopper ikke er farlige og at det er mere farligt at køre i bil end at flyve.
Jeg sørger. Pellehunden er ikke bare en hund, det er jo PELLE-hunden!
Jeg er slet ikke klar til at familien skal slippe den hund. Den er så glad – og det bedste i verden, for den og for mig, er når jeg kommer hjem fra arbejde og vi sammen bruger 5 minutter på at hilse på hinanden. Det er det allerførste jeg gør. Sætter mig ned på gulvet og hilser på. Den snuser, og løber i glad i cirkler rundt om mig af glæde. Kaster sig ned på ryggen og vil nusses på maven.
Har allerede tænkt tanken om det tomme køkkengulv der vil vente mig den dag Pelle ikke er her længere. Helt ubærligt – jeg er bare slet ikke klar til det.
Nu prøver vi, efter lægens anbefalinger, hjertemedicin og vanddrivende piller. Så “køber” vi os 2-3 år til. Vi driver ikke rovdrift på hunden. Den vil få en bedre livskvalitet men skal barehave meget medicin.
Vi har købt det dyreste dåsemad fra dyrlægen og blander pillerne op i det. Pelle lyser glædestrålende op og tror den har vundet i lotteriet. Hvorfor skal jeg nu pludselig have en lækkerbisken – har jeg virkelig fortjent det?
Ja Pelle – du har fortjent alle lækkerbiskener i verden – og kan vi trylle pilletortur om til pilleglæde gør vi det gerne. Gid pillerne vil være mirakelpiller for dig.
Pelle er nu 9 år og realistisk set bliver racen kun 12-13 år. Det er LANG tid når man står med en hvalp i armene, men når hunden som ved et trylleslag pludselig er blevet 9 år tænker man alligevel, hvorfor var det lige vi ikke valgte en race uden følgesygdomme?
Ja i bagklogskabens lys – men det kan vi ikke bruge til noget nu. Nu er det PELLE vi har knyttet til og hvilken race den er, interesserer os dybest set ikke en dyt længere. Nu er den jo et menneskeliggjort individ i familien, med særheder, vaner og uvaner – et familiemedlem der spiller en helt særlig rolle for os alle her.
Håber du bærer over med mig – jeg er ved siden af mig selv og rundt på gulvet i dag. Det er som om dyrlægens ord først ramte mig for alvor i dag “……..nu har den også vand på lungerne. Den skal have vanddrivende straks. Kan du hente det på apoteket i dag?”
Pelle vi vil gøre alt for dig <3
Har du ikke hund kan du ikke følge mig her tror jeg. Det virker bizart at et dyr kan røre et menneske så dybt, at der bliver knebet en tåre på cykelstien, at tungsindet rammer så kollegerne er nødt til at samle en op, at sorgen fylder så der bliver skrevet på Facebook og på blog
En kollega var sød at skrive til mig, at “dine følelser viser at du er den helt rette hundeejer. Var du ikke ked af det i dag, skulle du ikke have haft hund”. Jeg tror hun har ret. Jeg er vist den helt rette hundeejer, så ked af det jeg er. 
Tak fordi jeg måtte tømme mine vemodige tanker her og læsse af hos dig.
Du får det sande billede af mig. Jeg kan ikke skrive en glad kageopskrift til dig når jeg i virkeligheden er hamrende ked af det. Der er et menneske bag bloggen og jeg håber du kan lide at hænge på til det hele – både i medgang og modgang.
Jeg håber at holde fanen højt – imorgen venter atter en dag. Pelle har nu sit eget pilleetui hvor alle pillerne er doseret. Det bliver vel også hverdag. Med piller køber vi os tid….<3
At miste sin hund er et stort tab, fordi kærligheden er så betingelsesløs.
Hej Gitte Hold nu op hvor jeg tænker på dig- og føler med dig. Sidder med en klump i halsen, og blanke øjne. Jeg har selv en Bichon Havanaise på 9 år, som er mit ét og alt. Den er rimelig frisk, har dog for et par år siden fået konstateret gigt i hofterne. Jeg fik dengang at vide, at den sagtens kunne blive 10-12 år. Det kan ikke undgås at jeg er begyndt at tænke på, at tiden er mere knap nu- og det er næsten ikke til at holde ud. Så vi må nyde dem mens vi har… Læs mere »
Kære Gitte
Er gået i seng og næsten faldet i søvn, da jeg kom i tanke om, når vi har skullet sige farvel til vores hunde har vi fået dyrlægen til at komme herhjem, det har ikke stresset hunden og os, alt er gået meget bedre og vi har haft tid til at sige farvel stille og roligt.
Bare en strøtanke.
Mange hilsner
Lisbeth
Puha ja, det er forfærdeligt med de kæledyr – alle de ting vi godt ved, som sker om en milliard år, og lige pludselig er evigheden gået og virkeligheden banker på ? men din kollega har ret i hvad hun skrev. Helt sikkert ? gør det selvfølgelig ikke lettere for dig og din familie.
Puha har selv en engelsk bulldog, så kender godt tanken om, hvorfor man ikke bare valgte et lækkert gadekryds… Men det gjorde vi ikke og fortrydelser kommer man igen vegne med.
Knus herfra både til Pelle og dig ?
Kære Gitte
Vi er gamle og er på vores 5. labrador som nu er 7 år, og man vænner sig aldrig til det(de skal helst leve lige så længe som os)
Mange varme tanker herfra, og en masse god karma til Pelle,
fra
Lisbeth og Nadja
Stakkels dig nu sidder jeg også med tårer i øjnene efter den historie. Igår var vi sikre på at vores gamle hunde (16år skulle aflives) den var trist, ville ikke spise og væskede bagfra ,. Jeg var trist hele dagen , men dyrlægen kom kl 15 og tro det eller ej han mente godt at penicillin og lidt smertestillende kunne hjælpe og idag har den det meget bedre ikke super godt men bedre og nu ligger den i stuen glad og har lige spist en lækker pølse med en pille i. Så miraklernes tid er ikke forbi endnu og både… Læs mere »
Åhåhåhåhåh …. min søsters tæve blev syg af det samme … hjertepiller – vanddrivende …. og 9 gode år 🙁 Men ved du hvad, sødeste Gitte? I dag har de Odin, der lige er blevet et år, ræverød, superfræk Cavalier King Charles Spanielhan, som er hele familiens (også min) yndlingshund.
Verden er mørk og grim i disse dage, men et sted ude i en ikke alt for fjerne fremtid venter lys og glæde.
Mange mange varme tanker til dig og familien … og den søde Pellehund <3
Jeg forstår dig så en million procent. Vores søde, kloge og smukke Christie er 11 nu. Hun får også medicin – og hormoner – for ikke at tisse ukontrollabelt alle vegne. Det er lånt tid nu – og man er så frygteligt bevidst om det. Men hellere medicinen end at aflive nu! Også selvom medicinen har bivirkninger og kan give kræft. Jeg mener, der er vel kun et års tid tilbage… ufatteligt. Hun var jo lille for 10 sekunder siden…
Knus, Karen
Kram til dig