Pestokartofler med marinerede nakkekoteletter, asparges og aioli

  • Pestokartofler og marinerede nakkekoteletter, grønne asparges og aioli

Pestokartofler og marinerede nakkekoteletter, grønne asparges og aioli

Sikke da en lækker sommerlig menu der blev tryllet på matriklen idag! Ganske få anstrengelser krævede retten faktisk og ganske få ingredienser også.

Pestokartofler og marinerede nakkekoteletter, grønne asparges og aioli

Det var en sand sommermenu med friske grønne asparges, aioli og marinerede nakkekoteletter grillstegt på toppen af et fad pestokartofler.

Lækker, lækker og meget nem menu der passer fint en weekend-dag men sagtens også vil kunne trylles en hverdag også.

Pestokartofler og marinerede nakkekoteletter, grønne asparges og aioli

Her kommer opskriften:

Pestokartofler med marinerede nakkekoteletter, asparges og aioli
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Sprødstegte pestokartofler med grillstegte marinerede nakkekoteletter på toppen. Grønne asparges serveret med aioli til.
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Dagens ret
Portioner: 4
Det skal du bruge:
  • 2½ kilo kartofler i tern
  • 1 stort glas grøn eller rød pesto (ca 2 dl).
  • 4 færdigmarinerede nakkekoteletter
  • Aioli:
  • 5-6 spsk. god mayonnaise
  • 3 fed hvidløg
  • Salt
  • Tilbehør: et bundt asparges
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern
  3. Bland kartoflerne med pesto
  4. Skyl pestoglasset med lidt olie og tilsæt også det.
  5. Hæld kartoflerne i et godt stegefad, som også kan gøre dem sprøde under bunden
  6. Sæt kartoflerne i ovnen ½ time
  7. Vend kartoflerne
  8. Læg nakkekoteletterne på toppen af kartoffelfadet og steg dem 15 min. på den ene side og 15 min på den anden.
  9. Damp aspargesene 3-4 minutter i mikrobølgeovnen, tilsat salt og lidt vand i bunden.
  10. Rør aioli'en imens aspargesene damper.
  11. Servér retten.

Sikke en nem anretning og så lækker den var! Synes du ikke også opskriften virker nem? Koteletterne havde jeg købt færdigmarinerede. Det kan næsten ikke blive nemmere? Du kan sagtens marinere dine egne koteletter med olie og yndlingskrydderi.

Pestokartofler og marinerede nakkekoteletter, grønne asparges og aioli

Jeg brugte det største glas pesto jeg kunne finde i køkkenskabet. Du kan jo sagtens lave din egen pesto selv, hvis du foretrækker det? Jeg køber dog tit min pesto, for jeg synes faktisk at man kan købe mange fine pestoer? Sådan så mit pesto-glas ud. Det er vist købt i Kiwi mener jeg? Supergod pesto – den kan jeg sagtens anbefale dig.

DSC_4959

Sommermenuen virker nem at gå til, håber jeg, men hvis du alligevel er i tvivl om step-by-step, kan du se billeder af processen her :

Lørdagsmenu, hverdagsmenu, grillmenu, sommermenu?

Her en af de helt nemme sikre klassiker-opskrifter, Den vil blive et hit på ethvert middagsbord tænker jeg?

Rigtig god fornøjelse med dagens sommermenu – uhm – det er jo lige NU de sommerlige asparges er allerbedst! 🙂
2015-05-23 20.16.23

Mere inspiration

Læg en kommentar