Pommes frites med rasp og krydderi – sprøde og SÅ lækre

  • Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækre

Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækreI dag skal du høre om de lækreste pommes frites jeg nogensinde har lavet! Halløj hvor er de altså bare gode og de er bare så nemme at lave, at du tror det er lyv. Kartoflerne bliver sprøde, lækre og smagfulde og de er lavet af få ingredienser, som du med garanti har i dine køkkenskabe vil jeg tro 🙂

De krydrede pommes frites minder lidt om disse underskønne taco-pommes frites, der også er et af bloggens store hits, dem skulle du da næsten også prøve en dag 🙂Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækreMen hvad er så tricket bag de lækre pommes frites? Det er såmænd bare rasp og krydderi. Jep – det passer! Dine pommes frites bliver SÅ sprøde og så er de ikke engang lavet i frituregryde.Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækreDu får opskriften på de gode pommes frites lige her:Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækre

Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækre
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækre
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Grill og grilltilbehør
Portioner: 4 pers.
Det skal du bruge:
  • Ca. 1,5 kg kartofler skåret i grove både (både skrællede og vaskede kartofer kan bruges)
  • Olie
  • Krydderi (jeg brugte Allround-krydderi, men Barbecue-, paprika, timian eller pommes frites-krydderi kan også bruges. Er der salt i det krydderi du bruger, skal du ikke drysse med ekstra salt)
  • Rasp
  • Tilbehør: Aioli eller en kold creme fraiche-dressing
Sådan gør du:
  1. Skræl eller vask kartoflerne
  2. Læg kartoflerne på en bageplade beklædt med bagepapir - eller et stegefad af støbejern/aluminium
  3. Pensl godt med rigeligt olie
  4. Drys med krydderi og rasp. Vend godt rundt.
  5. Steg kartoflerne ca. 1 time v. 175 grader varmluft. Vend undervejs.
  6. Kartoflerne er færdige, når de er gyldne og sprøde på alle sider
  7. Nydes rygende varme

Det er virkelig lækre pommes frites og du er altså nødt til at prøve en portion. Måske du synes det lyder lidt spøjst med rasp på pommes frites? Tro mig, det er det slet ikke. Raspen opsuger fugt fra kartoflerne, og tilbage bliver kun – ultra sprøde kartofler fyldt med smag. Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækreI virkeligheden er det jo ret så genialt. Måske jeg skulle overveje at tage patent på kartoflerne? Det er lige før 🙂

Nu er opskriften hermed givet videre til dig. Lad den endelig leve og få et liv hjemme hos dig 🙂
Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækre
Jeg er spændt på, om du synes om dem? Hvis du bliver en lige så stor fan, som jeg, så skriv gerne en hilsen her nedenfor. Smager de dig mon? Hvilken dip synes du er bedst til kartoflerne? Aioli, pesto, creme-fraiche-dressing? Hvad har du nydt kartoflerne til? Det er jeg da også meget nysgerrig efter at høre. Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækreVi spiste kartoflerne til et lækkert ovnstegt kalkunbryst med pesto, cheddar og bacon – og halløj, hvor var det altså også en lækkerbisken. Kalkunbrystet kommer du til at høre om en anden dag – bare hold øje her på bloggen. 🙂

I dag må du nøjes med opskriften på sprøde og lækrede krydrede pommes frites – men det er nu alligevel heller ikke så ringe. Det er lige før at jeg vil kalde dem: Verdens Bedste Pommes Frites. Spring du bare på 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar