cncpt-lb1
cncpt-tab-lb1
cncpt-mob1

Primitive pannkaker med bringebærsyltetøy på fjelltoppa

DSC_6408kopi

 

Nu er det vist gået op for de fleste her på bloggen at bagenørden p.t. er i sommereksil i Norge. Jeg sidder på en fjeldtop i en primitiv ret utæt hytte og venter på sommeren, der ifølge pålidelige vejrprofeter skulle ankomme på lørdag.

Regnen har silet og vi har opholdt os langt det meste af tiden i hytten. To teenagere, to voksne og en hund. Ustabilt internet og intet TV, og vi har ikke engang slået hinanden ihjel endnu. Flot ikke?

I går var mit humør på nulpunktet. 10 grader udenfor, minus 10 i min krop. Uldsokker, tæppe og te og jeg var så muggen og sur og helt urimelig og umulig.

I dag besluttede jeg mig så for at tage skeen i den anden hånd/tage mig sammen/opgive at tjekke vejrudsigter/begynde at opføre mig som en af de voksne i hytten.

DSC_6409kopi

Og se så lige her hvad jeg stod op til.

En tæt dyne af tåge der havde lagt sig ned over hele dalen. Billedet her er taget da tågen lettede. Da den var tættest kunne vi ikke se en meter frem. Suk. Manden, der er en ukuelig optimist, udbrød begejstret: “Tåge? Jamen så er det da perfekt vejr at besøge STAVKIRKER i??” Suk. Selv de standhaftige teenagere, der til nu har været langt mere tapre end moren, forsøgte at slukke faderens begejstring med dræberblikket. NOGEN gange går han bare endnu mere i selvsving når vi andre går kolde. Ukuelig optimist. Ja men det er vist godt vi har ham. Alligevel 😉

Stavkirker blev det ikke til. Vi blev i hytten og det forunderlige skete. Pludselig klarede det op (dog kun en halv time, men alligevel?). Pludselig skinnede solen. Pludselig lagde vinden sig og der blev stille og mildt. Vi åbnede døren og opdagede at vi kunne gå UDENFOR. At vi kunne sidde UDENFOR. Vi opdagede at der var et lille bord og TERASSESTOLE! 🙂

Så skulle der da bages pandekager. Ja da!

DSC_6421kopi

Vi havde købt en pandekageblanding i supermarkedet (for en fyrstelig sum, javist, men der SKAL bare pandekager til i fjeldhytten!)DSC_6406kopi Fint og der var en pande. Perfekt. Og et piskeris. Dog ikke et decilitermål, men godt man er vant til at bruge “på slump”-metoden. Mel først, og lidt vand af gangen. På panden med dejen. Så skal pandekagen vendes. Shit! Der er ikke noget at vende med? En pølsetang, en suppeøse og en hulske var der i hyttens primitive køkkenskuffe. Gode råd var dyre. Hvad med ostehøvlen? Den må vel kunne bruges?

Ja da! Slaraffenland med sådan nogle køkkenskuffer, hvor udstyret deri kan trylles om til at kunne bruges til alt muligt, til ting man slet ikke forestiller sig! 🙂

Så altså, skulle du komme i knibe, så ved du altså nu, at man SNILDT kan vende en pandekage med en ostehøvl! 😉DSC_6408kopiPandekagerne blev stegt og opklaringen holdt udenfor. Se lige hvor smukt her er udenfor hytten. Luften dufter frisk af skov, løv og gran og jeg kunne godt unde dig at du skulle prøve at lytte til ……stilheden heroppe. Der er ikke en lyd, som i IKKE en lyd. DET er skønt!

Så stille er her

……………………..

Det kan godt være at klimaet ikke er værd at skrive hjem om, men Norge scorer pluspoints på den smukke natur og STLHEDEN. Helt klart! Det må du ikke et sekund være i tvivl om, selvom du nu har læst indtil flere “pive-indlæg” fra mig heroppe.

Pjat med bagenørden. Det er bare trangen til sommer der melder sig og som i perioder (f.eks. i sommerferien) ikke helt kan undertrykkes 😉
DSC_6410kopi Vi fik dækket op på det lille bitte træbord udenfor.

Vi havde købt vanilleis med chokoladeovertræk som vi opbevarede i køleskabets lille bitte fryser. Vi ville finde et par stykker frem og stoppe inden i pandekagerne. Pludselig kom manden ilende med 6 is. Flydende is, der skulle hældes ud af isposerne. Fryseren kunne ikke holde temperaturen (surprise?). NÅ men det betød jo så at vi fik rigeligt med flydende vanilleis på pandekagerne…;-)

Og så fik vi DAIM-sauce til, som vi kun har set på hylderne her i Norge og som desværre koster næsten 50 kr for en bøtte (VILDT dyrt!, men pengene værd eller tæt på 😉DSC_6418kopiVi spiste bringebær-syltetøy på pandekagerne. Kan du mon gætte hvad det er???….

Hindbær.

Skal du hamstre noget her i Norge er det syltetøj.

Man kan f.eks. købe den lækreste æble og pæresyltetøj (ok rimeligt dyrt, men lækkert) og tyttebørsyltetøj som kan købes til ½ pris i forhold til danske priser. Og blåsyltetøj er der stort udvalg af. Spændende at udforske syltetøjs-hylderne i supermarkedet. 
DSC_6426kopi

En god kop kaffe til. En smuk udsigt. Temperaturer der sneg sig op på 15 grader.

Ahh. Nu begynder det at ligne og lugte lidt af sommer! 🙂

I morgen tager vi måske på gletscher-tur, på stavkirke-besøg eller på besøg kulturhistorisk udemuseum.

Tapre teenagere vi har med. De holder humøret højt endnu.

Måske de har arvet lidt udholdenhed og vejr-optimisme fra faren?? (det kan BESTEMT ikke være fra moren 😉

God sommer til dig, der hvor du er. Håber sommervejret er bedre hos dig og hvis ikke, at du så også bager dig en pandekage du kan trøstespise.. 😉DSC_6421kopi

By | 2017-01-21T18:58:07+00:00 juli 17th, 2013|Bagenørden på ferie|0 Comments

Læg en kommentar