Pulled pork i stegeso. Uhm her får du en rigtig nem opskrift på pulled pork stegt sammen med kartofler, rødløg og gulerødder i Römertopf
Sikke en lækker steg stegesoen serverede for os idag. Pulled-pork marineret nakkesteg stegt med kartofler, gulerødder og løg. Uhm!Jeg havde købt 2 færdig-marinerede nakkestege til ingen penge (næsten) og lagde straks planer med dem.
Mon ikke stegene ville være perfekte at tilberede i stegesoen? Den er jo mester for mørt og lækkert kød.
Smart også, hvis stegen kunne afgive noget af den gode kraftigt krydrede smag, til tilbehøret nedenunder?
Ja det kunne de, det gik rigtigt fint og sikke da en nem menu!
Retten kan laves både i Römertopf stegesoen af rødler og i en stegeso af glas. Du kan også bruge en stor stegegryde, du sætter i ovnen.
Kan du ikke finde en færdig marineret pulled pork steg, så kan du lave din egen “rub” marinade Få inspiration her:
Få en god opskrift på rub marinade til pulled pork her
Nakkefiletterne vede ca. 1½ kg og jeg lod dem stege i 5-6 timer. Jeg var ret spændt på, om kød og kartofler ville kunne være færdige på samme tid. Jeps, det var de. Sikke en succes.
Smagfuldt og mørt nakkefilet kød og lækkert tilbehør. Både kartofler, rødløg og gulerødder. Det kan næsten ikke blive nemmere, at alt bliver færdigt i ét og samme fad.
Smart at alle ingredienser giver god smag til hinanden. Kraft, smag og vitaminer bevares i retten. Simremad af allerbedste slags.
Måske du synes stegen ser lidt for “well-done” ud her? Det var den slet ikke. En steg med rub, vil altid have en mørk stegt overflade, men indeni var kødet helt mørt.
Det kunne fint trækkes fra hinanden med 2 gafler, heraf udtrykket “pulled pork”.
Jeg havde travlt med andre gøremål og lod Römertopfen passe sig selv under tilberedningen. Vend gerne stegene undervejs og væd kartofler og kød med stegesky undervejs,
Forberedelserne til dagens ret, tog ikke mange minutter. Brug stegesoen, en dag du har brug for at forberede aftensmaden i god tid.
Måske du skal på familiebesøg, på skovtur eller til stranden? Så dejligt at der venter jer et lækkert varmt måltid mad, når I kommer hjem.
Fantastiske Römertopf!
Få opskriften på den dejlige ret med nakkefilet her:
Pulled pork i stegeso med kartofler, rødløg og gulerødder – nem opskrift på nakkefilet med tilbehør i Römertopf
Ingredienser
- 1 marineret nakkesteg á 2-2½ kg eller 2 mindre nakkestege Du kan også bruge pulled pork marinade / rub - få opskrift i noter
- 2½ kg kartofler skåret i halve
- 1 kg gulerødder skåret i halve
- 5 rødløg skåret i både
- Pensling: Olie
- Drys: Paprika, salt og peber salt og peber
Creme fraiche dressing:
- ½ liter creme fraiche fromage frais, græsk yoghurt eller skyr kan også bruges
- 1 tsk akaciehonning
- salt/peber
Sådan gør du
- Sæt stegesoen i blød i vand iimens du ordner grøntsagerne. Fyld den underste del i vasken og sænk den anden del ned oveni
- Fordel kartofler, gulerøddder og rødløg i stegesoens nederste halvdel
- Læg nakkestegen på toppen. Halvér den evt., hvis du bruger en hel steg. Pensl kartofler og steg med olie og drys med salt/peber of paprika
- Sæt stegesoen i en kold ovn. Første time: 175 grader varmluft. De næste 3-5 timer: 125 grader varmluft. Tilberedningstiden afhænger af stegens størrelse
- Vend gerne nakkestegen undervejs og væd med stegesky eller dryp med ekstra olie
- Retten er færdig, når kødet er helt mørt og kartoflerne sprøde og stegte. Tag stegen op og lad stegesoen stege uden låg med kartoflerne i, imens du klargør kødet. Skær det i skiver, hvis du kan, eller træk kødet fra hinanden med 2 gafler.
- Gem stegeskyen til at dryppe kødet med. Servér kød og kartofler med creme fraiche dressing tli. Der bliver rigeligt mad til 8 pers. her. Evt. rester af kødet kan I bruge i pulled pork burgere dagen efter
Noter
Pulled pork med kartofler og tilbehør – en nem måde at tilberede en nakkesteg på
Det var en rigtig lækker steg og sikke da en nem menu.
Tænk, at efter maden var sat i ovnen kl. 14 var der dømt “fri leg” for “køkkenslaverne”, helt indtil maden skulle serveres kl. 19.
Det passede perfekt, for pludselig fik vi uventede kaffegæster. Mine forældre kiggede forbi på uventet besøg. Overraskende og vældigt positivt og glædeligt. Skønt med god tid til søde gæster, selv de uanmeldte. 😉
Det er rigtigt nemt med en stegeso, for maden kan lave sig selv imens du har nyder tilværelsen og har travlt med andre ting.
Det geniale er også at både hovedret, tilbehør og grønt laves færdigt i ét og samme fad. Man skal faktisk kun lige at løfte låget af og servere. Så nemt og lækkert!
Nogen gange skal stegeskyen jævnes, men det behøvedes ikke til dagens servering. Vi dryppede bare stegeskyen over kartofler og steg og spiste en kold hvid creme fraiche dressing til.
Billederne snyder – for retten ser jo slet ikke særligt delikat ud.
Jeg kan love dig for at retten smagte godt. Den krydrede rub og stegefedtet fra stegen gav den lækreste smag til kartoflerne.
Med pulled pork trækkes kødet fra hinanden med to gafler. Denne steg bliver mør, men det lykkedes mig alligevel at skære skiver af kødet. Om du “trækker” eller skærer kødet, bestemmer du helt selv.
Vi havde mad nok til 2 dage og rigeligt med kød til burgere også. Man spiser faktisk meget kød, når det serveres som pulled pork. Det skal du lige være obs. på.
God fornøjelse med den lækre ret. Jeg håber du synes om den. 🙂
Rigtig god fornøjelse med den lækre ret til stegeso. Få flere opskrifter til stegeso ved at klikke her, eller kigge med nedenfor:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12