Ribbensandwich med flækket grin, i stor blød foccaciabolle

Ok.

Jeg indrømmer det! Jeg er noget lun på Foccaciaboller! Uhm. Olie, salt og oregano på toppen. Indrømmer også, at jeg efterhånden har lavet dem så mange gange, at jeg nu ved hvordan de skal laves, for at de bliver helt perfekte.

Indrømmer endnu en ting. Jeg bruger en brødblanding. En færdigbrødblanding. Med succes!

Mine foccacia bliver store, bløde, flotte. Ja jeg blærer mig! Indrømmer gerne mine fadæser og misérer i køkkenet men altså!. Når der er noget der lykkes så generer det mig ikke at være glad for resultatet! 🙂 Prøv lige engang og se her :

Her kan man måske bedre se hvor høje de er :

De er gode!

Her i huset laver vi som regel foccaciabollerne når der kommer gæster. Så bager vi et par “bag selv leverposteje” på samme tid eller laver et pålægsfad og/eller ostefad. Gæsterne bliver propmætte, desværre tit så mætte at der ikke er appetit til kagefadet. Så må vi hjælpe dem eller sende doggy bags med hjem  😉

Melblandingen ser sådan ud. Måske jeg snart skulle søge Amo om at blive aktionær? 😉

Jeg følger til fulde opskriften på brødposen. Eller tæt på. Afviger kun mht. hævetiden. Mener man skal bruge 6,5 dl. vand, 50 gr gær og hele melposen.

Hemmeligheden er, at foccaciabollerne skal have længe og hæve af to omgange. De skal have længere tid end der står på pakken for at blive rigtigt store og bløde. Gerne 1 time første gang i skålen og 1 time herefter på bagepladen.

Jeg havde en lille rest pesto som jeg prøvede at putte i bollerne denne gang. Lagde 1 tsk. pesto på hver bolle, lukkede den sammen og satte pestobollen på pladen med samlingen nederst.

Pestobollerne blev penslet på toppen med olie og drysset med oregano.

Det blev til 8 pestoboller. Resten lavede jeg som almindelige foccaciaboller med olie, groft salt og tørret oregano.

Jeg formede focccaciabollerne, trykkede dem lidt flade og lavede huller i dejen med fingrene. Jeg dryppede olie over og dryssede med olivenolie og salt. Dette gøres inden hævningen.

Sådan så brødene ud efter 15-20 minutter i ovnen v. 175 grader varmluft. Pas på de ikke får for lang tid, så bliver de tørre. De skal være gyldne på toppen.

Sådan ser en pestobolle ud.

Sådan ser en pestobolle ud indeni :

Kurven blev fyldt med lækre lune boller. Nogle altså med pesto-overraskelser indeni. 😉 Der blev serveret lun leverpostej og agurk og ost og peberfrugt.

Frokostgæsterne spiste som fugle. Der var masser af boller til overs så en pose pestoboller blev sendt med gæsterne hjem. Der var rigeligt med brød.

Brødene er bedst samme dag så tænkte, om vi kunne lave burgere eller noget andet måske til aften?

Hvad med en ribburger?? Det har vi nemlig aldrig prøvet.

Har denne sommerferie gang i et “tøm fryserprojekt” og skulle i denne forbindelse have brugt en ribbensteg. For første (men ikke sidste) gang har vi nu så hermed prøve at lave ribbensandwiches. Øj det var lækkert med farmors syltede agurker i.

Ribbenstegen blev stegt 1½ time ved 175 grader varmluft.

Prøv det! Vi puttede også peberfrugt og rødbeder i ribburgerne. Pudsig blanding ja, men det var rigtigt lækkert og sikke et skævt grin den burger fik 🙂

 

Det var nemt og billigt. Frokostboller til gæster og aftensmad til 4 kom der ud af en pose brødblanding. Sundt, lækkert og billigt ovenikøbet.

Du kan også putte bøffer eller kylletter i foccacierne, eller ost, pate, hønsesalat eller hvad du nu foretrækker. De egner sig også godt til strand/-skovtursboller.

Prøv dem med ribbenssteg. DET var lækkert 🙂

 

Mere inspiration

Læg en kommentar