Rissalat med ærter, tomater og forårsløg. I dag får du opskriften på en rigtig god og nem salat med ris og grøntsager. Nemt og lækkert tilbehør.
Halløjsa – her lige en lille hilsen fra mig.
Jeg bringer dig bare lige en hurtig opskrift på den lækre salat med rist vi spiste til den lækre grilllede kylling i fredags.
Rissalaten er perfekt at servere en dag det skal gå lidt hurtigt. En perfekt stop-spild-af-mad-ret, en dag du har en rest kolde ris.
Ris kan erstattes med kold kogt pasta og kolde kogte kartofler
Jeg koger bevidst nogle gange for meget ris, med de skumle bagtanker, at der skal være ris nok til rissalat dagen efter.
Vi var heldige, for der var også ærter tilbage den dag vi havde en risrest. Perfekt. Så kunne der jo passende komme ærter i dagens salat?
Brug gerne de grøntsager du lige har på lager. Gulerodstern, peberfrugt, rødløg, agurk, majs?
Jeg brugte forårsløg, ærter og cocktailtomater, dagens grønthøst fra køleskabet. Jeg tilsatte også lidt marinade og det smagte godt.
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
Rissalat med ærter, tomater & forårsløg – få en god, nem opskrift hér:
Ingredienser
- ½ kg Kolde kogte ris pasta, kogte kolde kartofler, bulgur, cous cous ell. lign. kan også bruges
- 3-500 gram tomater skåret i både. Cocktailtomater kan også bruges
- 5-6 forårsløg skåret i tynde skiver. Jeg brugte et bundt
- 500 gram letkogte ærter afkølede
Olie eddike marinade:
- 6-7 spsk olie
- 4 spsk hvidvinseddike
- 1-2 tsk hvidløgspeber
- ½-1 tsk salt
- 2 fed friskpresset hvidløg
Sådan gør du
- Snit grøntsagerne og rør marinaden sammen og bland med risene.
- Lad gerne rissalaten trække på køl et par timer, men den kan også spises straks
- Smag rissalaten til og tilsæt evt. ekstra peber/salt/hvidvinseddike
Noter
En nem salat med kolde ris og grøntsager – nemt, sundt og lækkert tilbehør – perfekt tilbehør til grill også
Forårsløg smager rigtigt godt i salaten, men rødløg er også godt at bruge. Springløg vil også være gode.
Løg i en eller anden form skal der til, tænker jeg, men du bestemmer. De grøntsager jeg har brugt hér, er jo bare et eksempel. Lad gerne din grøntsagsskuffe bestemme 🙂
Det hurtigste tilbehør du kan servere er rissalat, hvis du altså har den kolde ris i forvejen.
Husk bare lige, at kogte ris skal køles hurtigt ned, hvis de skal genbruges bagefter. Stil dem derfor hurtigt til afkøling.
Prøv salaten som tilbehør til kylling, til fisk, til oksekød, kalkun? Er der rester, smager salaten også fortrinligt i frokostbøtter dagen efter.
Uhm den smagte særligt godt til den grillede kylling. Måske var det bare fordi at den kylling smagte så særligt godt? 😉
Rissalat er en nem genvej til hverdagsmad i dit køkken. Et hurtigt madtip fra mig til dig.
Hvis du har en rest kolde ris, så prøv også at bruge den til disse sprøde lækre risfrikadeller.Uhm de er også gode. 🙂 Prøv også denne rissalat med gulerod.
Få flere gode opskrifter på salater her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.