Römertopfen fyldes med koteletter, løg, gulerødder og flødesauce

DSC_1483

Det er weekend! Det er Römertopf-tid!

1 kilo koteletter på tilbud i supermarkedet betyder lækkert mørt Römermad – rigeligt til to dage eller mere. Skønt!

Menuen i dag var familiens gode “koteletter i rød sauce”, i dagens anledning peppet op med en ½ liter piskefløde fra fryseren (til overs fra  julens fløde-tilbuds-raid) og 1 kilo gulerødder. Jeg fik også brugt alle køleskabets halvtomme ketchup-flasker. Lidt beauvais- lidt karryketchup, lidt chiliketchup.

Det blev en lækker variant, med gulerødder i. Det var fint smagsmæssigt at få endnu flere grøntsager tilsat og jeg må indrømme, at den fuldfede piskefløde satte prikken over i’et. Jeg plejer at bruge Milda fløde light, men den sande flødevare kommer til sin ret hér. Und dig selv at bruge rigtigt fløde.

DSC_1421

Retten blev fantastisk lækker. Helt møre koteletter og en fantastisk lækker sauce med god kraftig smag af løg og persille, fornemt afrundet med den blødeste flødesmag.

Her kommer opskriften på koteletter i Römertopf med løg, persille, gulerødder og tomatflødesauce:

Du skal bruge:

1 kilo svine- eller nakkekoteletter (skær gerne en hel nakkefilet op).

6 store løg i tern

1 kilo gulerødder i tern

3 dl. mælk (til at afkoge stegepanden med)

½ liter piskefløde

1 flaske ketchup (den mindste beauvais)

4 spsk. paprika, salt/peber

4 spsk tørret persille eller en potte frisk

Sådan laver du koteletter i Römertopf med løg, persille, gulerødder og tomatflødesauce:

Sæt Römertopfen i blød i vand i 20 minutter. Fyld den nederste halvdel med vand og sænk den øverste halvdel ned oveni. Fyld også den med vand

Steg koteletter og krydr med salt/peber og paprika.

DSC_1425 DSC_1427 Imens koteletterne steger, snitter du løg og gulerødder. DSC_1428 DSC_1429 DSC_1432

Når koteletterne er færdigstegt, koges panden af med mælken. DSC_1434 Nu skal flødeblandingen laves. Brug en stor skål. Bland mælk, fløde, ketchup, løg, paprika, gulerødder og persille heri.

Jeg fik brugt sådan et par halvtomme ketchupflasker. Brug også gerne de ketchupslanter du har? #stopmadspild Skyl tomatflaskerne med lidt vand, for at få det sidste ketchup med ud.

Ketchup tænker du nok? Jamen jeg kan sige så meget som, at det giver den lækreste smag til denne ret (og mange andre. Jeg smager tit saucer til med ketchup. Jeg er ikke ketchup-forskrækket. Slet ikke. Er du?) DSC_1435 DSC_1436 Bland alle ingredienserne sammen i skålen. Jeg brugte frysetørret persilleDSC_1438 Rør godt. Det bliver en tyk tomatsauce. Det er en tynd og lidt mystisk sauce, mee de store løgstykker, men fortvivl ej. Når saucen simrer sammen med koteletterne, koger den ind til den lækreste mest smagfulde sauce. DSC_1445 Hæld vandet fra Römertopfen og fyld lidt af saucen i. Fordel koteletterne i saucen. Hæld lidt mere sauce ovenpå. Bliv sådan ved indtil der ikke er mere plads i Römertopfen. Der skal være minimum 2 cm op til kanten på Römertopfen (ellers risikerer du, at saucen bobler ud). Er der ikke plads nok i Römertopfen, fordeler du bare resten i en lille ildfast skål, og tilbereder sammen med Römertopfen. DSC_1447 DSC_1448 Sæt Römertopfen i en kold ovn i ca. 3 timer v. 150 grader varmluft.

Servér retten med ris til eller oliestegte ovnkartofler. Jeg halverede kartofler, penslede med olie og dryssede med salt. Kartoflerne skal bage med i ovnen 1½.

DSC_1468

Når jeg laver mad i Römertopfen, er jeg opmærksom på, at det er temmelig energitungt at lade ovnen varme så længe.Jeg bruger derfor som regel ovnen til andre retter imens. Det er jo det smarte med varmluft. Lav f.eks. kartoffeltilbehør, bag et brød eller en kage. Hvis du ellers kan få stegetemperaturen til at passe, så er det alletiders idé og energibesparende at bruge ovnen imens Römertopfen alligevel steger. Kan du ikke få stegetemperaturen til at passe, så skru bare lige ovnen op/ned i den korte tid f.eks. småkager skal bage.

Jeg udnyttede ovnvarmen til ovnkartoflerne i dag.

I morgen skal vi have resten af den lækre kotelet-fløderet med ris til. Det hører sig ligesom til og saucen passer lidt bedre til ris, da den bliver lidt tynd. Hvis du ønsker en tykkere sauce, kan du tage låget af Römertopfen den sidste halve time så den koger lidt ind Du kan også drysse lidt kartoffelmospulver i retten inden du sætter den i ovnen. Det var et fantastisk godt og tip jeg fik af en trofast læser her på bloggen. Det er bare en drøngod idé. Fedt at slippe for at hælde saucen op i en gryde og efterjævne. TAK 🙂DSC_1471 Efter 3 timer (sådan cirka, det kommer sig ikke så nøje) så løfter du låget af. Den himmelske duft breder sig. Prøv lige at se hvordan kalorierne svømmer ovenpå.

Det er en FANTASTISK lækker ret!

Nu er det på tide at råbe “VÆRSGO'” til familien.

Obs. Bringer lige en advarsel: Når du serverer mad i Römertopfen skal du altid huske at sætte den på en bordskåner. Hvis du sætter den på en kold bordplade så kan den knække. DSC_1473God fornøjelse!

Lækker mør kotelet i tomatflødesauce og med en særligt god smag af gulerødder, løg og persille. Hertil oliestegte ovnkartofler.

Römertopfen did it again. Kom, så og sejrede. Det kan ikke gå galt i en Römertopf!

Bliver denne ret mon også en succes i din familie? 🙂DSC_1486Hov! Der var jo også dessert på menuen i dag. Løfter sløret for den lækre dessert. Vanillefromage med den lækreste gourmet kirsebærsauce tilovers fra julen. Uhm. Sikke en skøn menu! Opskriften på vanillefromage får du en anden dag.

Stay tuned 🙂

DSC_1499

Mere inspiration

Læg en kommentar