Römertopfen sejrer – saftig stegeso kylling i øl

  • Kylling i øl i stegeso

Kylling i øl i stegesoServerer I mon også tit kylling hjemme på din matrikel?

Vi er jo nogen, der spiser kylling hver fredag. HVER fredag. 🙂 Mine teenagere insisterer på fredagskyllingen, gerne serveret som grillkylling -same-procedure-as-every-friday. Sådan har fredagsproceduren de sidste 10-15 år været 🙂

NOGEN gange trænger jeg/vi bare til afveksling fra den grillkylling! Fornyelse, Kreativitet. Kyllingevildskab! Jeg protesterer og eksperimenterer i perioder! 🙂

Det kommer vist ikke som nogen overraskelse for dig, at jeg er storfan af min Römertopf. Min stegeso af rødler. Jeg ELSKER at lave kyllingen heri – bare engang imellem –  men min familie er ikke altid fuld af lutter lovprisninger. “Kyllingeskindet bliver jo ikke sprødt mor!”

Fy skamme – sikke et grundlovsbrud! 🙂Kylling i øl i stegesoNej, so-be-it tænker jeg nogen gange. Sprødt kyllingeskind hver fredag, så kan vi godt springe over engang imellem?

Dagen kylling er stegt i øl i stegesoen. Kender du princippet bag “kylling på dåse”? Du ved den der grillede kylling der sidder på en øldåse? Øldampene giver den lækreste saftige kylling, fyldt med god smag. Kan du lide “øl på dåse”, kan du også lide ølkylling i stegeso.
DSC_9748Det er det nemmeste i verden at lave ølkylling i stegeso. Jeg har lavet retten før, kig også gerne med her. Lige præcis denne opskrift er blevet et kæmpe hit på bloggen. Der er andre end mig der er storfan af ølkylling 🙂

I praksis skal du bare lægge en kylling stegesoen og hælde en øl over. Hvis du lægger nogle løg eller skrællede kartofler i bunden, så får du løftet kyllingen fra bunden og den bliver stegt nemmere og ikke “kogt”. Pro-tip 🙂

Dagens kyllingeopskrift består faktisk kun af 2-3 ingredienser. Så nem en ret, både at tilberede og købe ind til.

Her kommer opskriften:Kylling i øl i stegeso

Römertopfen sejrer - saftig stegeso kylling i øl
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Saftig stegeso kylling i øl
Forfatter:
: Retter til Römertopf/stegeso
: Slow food - simremad
Portioner: 4 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 stor kylling
  • 1 øl
  • Salt/peber
  • Evt. 4 løg eller 4 skrællede kartofler
  • Jævning til stegeskyen
  • Tilbehør: Evt hasselbackkartofler og marinerede gulerødder
Sådan gør du:
  1. Start med at sætte Römertopf-halvdelene i vand i ca. ½ time.
  2. Det gøres nemmest ved at fylde den ene del i vasken og sænke den anden ned oveni og herefter fylde den også.
  3. Skræl kartoflerne eller løg og læg i bunden. (Grøntsagerne kan spises bagefter)
  4. Krydr kyllingen godt på begge sider og læg den på toppen af grøntsagerne
  5. Hæld øllen ved
  6. Sæt stegesoen i en kold ovn og hæv temperaturen til:
  7. grader varmluft=3 timer, 175 grader varmluft=2½ time, 200 grader=2 timer, 225 grader=1½ time.
  8. Du bestemmer, alt efter hvor lang tid du har. Jeg vil helt sikkert anbefale at tilberede ved lav temperatur i længere tid.
  9. Når stegetiden er gået, fisker du kyllingen og grøntsagerne op.
  10. Si stegeskyen og jævn den.
  11. Læg kyllingen tilbage i stegesoen og lad den stege yderligere 15 minutter uden låg. Hæv temperaturen til 200 grader varmluft, (så kan du nemlig være så heldig, at du alligevel får sprødt kyllingeskind).
  12. Læg løg eller kartofler ned ved siden af kyllingen og lad dem stege med.
  13. Servér f.eks. hasselbackkartofler til og grønt efter eget valg.

Kylling i øl i stegesoDu kan spise ris, pasta eller alskens kartofler til ølkyllingen, men hasselbackkartofler til er nu rigtigt godt. Du kan finde kartoffel-opskriften lige her. Du kan servere marinerede gulerødder til eller en frisk grøn salat.

Saucen kan jævnes til en lækker stegesky. Smager den ikke vildt meget af øl, tænker du nok? Næh det gør den såmænd ikke. En lækker kraftig fond-agtig-kyllingesmag.

Jeg bruger ikke specielle øl, når jeg laver “øl-kylling”. Måske en mørk porter-agtig-øl vil give en kraftigere sauce-smag? Jeg ved det ikke. Jeg har mest brugt “classic-agtige”-øl, måske du har andre erfaringer? Jeg hører rigtigt gerne om dine ølkyllinge-erfaringer 🙂DSC_9749Jeg vil anbefale dig at bruge en god kylling til retten. En stor kødfuld én. En kæmpe majskylling som her, kan fint anbefales. Prøv også gerne en lækker Løgismose-gourmet-kylling. Wow!
DSC_9752En-to-vupti-er der ølkylling til dig. Den nemmeste opskrift i verden. Lækker, saftig, mør kylling. Uhm!

Römertopfen kom, så og sejrede igen. 🙂

Mange hilsner fra mig til dig og rigtig god fornøjelse med kødgryderne 
Kylling i øl i stegeso

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Elin Jacobsen 8. januar 2017 af 23:31- Svar

    Jeg har tænkt på, om det ikke øger energiforbruget temmelig meget med de relativt lange stegetider?
    M.v.h. Elin

    • Gitte Hansen 9. januar 2017 af 21:22- Svar

      Hej Elin
      Pudsigt Elin, det har jeg faktisk også funderet over. Ovnen er tændt længere tid, men der må vel ikke skulle bruges så mange watt, når temperaturen ikke er så høj? Går det mon ikke lige op i sidste ende? Jeg må blive dig svar skyldig, jeg ved det simpelthen ikke.
      Jeg bruger nogen gange at bage brød, kage eller andet når ovnen alligevel er i gang, vil det ikke kunne hjælpe lidt?
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Jenny 2. marts 2016 af 20:05- Svar

    Hej Gitte
    Det er lidt fedtet, men pil skindet af kyllingen efter den er stegt, skær det evt ud i passende stykker og steg det sprødt i eget fedt på en pande, så er der kyllinge svær der er BEDRE end alm sprødt skind

    • Gitte Hansen 2. marts 2016 af 20:48- Svar

      Ej det var da en god idé Jenny, hvis man orker fedteriet er jeg sikker på det giver rigtig god bonus. Tak for tippet. 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar