Saftig oksecuvette, ovnbagte succeskartofler med rødløg og peberfrugt

Søndag er til langsommelig mad. Mad der skal nusses om og kigges til. Fornem mad, man ofrer lidt ekstra på, fordi der er tid til at nyde. Elsker søndage 🙂

Tilfældet afgør ofte hvad menuen her i huset skal stå på. Madplan har vi ikke, men når Kiwi har oksestege til 70 kr pr. kg, ja så er beslutningen jo ikke så svær at træffe. 😉

Søndag er til simresøndagssteg, og sådan blev det idag. 1½ kilo oksecuvette. Noget af et fund for 90 kr. Var noget spændt på, om kødet var ok. Om det kunne lade sig gøre at stege det mørt. Dét kunne det! 🙂

1,5 kg oksecuvette

1,5 kg oksecuvette, snittet og krydret med flagesalt og peberblanding

Og så var det dagen hvor jeg fik en fantastisk kartoffel-ide!. Jeg tænkte, at når man steger en oksesteg bliver der en lækker sky. Kunne man ikke forestille sig at kartoflerne kunne stege sig lækre i den sky?

Jeg tog chancen. Skrællede 1½ kg kartofler og skar dem i grove både. Skar 3 rødløg i både og en rød peberfrugt i grove strimler. Kartoffelblandingen blev krydret godt med flagesalt og krydderblanding og herefter blev stegen godt placeret ovenpå. Jeg startede med at stege undersiden først, for at lukke porrerne. Stegte ved 200 grader varmluft i ca. 20 minutter.

1,5 kg krydret oksecuvette på bund af kartofler, rødløg og peberfrugt

1,5 kg krydret oksecuvette på bund af kartofler, rødløg og peberfrugt

1,5 kg krydret oksecuvette på bund af kartofler, rødløg og peberfrugt

Satte stegetermometer i da jeg vendte stegen, skruede ned til 150 grader varmluft og lod den stege til 65 grader kernetemperatur. Det tog ca 1 time. Sådan så den færdige steg ud.

1,5 kg krydret oksecuvette på bund af kartofler, rødløg og peberfrugt

Færdigstegt oksecuvette. Saftig mør

Stegen blev pakket let ind i folie. Hviletid ca. 30 minutter. Kartoffelfadet fortsatte stegetiden i ovnen imens ved 175 grader varmluft

Jeg havde hurtigt forberedt nogle små hurtige kartofler imens stegen stegte. De blev kogt ca. 10 minutter, dampet tørre, vendt i lidt flydende kærgården og flagesalt og stegt færdig sammen med de andre kartofler i den varme ovn.

Små hurtige kogte kartofler vendt i lidt smør og salt. Klar til ovn

Sådan så de små nye saltede smørstegte kartofler ud efter ca. 20 minutter.

.

De var UTROLIGT lækre de dér små smørkartofler!  Lad ENDELIG skrællen blive på og hvor er det dog et fantastisk påhit, at man nu kan købe poser med små skrællede, vaskede og grydeklare kartofler. Har ALTID hadet at vaske nye kartofler. Giver en stor KRAMMER til den person der har gjort mit kartoffel-liv så meget lettere!

Glade sommerbudbringere : asparges og nye kartofler (vaskede og grydeklare!)

Der blev lavet en hurtig whiskysauce imens. Købe bøtte fra Jensen’s med Milda fløde i. Smager altid på samme måde. Ok, fin nok og sønnikes yndlings!  🙂

Hurtig Jensen whisky sauce med milda fløde

Jeg har gemt SUCCES-KARTOFLERNE til sidst. Altså de små smørbagte var lækre, men kartoflerne stegt i stegeskyen stikker alt!

O la la hvor var de lækre. Kan du mon fornemme det her?

Ovnbagte kartofler med bagte rødløg og peberfrugt. Stegt i oksestegesky

Smagen. Altså smagen var bare fantastisk! Smag af kraft og saft. Rødløgene og peberfrugten gav en særlig krydret smag. Løgene, kartoflerne og peberfrugten blev søde, bløde, sprøde og smagfulde. Hvorfor har jeg dog aldrig fået den tanke før? Tror alle mine Römertopfsuccesser har vist mig, at det er en god ide at lade tilbehør stege med under stegen. Det var også helt i top i dag. Også selvom det var et stegeeksperiment uden låg. Prøv det! 🙂

Steg helst i aluminiumsfad med non-stick-belægning, så bliver kartoflerne også sprødstegt under bunden. Har du ikke har et sådan fad, så skal du ønske dig et. Det er en rigtig god investering rent smagsløgsmæssigt!

Skal nok tage et billede af mit højtelskede stegefad en dag. Lover det.

Sådan så succes-kartoflerne ud.

Ovnbagte kartofler med bagte rødløg og peberfrugt. Stegt i oksestegesky

Stegen var færdig med at hvile, og skulle skæres. Den var mør, slet ikke sej! Kødet var ok kvalitet, trods den billige pris. Kan du mon fornemme det her?! 🙂

Mør og saftig oksecuvette

Mør og saftig oksecuvette

Det blev en overdådig lækker søndagsmenu.

Bønnesalaten var også fantastisk, syrlig, sprød, saftig. Der følger indlæg om den særskilt. Den er et kapitel for sig og dette indlæg er vist allerede flere kilometer langt 😉

Overdådig søndagsmenu med oksecuvette og ovnbagte kartofler stegt i stegesky

Bønnesalat med rødløg, forårsløg, cocktailtomater og feta

Velbekomme og TAK for mad 😀

Lige et sidste glimt af de fantastiske succeskartofler! 🙂

 

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. christina 8. marts 2015 af 15:51- Svar

    Hej.
    Putter du lidt væske ved kartoflerner og kødet. Eller bruge du olie ? Eller bruge du intet?

    Hilsen christina

    • Gitte Hansen 8. marts 2015 af 20:28- Svar

      Hej Christina
      Så vidt jeg husker brugte jeg intet. Det er meget fedt i stegen og hvis du vender kartoflerne ofte, behøves ikke ekstra fedtstof. Rigtig god fornøjelse
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Birgit 25. januar 2015 af 19:55- Svar

    Her…. Super lækker opskrift! Har lige lavet det…. Men min culotte var desværre ikke ordentlig mør… Hvad gør du ved resten når du køber sådan et dårligt stykke kød?

    • Gitte Hansen 25. januar 2015 af 20:55- Svar

      Hej Birgit
      Øv da også. Hm, hm. Hvad jeg gør ved resten? Jeg forstår dig ikke helt. Det er sjældent vi ikke er tilfredse med kødet. Det hjælper at skære det tyndt ud og skære det rigtigt ud og at stegen får hviletid og nok tilberedningstid?
      Du skal endelig ikke smide cuvetten ud nu. Skær den i små tern,lav en marinade og lav den lækreste kebab. Du kan finde opskriften på bloggen. Æv håber du har bedre held med den næste steg du steger 🙂
      Mange hilsner
      GItte

  3. Sabrina 14. december 2012 af 16:51- Svar

    Hej. Det lyder som en rigtig god opskrift og jeg vil gerne prøve den næste gang jeg skal have gæster, men har et par spørgsmål jeg håber du vil svare på 🙂
    Hvilke krydderier kom du på stegen? Og kunne man evt. putte knust hvidløg på? Plejer man ikke at svitse sådan en steg af inden den kommer i ovnen?
    Og så vil jeg meget gerne have opskriften på din bønne salat, men kan ikke rigtig finde herinde.

    Ved det er mange spørgsmål, men håbe du finder tid til at svare 🙂

    Mvh
    Sabrina

    • Gitte Hansen 16. december 2012 af 14:07- Svar

      Hej Sabrina
      Hvor det glæder mig at du har lyst til at kigge med her. Prøver at svare på dine spørgsmål. Du har ret mht. bruning af steg og jeg gør det også indimellem. Jeg kan ikke helt finde ud af om det gør nogen forskel når man langtidssteger i Römertopf, det må du næsten lade komme an på en prøve? Jeg gør det indimellem (når jeg husker det 😉
      Jeg plejer at krydre stegen med salt og peber og også meget gerne knust hvidløg.
      Opskrift på bønnesalaten kan du finde her. Jeg giver dig ret. Den var lidt svær at finde på bloggen. http://nogetiovnen.dk/tag/bonnesalat-med-cocktailtomater/
      Tusind tak for din hilsen
      Mange hilsner
      Gitte alias bagenørden

Læg en kommentar