Saftige koteletter i orientalsk sauce med karry, appelsin og kokosmælk

 

Dagen var en dagen-derpå dag. Lidt for lidt søvn, en smule rest-alkohol i blodet, dagen-derpå uro og træthed. Det var dagen efter min første julefrokost i 2012. 🙂

Dagen gik alligevel, men i noget langsommere tempo. Den forsvandt med ingenting og med småblunden på sofaen.

Nu har jeg rejst mig igen. 🙂

Køkkenambitionerne var store, den ringe forfatning til trods. En menu der skulle udvikles helt fra bunden efter egen kreation. Store planer at have sådan en dag!

Det var et sats i køkkenet. Ingredienserne til menuen var måske lidt bizarre at sætte sammen, ville det blive en succes eller et flop?

Det blev en succes! Heldigvis! Havde heller ikke overskud til at floppe i køkkenet i dag.Menuen var saftige svinekoteletter langtidssimret i en orientalsk sauce bestående af løg, appelsin, peberfrugt, gulerødder. kokosmælk, fløde, karry, hvidløg og ingefær.

Det gik godt! Det gik rigtigt rigtigt godt! Og det var en nem ret! Det gjorde bestemt ingen ting når det var sådan en dagen-derpå dag som idag 🙂

Opskrift og fremgangsmåde på orientalske svinekoteletter i karrysauce. 

4 tykke svinekoteletter

1 Milda fløde light

1 spsk karry

1/4 tsk stødt ingefær.

1 svinebouillonterning`

Saft og skal af en appelsin.

1 gul peberfrugt

5 gulerødder i tern

2 hakkede løg

3 pressede fed hvidløg

1 glas champignon

1 lille dåse kokosmælk (light)Start med at brænd karry af på en varm pande.

Steg bagefter koteletterne i lidt flydende fedtstof. Krydr godt med salt og peber. Koteletterne bliver lækre karrystegte. Tag koteletterne af panden og hold dem varme på en tallerken med stanniol over.

Tilsæt yderligere lidt fedtstof. Svits løg, hvidløg og bouillontern. Lad løgene stege lidt til de skifter farve. Tilsæt herefter gulerodstern, peberfrugt og champignon (gem vandet fra champignonglasset). Lad hele blandingen stege ca. 10 minutter. Omrør godt indimellemLæg koteletterne på panden igen, ovenpå grøntsagsblandingen. Hæld kokosmælk og vandet fra champignonglasset ved. Hæld et par dl kogende vand ved. Pres appelsinen og tilsæt appelsinsaften. Skyl appelsinen godt og tilsæt også appelsinskallen.

Læg låg på

Har du en pande med et passende låg til er det helt perfekt, ellers må du stege koteletterne i gryde, i et ildfast fad med stanniol over, eller måske i en Römertopf?

Når retten har simret en halv times tid hældes fløden ved. Der omrøres og retten simrer et kvarter til. Saucen smages til. Måske den skal have mere salt og måske peber?

Vi spiste de orientalske koteletter med ris og babykarotter til. Det var en god stærk, smagfuld og kraftig ret. Den gav lige lidt et ekstra skud energi til den dagen-derpå-trætte 🙂

Jeg tænker at retten sagens vil kunne laves med kylling/kalkun, nakkesteg? Der ville kunne tilsættes ananas istedet for appelsin?

Jeg kan sagtens anbefale denne ret som en god kraftig vinterret. Den skal også prøves med en kæmpe nakkefilet i Römertopfen engang, men det fungerede også fint med pande med låg denne gang. Vi havde jo kun 4 koteletter og der ville Römertopfen være lidt for stor .

Nu vil den afdankede festabe gå i seng og indhente lidt søvnunderskud.

Måske du skal spise orientalske koteletter imorgen? 🙂

 

Mere inspiration

5 Kommentarer

  1. susanne 16. oktober 2016 af 16:04- Svar

    Hej
    Opskriften ser rigtig lækker ud men vil lige høre hvornår du tilsætter appelsin?
    Syntes ikke jeg kan se det i opskriften 🙂
    Mvh Susanne

    • Gitte Hansen 16. oktober 2016 af 20:33- Svar

      Hej Susanne
      Ups – ja det var da vist smuttet. Sorry. Appelsinsaften skal tilsættes sammen med det kogende vand. Håber retten vil smage dig/jer 🙂
      God fornøjelse med kødgryderne 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Gitte 6. september 2015 af 14:42- Svar

    Hej jeg må sige at lige netop den her ret er fantatisk 🙂 men bruger nubret tit dine opskrifter de er som regel et hit herhjemme:) så tak for en dejlig blok og lækre lækre opskrifter:D vh gitte

    • Gitte Hansen 6. september 2015 af 17:49- Svar

      Tusind tak for din tilbagemelding Gitte, jamen det lyder jo bare herligt. Godt retten et blevet et hit hjemme hos dig. Det glæder mig du synes om bloggen og bruger løs af opskrifterne 🙂
      God fornøjelse i dit køkken fortsat
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar