Rugbrød med gær – helt uden surdej, men med kerner og hvidtøl.
ENDELIG!
Endelig lykkedes det mig at bage gode rugbrød! Det har taget mig mange år at nå der til!
Saftige rugbrød med masser af kerner. Fugtige klistrede helt perfekte rugbrød. Rugbrød der ikke blev tørre, triste og tunge som mursten.
YES!
Jeg kan slet ikke få armene ned! Opskriften skal og vil jeg værne om, men bare rolig. Jeg skal nok dele den med dig 😉
Rugbrødet er med hvidtøl, men du kan også sagtens bare bruge en almindelig øl. Jeg har brugt en del kerner også. Et rugbrød uden kerner er nemlig et kedeligt rugbrød synes jeg. Måske du er enig?
Kerner er sunde og så mætter brødet ekstra godt. Brødet bliver á la bagerens softkernebrød. Så lækkert.
I stedet for surdej, har jeg brugt kærnemælk. Du kan sagtens bruge andet surmælksprodukt.
Engang må jeg altså prøve at bage et rugbrød med surdej og hvorfor mon? Jeg praktiserer jo faktisk surdej i mine koldhævede morgenbrød hver dag. Jeg efterlader altid en smule dej i bunden i skålen når jeg rører en ny portion op.
At bage med surdej er en udfordring jeg bestemt vil tage op, på et tidspunkt.
Når man bager rugbrød med gær og kærnemælk eller tykmælk er en lynhurtig måde at bage rugbrød på.
Man kan nemt lave et impulsivt rugbrød, når man lige får lyst og også selvom man ikke lige har en surdej indenfor rækkevidde.
Jeg er vild med at jeg kan bage rugbrød når jeg vil, har tid og lyst. Det var helt perfekt med gode rugbrød til julens mange julefrokoster.
I går havde vi 16 frokostgæster og der blev næsten spist 3 kæmpe store rugbrød (!). Et godt rugbrød gør underværker til julefrokostens mange kolde og lune retter. Folk var vilde med det. Intet mindre!
Købt rugbrød er nu fortid for mig. Købt rugbrød blegner totalt ved siden af godt hjemmebagt rugbrød. Jeg er fan nu og for altid 😉
Der er har brugt hvidtøl i opskriften men tænker at man vil kunne bruge almindeligt øl også? Brug i så fald lidt honning som sødestof.
Jeg fik en ekstra rugbrødsform i gave og kan nu bage flere rugbrød af gangen. Skønt!
Disse brød vil jeg bage forever og her kommer opskriften.
Nemme saftige rugbrød med gær, kerner & hvidtøl – uden surdej. Få opskriften her
Ingredienser
- 1 liter kærnemælk eller tykmælk
- 1,5 dl. vand skyl kartonen med vandet, for at få det sidste kærnemælk/tykmælk med og tilsæt
- 1 hvidtøl 33 cl - en almindelig øl kan bruges
- 50 gram gær
- 400 gram fuldkornshvedemel andet groft mel kan bruges
- 400 gram rugmel
- 200 gram fuldkornsrugmel
- 300 gram hvedemel
- 2 tsk salt
- 125 gram solsikkekerner ca. 2 dl
- 130 gram hørfrø. ca. 2 dl
- Pensling: tykmælk
- Drys: solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø
Sådan gør du
- Lun tykmælk/kærnemælk, hvidtøl og vand i en gryde til fingervarmt.
- Hæld blandingen i en røremaskine og udrør gæren heri.
- Tilsæt mel, salt, solsikkekerner og hørfrø. Brug din køkkenmaskine. Gem 200 gram mel til sidst, og tilsæt kun mel nok til dejen bliver tyk og fast. Dejen skal kunne glattes ud med dejskraber i rugbrødsformene til slut.
- Rør dejen med dejkrog i minimum 10 minutter. En røremaskine er næsten et must men hvis du ikke har en sådan, så brug dejkrogene til din elpisker.
- Lad nu dejen hæve tildækket i 1 time ved stuetemperatur. Den plejer at kunne nå op til kanten på min røreskål som vist her.
- Fyld rugbrødsformene og form dejen med en dejskraber dyppet i vand. Pensl brødene med vand og drys med kerner, f.eks. græskarkerner, sesamkerner, bygflager eller måske du har din helt egen favorit?
- Lad brødene hæve tildækket et lunt sted i 1 time igen eller til de når kanten af formen.
- Bag brødene nederst i ovnen v. 180 grader varmluft i ca. 75 minutter.
- Brødene er færdige, når de er sprøde og lyder hule, når du banker dem under bunden.
- Tag straks brødene ud af formen.
- Pak gerne brødene ind i et viskestykke imens de er lune, så bevarer de meget fugtighed.
- Lad brødene afkøle helt, før du putter dem i en tætsluttende pose.
- Skær først brødene dagen efter de er bagt.
Noter
Jeg brugte fuldkornshvedemel, men man kan også bruge f.eks. grahamsmel.
Eksperimenter dig frem med melsorter og øl også. Du kan bruge al slags øl tænker jegRugbrødene kan fryses
Saftige kernerugbrød uden surdej, med kerner og tykmælk. Nem opskrift
Du skal ialt bruge 1,3 kg mel.
Jeg tænker at mindst 500 gram bør være rugmelssorter? Jeg havde fuldkornshvedemel i køkkenskabet, men ellers kan man vel bruge grahamsmel eller anden grovere melsort?
Man kan også bruge 1 kg rugmel, men jo mere rugmel jo tungere brød og jo mindre hæver brødet op.
Eksperimenter dig frem med melsorterne. Hvidtøl havde jeg heldigvis købt rigeligt af til julebordene.
Brug gerne din køkkenmaskine til at røre rugbrødsdejen, hvis du har sådan én. Hvis ikke kan du sagtens bruge dejkrogene på din elpisker.
Gem 200 gram mel til sidst, og tilsæt kun mel nok til dejen bliver tyk og fast. Dejen skal kunne glattes ud med dejskraber i rugbrødsformene til slut. Håber beskrivelsen er præcis nok?Fyld rugbrødsformene og form dejen med en dejskraber dyppet i vand.
Pensl brødene med vand og drys med kerner, f.eks. græskarkerner, sesamkerner, bygflager eller måske du har din helt egen favorit?
Der blev to 2 store rugbrød ud af denne portion.Brødene er færdige, når de er sprøde og lyder hule, når du banker dem under bunden.
Tag straks brødene ud af formen og pak dem gerne ind i et et viskestykke imens de afkøler, det holder nemlig på fugten.
Lad brødene afkøle helt, før du putter dem i en tætsluttende pose.
Det er svært at være en utålmodig sjæl når man bager rugbrød. Man kan nemlig først prøvesmage – og skære – brødene dagen efter de er bagt, når de er blevet helt kolde. Ventetiden kan være lang 😉
Bank på brødene når de kommer ud af formen. De skal være helt sprøde og bankelyden være hul.
Nu er dine brød færdige. Først næste dag kan du skære og prøvesmage dine brød.
Kan man bage rugbrød uden surdej?
Jep det kan man og det er rigtigt nemt. Bare spring på denne opskrift med gær og tykmælk i dejen 🙂
En sildemad på nybagt rugbrød og en iskold snaps til var et HIT på julebordet.
Kast dig endelig ud et rugbrødsprojekt. Du vil ikke fortryde det. 🙂
Få tips til nemme og lækre julefrokost retter lige her
Du kan se flere af bloggens opskrifter på rugbrød her:
1.
2.
Hej. Kan jeg udskifte solsikkekerner med græskarkerner? Håber på hurtigt svar, da jeg glæder mig til at prøve denne opskrift.
Kære Gitte. Jeg har bagt efter denne gode opskrift to gange, og brødene er vellykkede, dog synes jeg, de virker lidt tørre, især efter frysning. Vil jeg kunne tilsætte rugkerner i stedet for de foreslåede kerner? Tak for fantastiske opskrifter på din blog!
Jeg tilsætter ca. 300 g gulerødder så bliver brødene ikke tørre efter frysning, deler dem altid på mitten så jeg kan tage et halvt brød af gangen.
Jeg har prøvet at bage to brød og de blev så gode. Dog blev det ene meget tørt, efter det havde været på frost, nogen gode råd til at undgå dette?
Rigtig godt brød. Hvordan undgår jeg at mit brød bliver tørt efter det har været frosset ned?
Jeg kommer 35 g mørk maltmel i så bliver de mørke og de får en rigtig god smag.
Så er der to brød i ovnen. Dejligt ser det ud, spændende med et rugbrød uden surdej. (De to næste med surdej står med vasketid på 20 timer) God opskrift, behagelig at læse og følge, tak!
Et super godt rugbrød, første gang jeg prøver det. Men perfekt
gå i føtex og snak med bageren og få tørsur det er surdej som er tørret, når det kommer i vand bliver det til surdej, ved bageren kan du få rug-tørsur, det bruges til en dej hvor rugmelet er over 50 %. Du kan også få hvede-tørsur det er til hvedebrød, boller m.m
Hejsa…
Vil bare sige at jeg syntes det er et rigtig godt rugbrød. Som er nemt at lave.
Har købt maltmel, giver en dejlig fin mørk farve og lidt smag.
Samt noget maltsirup…
Bare nogen foreslag ..
Tak
Super dejligt rugbrød.
Jeg kan slet ikke få armene ned 🙂
Nu har jeg endelig fundet, hvad jeg har søgt i mange år.
Tak!
Hej
Denne opskrift må vel også kunne bruges som minirugbrød ?
Hvis dejen hældes i en stor bradepande og skæres i kvadrater efter hævning ,
mvh Helle
Hejsa.
Det er simpelhen det bedste rugbrød 🙂 Har bagt det flere gange nu, og det smager lige godt hver gang 🙂 Mine børn er også vilde med det.
Så vi takker for en god opskrift herfra 🙂
Hilsen Annika
Hej Gitte.
Ork ja, de har Hvidt øl i alle butikker, men som regel kun en slags ( nok fordi deter sommer)
Jeg bager en gang om ugen, det passer lige til vores forbrug 🙂
Jeg bruger forresten to forme på 2,2 liter 😉
Forsat god søndag til dig også 🙂
Hej Gitte.
Denne opskrift er simpelhen fantastisk, den er en hitter hver gang! Så vi får ikke andet rugbrød fra nu af 🙂 tak for opskriften.
Hej Gitte
Din opskrift lyder rigtig lækker tror jeg vil prøve den imorgen, men er opskriften til et eller flere rugbrød? og hvor store er dine forme? Kan man fryse rugbrødet?
Hilsen Heidi
Den vil jeg prøve! Jeg nikker nemlig genkendende til dine tidligere erfaringer ,-)
tror du, man kan ombytte kernerne til groft mel? Der er en her i huset, der ikke vil have kerner.
V.h. Hanne