Scones med chokolade af koldskålsrest

  • Scones med chokolade af koldskålsrest

Har du en rest koldskål, ymer, yoghurt, skyr, creme fraiche eller et andet surmælksprodukt, så smid endelig ikke resten ud. Du kan nemlig trylle det lækreste bagværk. Svampet, fugtigt og lækkert. Scones med chokolade af koldskålsrestDu kunne jo f.eks. trylle lækre scones med chokolade måske?

Scones er oplagte hvis du får en hurtig bagegrille, hvis du er en utålmodig natur der ikke kan vente på langsommeligt bagværk eller hvis du får ventede eller uventede gæster på kaffevisit.

Scones kan også fint trylles som morgenbrød, en dag du ikke orker at køre til bageren?Scones med chokolade af koldskålsrestScones er er mellemting mellem brød og kage og er bagt med bagepulver og skal derfor ikke hæve. Fedt! Det betyder, at der, på under en halv time, kan være en pladefuld nybagte boller, der smager helt fortryllende med iskoldt smør på. DSC_1950Uhm scones! Hak lidt chokolade i, tilsæt tranebær eller, som i denne opskrift, havregryn og revet æble. Der er SÅ mange lækre scones-variationsmuligheder. De venter kun på at DU afprøver dem 🙂

Her kommer opskriften med scones med chokolade. Jeg brugte 3½ dl koldskål, fordi jeg lige havde en rest, men brug gerne andet surmælk eller mælk. Mælk giver også fine scones 🙂

Scones med chokolade af koldskålsrest
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Scones med chokolade af koldskålsrest
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: 12-14 stk
Det skal du bruge:
  • 500 gram hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 1 spsk bagepulver
  • 1½ spsk sukker
  • 125 gram smør i små tern
  • 3½ dl koldskål ell. mælk eller andet surmælksprodukt
  • Ca. 150 gram grofthakket chokolade (mere eller mindre er også ok)
Sådan gør du:
  1. Bland mel med salt, sukker og bagepulver
  2. Hak smørret i tern og smuldr det i.
  3. Hak chokoladen groft og tilsæt
  4. Saml dejen med koldskål, mælk eller surmælksprodukt.Ælt med fingrene.
  5. Form scones og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Der bliver ca. 12-14 scones af denne portion.
  6. Tilsæt evt. lidt ekstra mel, hvis dejen er så fugtig at det er svært at forme boller.
  7. Sæt bagepladen i ovnen og bag 15-20 minutter ved 175 grader varmluft. Hold øje de sidste minutter.
  8. Sconesene er færdige, når de er gyldne og sprøde.
  9. Nydes straks med iskoldt smør på

Scones smager allerbedst samme dag de er bagt. De er jo bagt med bagepulver og det er forklaringen. Du kan dog fint lune dine scones i ovnen dagen efter, hold dem evt. under den kolde vandhane først, så de kan suge lidt fugt.

I Wales, hvor jeg var på ferie med min gode veninde Stine engang, fik vi scones med flødeskum og appelsinmarmelade til. Det spiser man vist nok som en landespecialitet derovre? Wow det smagte altså lækkert! Jeg har dog ikke spist flødeskum til mine scones her i DK, men det skulle da næsten prøves igen?

Vi spiste scones’ene i weekenden, da Stine var på besøg i sommerhuset. Hun var helt vild med dem og vi storspiste dem med smør på. Jep – scones – en mellemting mellem brød og kage og det var bare helt som det skulle være. 🙂Scones med chokolade af koldskålsrestVi spiste også denne lækre rabarberkage til kaffen, som jo strengt taget ikke var nødvendig, men lækker var den nu alligevel. 🙂 Kig forbi opskriften hvis du stadigvæk har rabarber i haven og leder efter en nem og lækker rabarbertærteopskriftNem og lækker smørbagt rabarbertærte

Men det var jo scones det handlede om i dette indlæg. Vi nød de lune boller på sommerhusets fineste service. Åh suk – og solen skinnede lige dér på terrassen – i weekenden – hvor snakken gik og alt var godt.

Elsker at se min veninde. Det er altså det bedste i verden. Hulens osse, hun bor på Sjælland, så jeg ser hende jo alt for sjældent. Glæder mig allerede til næste gang  <3

Servér også gerne bløde, lækre scones en dag du får et helt særligt og kært besøg <3Scones med chokolade af koldskålsrest

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Mathilde H 5. august 2016 af 19:50- Svar

    Hvordan vil du tro de skal bages med almindelig ovn i stedet for varmluft? 🙂 Vores varmluftsfunktion er lige gået i stykker, men jeg vil rigtig gerne lave de her scones

    • Gitte Hansen 5. august 2016 af 21:12- Svar

      Du skal bare give dem 25 grader ekstra, så vil det gå så fint 🙂
      Rigtig god fornøjelse
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Mormormedstiletter.dk 2. august 2016 af 23:09- Svar

    Åh, men din opskrift kan jeg måske endelig bage scones, som man ikke knækker tænderne på;-)
    Tak!

    • Gitte Hansen 4. august 2016 af 16:06- Svar

      Hej Tina
      Ja den risiko løber du altså ikke, medmindre du glemmer at tage dine scones ud af ovnen i rette tid, så bliver de nemlig hårde som sten 🙂
      Rigtig god fornøjelse med bageriet
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar