Scones med rabarber, vanilje og skyr – søde sommerscones

  • Scones med rabarber, skyr og vanilje - søde sommerscones

Sommersolen brager og rabarberstilkene pibler frem. Sommersøde rabarber, med røde stilke, fyldt med smag.

Hvad skal vi dog med alle de rabarber? De gror jo næsten lidt for gavmildt frem til os lige nu?

Heldige os. Vi skal være taknemmelige. Man kan jo lave 1000 ting med rabarber og jeg er slet ikke færdig med at eksperimerentere med dem. Jeg har lavet rabarbermarmelade, rabarbercrumbler i mange afskygninger, rabarbermuffins, rabarberkager med marengs og så videre, og så videre. 1000 søde rabarbervarianter.

Vinderen over alle rabarbersuccesserne på bloggen, er ubetinget denne rabarcrumble med mandler, marcipan og flødeskum. Den har over 45.000 vilde likes – det er helt vildt, men den er altså også god. Kig gerne forbi, hvis du ikke allerede har været der 🙂

Rabarbercrumble med mandler, marcipan og flødeskum

De gode rabarberhistorier er skam slet ikke slut endnu.
I dag skal du nemlig høre om endnu en ny variant. En rigtig solstrålehistorie, for at blive i de sommersøde metaforer.

Scones med rabarber og vanilje. Bløde, søde scones bagt med skyr og drysset med et lag perlesukker.

Disse scones, var virkelig en succes. Søde, og kageagtige, som var de en lille muffin?Scones er geniale – for det er jo faktisk små søde brød, men tricket er, at de slet ikke skal hæve. Der er nemlig brugt bagepulver i dejen, så på under ½ time, kan du have fremtryllet et fad lækre rabarberscones.

Øj de er gode! Und dig selv at prøve en portion. De er rasende hurtige at lave.

Scones’ene vil være en succes både til brunch, til kaffe, som sødt mellemmåltid eller som dessert? Scones med rabarber, skyr og vanilje - søde sommersconesIkke mere snak – her kommer opskriften til dig. 🙂

Scones med rabarber, vanilje og skyr - søde sommerscones
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Scones med rabarber, vanilje og skyr - søde sommerscones
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: 12 stk.
Det skal du bruge:
  • Ca. 125-150 gram rabarber (ca. 3-4 stilke - vinrabarber - hedder mine planter vist). Rabarberne kan også udelades, eller erstattes af anden frugt eller bær)
  • 25 gram sukker
  • 1 tsk vanilje
  • Dej:
  • 300 gram hvedemel
  • 60 gram sukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanilje
  • 4-5 spsk skyr - gerne skovbær - eller vaniljeskyr (ca. 150-200 gram). Tykmælk kærnemælk ell. andet surmælksprodukt, kan også sagtens bruges. Mælk også.
  • 100 gram blødt smør
  • Et knivspids salt
  • Drys: perlesukker
Sådan gør du:
  1. Vask og snit rabarberne i 1 cm stykker
  2. Vend rabarberne med sukker og vanilje og lad det trække, imens du rører dejen.
  3. Bland hvedemelet med sukker, vanilje, salt og bagepulver
  4. Skær smørret i firkanter og smuldr/ælt det i dejen.
  5. Tilsæt skyr og ælt godt.
  6. Tilsæt rabarberstykker og ælt godt, til de er godt fordelt i dejen.
  7. Fordel dejen i muffinsforme af silicone eller papir. Dejen kan også bare lægges på en bageplade med bagepapir.
  8. Drys med perlesukker
  9. Bag scones'ene ca. 15 min. v. 175 grader varmluft.
  10. Kagerne/brødene er færdige, når de er gyldne og sprøde.
  11. Kan spises som de er, eller med smør.

Scones med rabarber, skyr og vanilje - søde sommersconesDet er ikke lyv, når jeg fortæller dig, at det kun tager 15 minutter at røre en portion scones. Jeg har eksperimenteret med scones mange gange på bloggen – og det har altid været en succes. Chokoladescones , havregrynsscones med æble, madscones med feta og majsmel og du kan finde mange flere på bloggen.

Elsker det nemme bagværk, hvor man hurtigt kan rykke på en spontan bageidé 🙂Tjek dit rabarberbed – har du bare nogle få stængler, vil du nemt kunne trylle en sconesportion. Har du ingen rabarber, kan det måske være, at din nabo kan undvære lidt?

Rabarber kan sagtens erstattes af æble- eller pærestykker, bær i alle afskygninger, nektariner, blommer, chokolade, mandler eller? Kun din fantasi, sætter grænser 🙂Scones med rabarber, skyr og vanilje - søde sommersconesSå nemt er det at trylle et fad rabarberscones:

Vi har som regel skyr i huset, fordi mine store børn er skyr-fans og tit spiser det som mellemmåltid. Jeg “lånte” lige lidt fra den store skyr-bøtte, som tilfældigvis var skovbær-skyr. Vaniljeskyr er også rigtigt godt at bage med, for begge varianter giver særligt god smag til bagværket. Du kan sagtens også bruge almindeligt skyr eller andet surmælksprodukt.

Når du bager med surmælksprodukter, bliver bagværket rigtigt “svampet” og fugtigt, slet ikke tørt. Du kan derfor ofte reducere i fedtstoffet, når du bruger surmælksprodukter. Smart!En-to-vupti- er der et fad nemme rabarberscones klar til dig og dine gæster. I skyndingen kunne man faktisk sagtens komme til at kalde dem rabarbermuffins. De smager så godt og sødt, at det næsten mere er små rabarberkager end scones. 
Scones med rabarber, skyr og vanilje - søde sommersconesMåske du skal servere sommerlige rabarberscones hjemme hos dig i morgen?

Rigtig god fornøjelse med bageriet. Vi suser i sommerhus og holder sommerferie for bare en enkelt dag. Jeg glæder mig <3

Håber også du vil nyde sommerdagen(ene).

Mere inspiration

Læg en kommentar