Sennepsmarinerede kyllingeschnitzler med timian i baconsvøb

  • Sennepsmarineret kyllingebryst i baconsvøb med timian og bulgursalat

Sennepsmarineret kyllingebryst i baconsvøb med timian og bulgursalat

For filan en lækker fredagsmenu der blev serveret her på matriklen i dag. En menu der egentlig skulle have været en grillmenu, men som endte med at blive en ovngrillet menu, men wow for en lækkerbisken.

Dagens menu blev sennepsmarineret kyllingebryst i baconsvøb og med timiandrys. Vi spiste en lækker bulgursalat og fik timian-creme fraiche-dressing til. Uhm! Alt gik op i en højere enhed.

Halløj – helt ud af det blå opstod en sand og ny familiefavorit, ovenikøbet en hverdagsret der er rigtig nem at fremtrylle. Det vil den også være for dig, selv en dag du har lynende travlt.Sennepsmarineret kyllingebryst i baconsvøb med timian og bulgursalatDu får opskrift nedenfor – spring bare på hvis du er på jagt efter en let sommerret, en let hverdagsret, en gæstemenu?

Sennepsmarineret kyllingebryst med timian i baconsvøb
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Lækker saftigt sennepsmarineret kyllingebryst med timian i baconsvøb
Forfatter:
: Sennepsmarineret kyllingebryst med timian i baconsvøb
: Mad til de travle
Portioner: 4-6 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 kilo kyllingebryst (8 kyllingeschnitzler).
  • Salt/ hvidløgspeber
  • 2 spsk tørret timian
  • Striber af sød fransk sennep
  • 1 pakke bacon i skiver
  • 2 store rødløg i både
  • 5-6 gulerødder i stave
  • 1 peberfrugt i skiver
  • 4-5 spsk olie
  • Timian/cremefraiche-dressing:
  • ½ liter creme fraiche
  • 1 dl tykmælk
  • 1 spsk akaciehonning
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk tørret timian
  • Salt/hvidløgspeber
Sådan gør du:
  1. Skræl rødløg og skær dem i både
  2. Skær gulerødder og peberfrugt i tynde stave
  3. Fordel grøntsagerne i et ildfast fad
  4. Fordel kyllingebrysterne på toppen
  5. Krydr med salt/hvidløgspeber og tørret timian på begge sider
  6. Put striber af sød fransk sennep på alle sider af kyllingestykkerne.
  7. Vikl baconskiver omkring og fordel kyllingebrysterne på toppen igen.
  8. Dryp olie over
  9. Sæt kyllingefadet i ovnen og steg ved 30 minutter v. 175 grader varmluft.
  10. Rod godt rundt i grøntsagerne undervejs, så ingen branker på toppen.

DSC_0911

og hvorfor nu sennep? Tjo fordi sennep giver en sød, let krydret smag. Er du fan af dressinger med dijonsennep, vil du også være vild med denne kyllingeret. Hader du sennep, skulle du tage chancen og prøve alligevel. Sød fransk sennep eller dijon er slet ikke stærkt og bittert. Prøv det i både salatmarinader, i bagte grøntsager og som marinade kødmarinade.

Du kan finde mange flere opskrifter hvor jeg har eksperimenteret med sennep lige her . En af bloggens mest populære sennepopskrifter er nok denne – sennepsbagte rodfrugter med timian Lækre bagte rodfrugter med sennep, timian og honningEller hvad med denne? Sennepsmarineret mørbrad med timian. Uhm <3Grillet sennepsmarineret svinemørbrad og grillede timiankartofler

Dagens sennepskylling er en ret der er rigtig nem at tilberede. Jeg lavede bulgursalat til, men rissalat eller pastasalat vil også være rigtigt fint?

Kog gerne bulgur/ris om morgenen og lad det afkøle, så det er klar til om aftenen. Skal afkøles hurtigt, så stil gerne gryden udenfor (i vinterhalvåret 😉

Det er nemt at lave bulgur-/rissalat og du kan bruge lige de grøntsager du har på lager. Peberfrugt, rødløg, cherrytomater, agurk, tørret abrikos, vindruer? Kun fantasien sætter grænser. Sennepsmarineret kyllingebryst i baconsvøb med timian og bulgursalatTimiancremefraichedressingen smagte perfekt til. Den passer så godt til kylling, til alt. Jeg rører gerne lidt tykmælk i, for at få dressingen lidt mere lind. Brug gerne en fedtfattig creme fraiche, hvis du gerne vil spare på kalorierne.
Sennepsmarineret kyllingebryst i baconsvøb med timian og bulgursalatDet blev et noget festligere kyllingefad, for jeg fandt nemlig “regnbuegulerødder” i supermarkedet. Økologiske, flerfarvede. Gule, røde, hvide og orange. Wow!

Så vidt jeg kan smage, er der ikke smagsforskel men farvemæssigt er det så fint med variation. Sjovt også. Det er sjældent man ser de flerfarvede gulerødder i butikkerne, men prøv at hold øje med dem…For spændingens og variationens skyld 🙂Sennepsmarineret kyllingebryst i baconsvøb med timian og bulgursalatEt lækkert kyllingefad så dagens lys. Uhm! Genialt og alt gik op i en højere enhed, og rimeligt sundt var retten ovenikøbet. 4 spsk olie og en fedtfattig creme fraiche. Fromage frais kan også sagtens bruges.
Sennepsmarineret kyllingebryst i baconsvøb med timian og bulgursalat En-to-vupti-kylling der kan laves på ingen tid. Skal det gå stærkt i din køkken en dag, hvor I alligevel gerne vil spise lækkert, så er her et rigtigt godt bud. Hjemmelavet fastfood er det allerbedste!

Et godt kyllingetip fra mig til dig. 🙂Sennepsmarineret kyllingebryst i baconsvøb med timian og bulgursalatMå du få den allerskønneste weekend. Mig? Jeg er tilbage på sporet igen og her er rigtigt rart at være. Det allerbedste sted. 🙂

Her får du lige dagens glade FB-status-melding:

Foråret stråler og jeg er glad. Jeg er tilbage på sporet og engagementet blomstrer. Forrygende arbejdsdage med undervisning på uddannelsesinstitutioner for motiverede unge. Spændende temadage hid og did med nye ideer, nye projekter og udviklingsperspektiv. Mange bolde, men jeg har styr på dem. Man behøver jo ikke gribe dem alle samtidigt? Noget har jeg lært ?
Gode arbejdsopgaver, verdens bedste kolleger, en skøn familie, sommerhustanker der luner og en grill der skal støves af for første gang i år. Melder: Alt er godt.
Rigtig god weekend til dig og tak fordi du udholder mine ups and downs 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar