cncpt-lb1
cncpt-tab-lb1
cncpt-mob1

Serverer svampet saftig tykmælkskage for folketingspolitiker

og er tæt på at tage livet af vedkommende…..

Ikke så godt. Men det var en god kage og heldigvis overlevede Maja sit hosteanfald. 🙂

Igår havde vores lokale beboerforening arrangeret Sankt Hans arrangement med bål og båltaler. Min mand er formand for bestyrelsen og var fræk nok til at prøve at skrive til vores lokale folketingspolitiker Maja Panduro, for at spørge om hun havde lyst til at kigge forbi. Det havde hun heldigvis.

Maja Panduro er socialordfører i Soc. Dem. og valgt i vores lokale kreds, men mestrede at holde en upolitisk båltale henvendt til børn og voksne med heksen som tema. Hun gjorde det godt! Brænder igennem på TV og i pressen, men gør det altså også live 🙂

Jeg havde hurtigt improviseret en kage. Det var slet ikke planen. Ved bålet skulle der være øl og vand, men det var så hundekoldt at fingrene ville fryse hvis man skulle holde på den kolde øl. Jeg tænkte at kaffe og kage måske var mere passende?

Stod en time før og tænkte. Kan man overhovedet nå at bage en kæmpekage til en hel by på en time?

Det blev til en tykmælkskage. Den er lynhurtig. Den blev skåret i små stykker så den kunne række til flest mulige munde.

Jeg havde tilfældigvis en liter Cheasy naturel i køleskabet der skulle bruges. Fint med en kage der kan trylles med forhåndenværende ressourcer (kartonen sker lidt kvadret ud. Jeg maser altid kartonen for at få det sidste ud)

Opskriften ser ud som følger. Den er nem. Først omrøres de våde ingredienser, så de tørre. Der er ingen æg i dejen. Børnene kan sagtens være med eller alene om at bage denne kage.

Opskrift på tykmælkskage –  1 bradepande :

  • 8 dl sukker (halvdelen kan erstattes med fl. sødemiddel eller anden form for “snydesukker”)
  • 1 l tykmælk
  • 12 dl mel (jeg erstattede 3 dl. med fuldkornshvedemel for at give struktur)
  • 1 dl. flydende fedtstof (smeltet smør eller olie – kan reduceres til det halve)
  • 5 tsk. natron
  • 5 tsk. kanel
  • samt smør til formen
  • Glasur :
  • 1 dl flydende margarine (kan reduceres til det halve
  • 4 dl flormelis
  • 6 tsk kakao
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 4-5 spsk kold kaffe

Dejen røres og flydende margarine tilsættes til sidst. Du bestemmer selv hvor meget margarine du tilsætter. Det skal din fedtforskrækkelse afgøre. Kagen bliver svampet og lækker trods begrænset fedtstof. Det er tykmælken der gør det. Surmæksprodukter er fantastisk i bagværk 🙂

Kagen bages 200 grader i ca. 30 minutter. Imens forberedes glasuren. Nam nam!

Sådan ser den færdigbagte kage ud. Der dufter himmelsk af kanel i hele huset når der bages tykmælkskage

Kagen fik mere struktur p.g.a. fuldkornshvedemelet som kan anes her. Det gav en mere sprød kage med “bid” men du kan nøjes med almindeligt hvedemel.

Når kagen er tilpas afkølet (vi var under tidspres, så vi kom glasur på en rimeligt varm kage. Den eneste risiko man løber er blot at noget af glasuren smelter ned i kagen. Det gør den blot endnu mere svampet, så pyt)

Jeg fandt lidt chokoladekrymmel jeg dryssede på. Så blev kagen lidt festligere. Vi fik jo fint besøg 🙂

Kagen blev skåret i små stykker så der ville være nok til en større forsamling.

Jeg kom blæsende ind på bålpladsen med en nærmest brandvarm kage. Pinligt at jeg altid lige kommer slæbende med en kage synes mine børn vist?!  Denne kage elsker de dog, så jeg er vist tilgivet 😉

Da Maja Panduro havde holdt sin tale blev hun budt et stykke og det var jo så her at det var ved at gå galt. Hun fik stykket galt i halsen. Måske fordi vi ikke lod staklen spise i fred men fortsatte vores interesserede udspørgen?

Hun hostede og hev efter vejret den stakkel. Sikke en ulykke den kage kunne have forårsaget, men heldigvis overlevede hun og hun syntes kagen var god. 🙂

Tykmælkskagen er en taknemmelig kage. Den er lynhurtig at bage og der er kage nok til en masse munde. Den er rimeligt fedtfattig (hvis man altså reducerer fedt og sukker).

Jeg har eksperimenteret med tykmælkskagekonceptet hvor kagen bages med natron og uden æg. Jeg har lavet en appelsinvariant , baseret på appelsinyoghurt og appelsinsaft og muffins lavet på skovbæryoghurt . Jeg tænker at kun fantasien sætter grænser her?

Kagerne bliver svampede p.g.a. yoghurten/tykmælken og kan holde sig friske mange dage. Vi har nu fornøjelsen af en halvfyldt bradepande. Det er ikke så godt med alle de kagesultne i huset der helst skal undgå at indtage for meget bagværk.

Tror vist jeg er nødt til at tage kageresterne med på jobbet. Glimrende måde at få afsat kagerester på 🙂

12 Kommentarer

  1. Rikke Rosendahl 17. juni 2016 af 11:10- Svar

    Fantastisk side du har dig her, er rigtig glad for jeg er kommet ind i din verden. Har snart prøvet en hel del af dine opskrifter og det er jo bare fantastisk og nemt og ligetil uden en mase dikkedare.
    Er mega vild med dine tanker omkring lkige at bruge hvad vi har i køleskabet for ja undgå madspild er da bare det bedste.

    Tykmælkskagen her er jo virkelig også bare den nemmeste klassisker som alle kan lide, Et lille fif : bruger du varm kaffe bliver glasuren meget mere blank 🙂

    Glæder mig til at prøve endnu flere af dine skønne opskrifter – den næste bliver nok grunddej til de kolthævede brød 🙂

    Vh Rikke

    • Gitte Hansen 18. juni 2016 af 21:01- Svar

      Hej Rikke
      Sikke da en skøn hilsen at få fra dig! 🙂 Jeg blev da bare lige superglad dér 🙂 Velkommen til og håber du bliver glad for følge med her på siden. Lyder som om vi to kunne blive et rigtigt godt match. God ide med den varme kaffe, den er hermed skrevet bag øret 🙂
      God fornøjelse i dit køkken og held og lykke med de koldthævede brød. Bare vent, dem vil du komme til at lave tit og ofte. 🙂 Skriv endelig undervejs, hvis du har brug for et godt råd eller har lyst til at dele en god ide 🙂
      Mange venlige hilsner
      fra Gitte

  2. Sol-britt 9. september 2015 af 12:18- Svar

    Et hurtigt spørgsmål på mandens arb. Sidde damerne og skriger på kanelkage til imorgen. Er denne kage en kanelkage og kan man istedet for tykmælk bruge kærnemælk har en liter der skal bruges nu.

  3. Linda Lindquist 27. august 2012 af 22:02- Svar

    Lyder som en god idé med minikokosmakriner på dåse. Det er klart ulempen ved at være hjemmearbejdende som jeg – at der ikke er nogen kolleger at forkæle med lækkerier. Må nøjes med at forkæle børnene og min mand så 🙂

    Det lyder dejligt med de 25 kilo 🙂 Godt gået!

    • Gitte Hansen 27. august 2012 af 22:11- Svar

      Tak skal du have! 🙂
      Vil se om energien rækker til at lave minikokosmakroner imorgen efter en lang dag på job. De er heldigvis hurtige! Skal nok snuppe billeder i farten og skrive…så kig med om et par dage 🙂
      Lyder godt, det der med at forkæle mand og børn. Altså. De er nu alligevel også de vigtigste her i livet! 🙂
      Mange hilsner
      Gitte-der-nu-kæmper-for-at-bevare-vægttab-trods-konstant-kage-bage-lyst 🙂

  4. Linda Lindquist 27. august 2012 af 19:49- Svar

    Hold da op nogle fantastiske lækkerier, du disker op med her på siden! Mums! Nu er jeg jo godt nok ny læser, men jeg kan ikke undgå at lægge mærle til, at du meget tit nævner fedtindhold og fedtforskrækkelse, og det undrer mig lidt? Så vidt, jeg havde forstået, var det da noget, vi voksede fra for nogle år siden, da det gik op for os, at det ikke var fedtet, der var synderen, men sukkeret, der forårsagede blodsukkerubalancer og dermed ‘væltede’ balancen i kroppen og gav os æbleform og tilstoppede blodårer? Vi kan græmme os over kalorieindholdet – men fedtet, det behøver vi altså ikke være så bange for isoleret set. Når det er sagt, så tror jeg da liiiige, jeg skal se at få bagt denne lækre sag (og nogle kokosmakroner, og …).

    • Gitte Hansen 27. august 2012 af 21:14- Svar

      Hejsa og tusind tak for din hilsen, tanker og funderinger…Godt du synes om min side 🙂
      Altså det der med fedtforskrækkelsen kom mest efter jeg tabte de 25 kilo. Jeg kunne simpelthen se en tydelig sammenhæng mellem fedt i mine kager og min overvægt. Da jeg begyndte at reducere fedt (og erstatte med tykmælk f.eks.) begyndt jeg også at reducere fedt.
      Er dog absolut ikke fedt-hellig. Skal det være, så skal det være og jeg bruger gerne og helst rigtigt smør når det SKAL være. F.eks. i chokoladeroulade. Der SKAL der smør i og i scones. De SKAL smage af smør.
      Tak for dine tanker og fordi du har lyst til at være med.
      Kokosmakronerne er vildt lækre og nemme at lave. Tror jeg vil bage dem imorgen. Jeg skal til reception onsdag og vil gerne have en lille “ting” med til værten. Har en lille dåse, tror du ikke jeg kan lave mini-kokosmakroner og stoppe i den???
      Mange hilsner
      fra Gitte

  5. Astrid 3. august 2012 af 09:59- Svar

    Det er vel bare en kanelkage? 🙂 ligner i hvert fald den jeg plejer at lave 🙂 Du kan med fordel helt undlade fedtstof i dejen, gør jeg altid og man smager ikke forskel 🙂

    • Gitte Hansen 3. august 2012 af 10:37- Svar

      Hej Astrid. Tak for din hilsen 🙂
      Jeg har også eksperimenteret med at undlade fedtstof, men synes at dejen “krymper sig sammen”, trækker sig sammen på overflade og bliver gummiagtig. Har du også oplevet det?
      Jeg er glad for at du kigger med og jo nogen kalder den vist også kanelkage 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  6. foodfanatic 24. juni 2012 af 23:13- Svar

    Kære Gitte
    Hvor spændende med en tykmælkskage. Det har jeg aldrig hørt om før. Kunne forestille mig, at det bliver en rigtig god og svampet kage.
    Kh Nadia

    • Gitte Hansen 24. juni 2012 af 23:21- Svar

      Det må du prøve Nadia! Den bliver virkelig god og svampet. Nemt også at der ikke skal bruges æg. Den er virkelig hurtig at røre sammen. Kaster du dig ud tykmælkskage-projektet hører jeg gerne om det 🙂
      Kh Gitte

Læg en kommentar