Sikke et fødselsdagsbrag!

DSC_2657

Halløj i skuret for et fødselsdagsbrag! 20 gæster har forladt matriklen og vi sidder tilbage med et stort smil på, fyldt med grin, glæde og snak. Sikke en dejlig dag. God stemning, blomster, gaver og venlig imødekommenhed fra alle sider. Rigeligt mad og KAGE ikke mindst. Hvad kan man ønske sig mere?

DSC_2609

DSC_2613

Skal vi starte med lidt statistik over hvad vi fik konsumeret? Du tror det ikke, men jo:

20 kopper kaffe i vores nye espresso-maskine

48 store hvide boller

23 store fuldkornsboller

1 æbletærte med marcipan

DSC_2635

3/4 chokoladetærte med marcipan

Et helt fad Maraboukager

2 bagte leverposteje

Et helt pålægsfad

Et fad med grønt

Oste

7 liter kartoffelsuppe

Øl og vand ad libitum

DSC_2648

Hvor er det SKØNT at stille an til gæstebud og så være så heldig at de gæster man har inviteret gerne vil “tage fra” og også gerne vil have kage-poser med hjem, til forsinket “kage-party” dagen derpå , når der er appetit igen. 🙂

DSC_2655

Alt klappede. Alt virkede totalt organiseret og velgennemtænkt. Det eneste jeg ikke lige havde kalkuleret med i regnskabet var et influenza-tilbagefald, som gav ru stemme og grød i hovedet. To panodiler blev indtaget godt timetet kvartér før gæsternes ankomst. Thank god for Panodil, te i rigelige mængder og en god detaljeret to-do-liste der fortæller én hvad man skal gøre hvornår! 🙂

DSC_2616

Vi nåede alt og var færdig før gæsternes ankomst. Det sker sjældent, så vi nåede da lige at blive bekymrede. Hvad havde vi dog glemt? GUUD OSTEN!?

DSC_2627

DSC_2628

Kakaoen blev lunet i god tid, slagterens leverposteje bagt, slagterens gode valnøddespegepølse blev skåret, pålægsfad anrettet, løg skåret, peberfrugt og agurk-skåret, melon og vindruer anrettet fint. Tjek!:-)

DSC_2619

Den syndige chokoladekage efter denne lækre opskrift blev smurt op med Nutella og dekoreret med et drys af hvid chokolade. Den gode æblekage med marcipan blev lunet i ovnen. Småkagerne blev anrettet. De store bløde boller stillet an i matriklens største brødkurve. Her ser du pålægs/leverspostejsbordet. Skal vi sige det sådan, at ostefadet ikke scorer points i æstetisk fremtoning? /bærer lidt  præg af at være blevet næsten glemt 😉

DSC_2658

DSC_2614

Der blev 50 store bløde hvide boller ud af denne tredobbelte portion fødselsdagsboller – indrømmet vi spiste ikke dem alle til de kombinerede frokost/kage-bord.

Der var ca. 15 tilbage og da vi nærmede os “skrub-af-kartoffelsuppen”, halverede jeg bollerne og smurte dem med hvidløgssmør med persille. Hvidløgsbrødene blev lunet 10 minutter i ovnen, sammen med bacondrysset, som jeg lavede i går til kartoffelsuppen. Det blev til nogle rigtigt lækre hvidløgsbrød der passede perfekte til suppen. Oplagt stop-madspilds-påhit 🙂

Jeg nåede desværre ikke at få taget billeder af hvidløgsbrødene, mine gæster var sultne jo 🙂 Giver dig hermed tippet videre: Det er oplagt at bruge en brødrest når du laver hvidløgsbrød: bland smør med friskpresset hvidløg, persille – gerne frysetørret – og groft salt. Smør på, rist i ovnen 10 minutter v. 150 grader. Uhm!

DSC_2611

Sådan gik det til at vi fik tømt fadene for hvide fødselsdagsboller. Genialt suppebrød der krævede ganske få anstrengelser. Jeg har mine prioriteringer klar når huset er fyldt med gæster; så vil jeg da helt klart hellere sludre med dem end storme rundt i køkkenet. Gæstebudet planlægges så der er mest mulig tid med gæsterne. Har du det også sådan? Det er også derfor jeg lavede en store baljefuld kartoffelsuppe i går. Nemt bare at trykke på “opvarm”knappen på komfuret!? God planlægning er roden til alt…godt?! (åh mine teenagere vil sige “SIKKE EN RIGTIG MOR-BEMÆRKNING!) 😉

DSC_2607

Frugtfadet blev næsten tømt og nu sagde jeg nok “fint anrettet”….Nogle ville vist kalde det en “rustik servering?” Ok så rustik da. Her i huset er vi rigtigt gode til at sige…..”PYT!” 😉

Honningmelon og vindruer. Absolut de frugter der bliver spist flest af på et kagebord, det er bare min erfaring 🙂DSC_2618Slagterens bag-selv-leverpostej var også et hit. I knew it. Lidt smådyre, 32 kroner pr. bakke men rigtigt gode. Bagselv leverpostej skal bage minimum 1 time i ovnen i et fad, med lidt vand i bunden. Altid et hit til et fødselsdagsbord hvor der kommer store og små. Vi spiste en hel agurk til leverpostej. Lun leverpostej og store hvide boller. Der er altså noget dér! SÅ mange teenagedrenge- og piger – kan ikke gå fejl her 🙂
DSC_2621 DSC_2623

Jeg nåede desværre ikke at få taget billede af de bagte leverposteje. Gæsterne var sultne, du ved 😉

Der blev kogt kakao i lange baner og pisket 1½ liter piskefløde.  Der var for en gangs skyld rigeligt med både flødeskum og cremefraiche til kagerne. Uhm den æblekage dér, med creme fraiche til! Oh la la! Den var god og med rigeligt kanel og marcipan og æbler  og……

Opskrifter på kagerne vil du få en af de nærmeste dage.

DSC_2655DSC_2629

For at mine gæster ikke skulle fare vild i gæstebordet, havde jeg lavet små informative sedler ved hvert kagefad. Her ser du lakridsspecierne. De er supernemme at lave og du kan lave dem i god tid, og så blot opbevare dejrullerne i fryseren. De kan tages op når du lyster, når du får gæster eller når du ellers har tid.
DSC_2630

Du kan ikke se det hér, men her står altså “Marabou-kager” på sedlen nedenfor. Øj de cookies var et hit hos store og små og især teenagerne var hooked på dem fornemmede jeg?.

Altså jeg prøver jo at tabe mig. Influenza’en kickstartede vægttabet og nu kan jeg lige så godt fortsætte til jeg har nået min drømmevægt. Nu der pludselig ikke urealistisk ned til den vægt nemlig. What to do? Jeg bager jo hele tiden kager jo? 😉

Jeg var snedig i dag og hurtig og beslutsom: Jeg pakkede kageposer af alle resterne og gav så gæsterne en pose med hjem. Nogle familiemedlemmer var forhindrede i at komme i dag, selvfølgelig blev der sørget for kage til dem. Alle kalorier er nu fordelt ud rundt i landet og jeg slipper for at tage alle kage-kalorierne på selv. Snedigt ikke?

DSC_2632Denne chokoladekage var det allerstørste hit – den var svampet og klæg, så klæg at vi knapt kunne skære et stykke. Øj hvor folk elskede den! Kagen var smurt op med Nutella og revet hvid chokolade på toppen. Høj klasse. Med ekstra tilsat chokolade i dejen. Uhm. Jeg nåede ikke et close-up-billede af kagen. Mine gæster var sultne, du ved 😉

Håber du kan få en fornemmelse af lækkerbomben her? Jeg skriver en selvstændig opskrift på kagen, det fortjener den. Jeg har nemlig ændret en lille smule i forhold til den oprindelige opskrift, men det er stadig den samen nemme grundopskrift. Mine niece og mine guddøtre var tydeligt imponerede og de blev overraskede og sagde teenage-agtigt “hvaaad?” da jeg sagde at kagen var så nem at lave at de ville kunne røre den selv med en ske. Jamen det passer, kagen er virkelig nem at lave og selvom man kun er 8-10 år.
DSC_2637Denne drømmekage med havregrynstopping havde jeg strengt taget ikke behøvet tage op af fryseren. Der blev ikke spist meget, så den blev også pakket i gave-kage-poser og givet med gæsterne hjem. Rar tanke at vide, at kager nu transporterer sig hid og tid, til nær og fjern med mine gæsters hjælp. Dejligt at vide at gæsterne sikkert/forhåbentligt sender Bagenørden en rar tanke når kagerne nydes i morgen? Jeg tror det 🙂
DSC_2649
En rigtig rigtig fin dag, der gled så fin og helt af sig selv. Indrømmet, man skal have overblik og is i maven når man inviterer 20 gæster. Fingeren på pulsen og evne til hurtig handling, mestring af kaos og en hurtig plan B. 

Det burde have været en umulig opgave for mig, efter en uges sygemelding med dræberinfluenza i kroppen? Jamen jeg er jo også træt helt ind til knoglerne, med tegn på tidlig senil-demens og uoverkommenlighedsfølelse.

DSC_2619

Reddet på målstregen blev jeg fordi jeg er så fandens god til at planlægge, til at være disciplineret, god til at skrive to-do-lister, har en storesøster der gerne vil give et nap med i køkkenet og en mand der føler medansvar – blot han får konkrete arbejdsopgaver udstukket.

Jeg er træt javist – men på den gode glade måde. Alt klappede og gæsterne gik herfra med smil på læben og en masse god snak i bagagen. Elsker fødselsdagsbrag!

De næste dage får du opskrifterne på alle herlighederne. I promise.  Spørg løs hvis der er noget du er i tvivl om eller hvis noget ryger i glemmebogen, fra min side.

Jeg håber du har hygget dig lidt med at være inviteret til bords?

God søndag til dig. MIG? Jamen jeg skal INTET LAVE – ABSOLUT INTET! 🙂

Mere inspiration

10 Kommentarer

  1. Helle 16. marts 2015 af 17:15- Svar

    Hej Gitte,

    Tak for svaret, jeg må på spegepølse jagt 🙂

  2. Lærke 15. marts 2015 af 21:52- Svar

    Vi har i dag bagt den sagnomspundne chokoladekage og den var god!!!! Vi mener dog den nærmere er at betegne konfekt end egentlig chokoladekage 😀 En værdig konkurrent til brownies på en desserttallerken.
    Dejligt I har haft en god lørdag – det kunne lige passe andet 😉 Knus

    • Gitte Hansen 15. marts 2015 af 22:04- Svar

      Hej Lærke
      Ja du har helt ret, den er så “klæg” at den knap kan løftes fra tærtefadet, men sikke dog en lækkerbisken serveret med flødeskum til. Min niece har planer om at lave den til sin konfirmation, den er jo så nem at den kan røres med en ske. Lækker kage! I den sidste variant jeg bagte tilsatte jeg chokolade i dejen og smurte den med Nutella på toppen. Øj manner, det blev kagen ikke ringere af skulle jeg hilse og sige 🙂
      Tak for din hilsen Lærke – håber alt vel hos jer. Hils dine søde kolleger i VIA-land
      Kærlig hilsen
      Gitte

  3. conny 15. marts 2015 af 17:28- Svar

    Ok, dine gæster er vist ikke gået sultne i seng! Wauw for en omgang. Men jeg aner, at du har en fest også ved at gå og forberede.

    • Gitte Hansen 15. marts 2015 af 21:00- Svar

      Hej Conny
      Nej du kan være sikker på mine gæster ikke går sultne hjem og ja du har luret mig, jeg nyder forberedelserne og elsker at gå bage-amok 🙂
      Mange tak for din hilsen
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Helle 15. marts 2015 af 10:44- Svar

    Hej Gitte,

    Hvor ser det lækkert ud, lyder til I har haft en skøn dag. Hvor køber I den valnøddespegepølse, den ser rigtig god ud ??

    Hilsen Helle

    • Gitte Hansen 15. marts 2015 af 21:02- Svar

      Hej Helle
      TAk for din hilsen – ja det var en rigtig god dag! Valnøddespegepølsen køber vi hos slagteren, men jeg tror han selv køber den engros. På pakken står “Delika” måske du kan google dig frem til hvor den forhandles i din nærhed? MÅske du vil kunne købe den på nette ligefrem?
      Den er ikke billig. 1,3 kilo koster 200 kroner, men den er alle pengene værd 🙂
      God spegepølsejagt 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  5. Solvejg Bøger 15. marts 2015 af 01:12- Svar

    Hold da op et gæstebud.
    Så travlt du må have haft, og ja, du fortjener en slapper søndag.

    • Gitte Hansen 15. marts 2015 af 21:03- Svar

      Hej Solvejg
      Ja jeg har haft drøn på så jeg har bare slappet af i dag – eller du ved med at vaske gulv, støvsuge, vaske 3 maskiner vasketøj og lave aftensmad. Du ved “slappe af” 😉
      Håber du har haft en rigtig god weekend
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar