Små nemme æblekager med mandellåg i kokotte

DSC_9009

Endnu en weekend i æblets tegn.

En million æbler hjemme i haven og som om det ikke skulle være nok, så tog vi i går til æblefestival i Ebeltoft. Der var æbler i alle afskygninger. Æbleskiver, æblemost, ost røget over æblegrene, æbletærter und so weiter.

Jeg købte et maleri af det smukkeste træ med en masse æbleblomster tænker jeg det er? ER det ikke fantastisk? Jeg er helt vild med det!

Æbler i alle afskygninger.

Søndagen bød på 10 kilo æbler indsamlet i haven. Det blev til 10 glas æblemarmelade. Jeg sprang over hvor æblegærdet var lavest og kogte æblerne med skræl og blendede mosen til sidst. Lækker marmelade med kraftigere smag. Lige som jeg godt kan lide det. Skriver om æblemarmeladen en anden dag.

Det blev også til æblekager til mine nye kolleger. Kollegaæblekager med marcipan. Det blev også til frugtboller med æble/rosin. Se lige hvor stor en balje æbler jeg havde gang i. Min største gryde var fyldt til randen.

Først skal du høre om æblemos, hvor noget endte i marmeladeglas og noget endte som basisingrediens i små nemme æblekager med mandellåg. Hæng på og se mere nedenfor.

DSC_8980

Jeg lod æblerne koge med skræl på i næste en time og smagte først til sidst marmeladen/mosen til med sukker. Jeg lod en vaniljestang koge med. Til slut blendede jeg æblemosen og hældte marmeladen på glas (tilsat en lille smule atamon). Nem måde at lave marmelade på! Nu er marmeladeforrådskammeret fyldt op! (men der er STADIG en million æbler i haven!). Op på (æble)-hesten igen næste weekend?

 

DSC_8982

Inden jeg blendede marmeladen, tog jeg en portion æblemos fra. Jeg ville lave små æblekager med mandellåg i kokotte.og ville gerne bevare lidt struktur i mosen.

DSC_8987 Jeg har købt som kokotter/terriner på et loppemarked. Små koboltblå skåle. Perfekte til små æblekager. DSC_8989Her kommer opskriften på æblekager med mandellåg. Den er nem!:

Æblemos (ca. 6-8 dl. 1 kilo frugt tænker jeg det er?)

100 gram blødt smør

100 gram sukker

100 gram mandelmel (mandler blendet til fint mel)

1 æg

Drys: mandelflager

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175 gader varmluft.

Rør smør og sukker godt.
DSC_8994

Tilsæt mandelmel. Jeg havde købt disse små 100 grams poser i Tyskland for ingen penge. Må vist snart ned og hamstre igen. Jeg har endnu ikke set mandelmel i danske butikker, så du må male din egen mandelmel? (brug en blender). DSC_8996

Tilsæt æg og rør dejen godt. Det var faktisk det! Hurtig og nem æblekage!
DSC_8999Fordel æblemos i de små kokotter/serveringsskåle.DSC_9001 Læg lidt mandeldej på toppen af og fordel den så godt du kan, så den dækker hele overfladen. Drys med mandelflager på toppen. DSC_9002Jeg havde 4 kokotter, men dej og æblemos i overskud, så jeg fandt et lille ildfast fad til resten.
DSC_9004 DSC_9006 Bag æblekagerne i ovnen 15-20 minutter ved 175 grader varmluft. Uhm en liftlig duft breder sig og sikke et smukt og lækkert syn. DSC_9011 DSC_9014 Servér æblekagerne lune, med en lille klat flødeskum på toppen.

Hurtige æblekager!. Smukke, lækre og ikke oversøde som almindelige æblekager har en tendens til at blive. Disse æblekager ville egne sig perfekt som dessertkager til gæster. De kan laves i god tid i forvejen og gemmes i køleskab til de skal bages. Gætter på de kan holde sig et døgns tid med film over.

Hvis du ikke har små kokotter/souffleskåle, kan du sagtens lave én stor kage i et tærtefad f.eks.

Uhm er du også så heldig at have en million æbler i haven eller kender du et sted du kan gå på æblerov?  ;–)

DSC_9039

Mere inspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *