Vanilje småkager. Her får du opskriften på sprøde vanilje småkager, nemt lavet med æggeblommer. Porøse vaniljetoppe – uhm de smager godt!
Er du lækkersulten? Har du æg, flormelis og smør i huset, og en lille vaniljestang?
Tja, så kan du jo altså på 5 minutter lave de lækreste små sprøde vanilje småkager.
Det er, uden tvivl, den småkage i verden der tager kortest tid at lave. Verdens nemmeste småkager! Det er også den småkage, hvor dejen smager allerbedst.
Faktisk overvejer man lige, om man skal bage den dér dej, eller om man bare skal spise dejen rå? 🙂
Vaniljetoppe er sprøde vanilje småkager, der er lavet bare med æggeblommer. Måske du også lige har et par æggeblommer til overs?
Knas! Dem må du prøve. De er SÅ gode. Opskriften får du lige her.
Vanilje småkager – nemme sprøde vaniljetoppe. Få en god nem opskrift hér
Ingredienser
- 2 æggeblommer
- 60 gram smeltet smør
- 100 gram flormelis 2 dl
- 1 spsk vaniljesukker kan erstattes med ½ vaniljestang
- 90 gram mel 1½ dl
Sådan gør du
- Smelt smørret, f.eks. 15 sekunder i mikroovn.
- Rør flormelis og vanilje i smørret. Tilsæt æggeblommer Rør melet i til sidst. Dejen bliver fast, men kan fint røres med ske. Smag til, og tilsæt evt. ekstra vanilje.
- Tril små kugler og placér med god afstand på bagepladen.
- Sæt kagerne i den varme ovn og bag dem i ca. 10-12 minutter v. 150 grader varmuft. (175 grader alm. varme)
- Kagerne er færdige når de er sprøde og gyldenbrune i kanten. Lad dem afkøle på bagepladen eller en bagerist før servering
Noter
Vanilje toppe er sprøde vaniljesmåkager, der er nemme at lave. Du skal kun bruge æggeblommer til kagerne.
Jeg brugte en vaniljestang til vaniljetoppene, det er derfor du kan se vaniljeprikkerne. Du kan også bare bruge 1 spsk vaniljesukker, hvis du synes vaniljestængerne er for dyre.
Når dejen er rørt sammen, er det nu at børn, og deres forældre kan komme til at prøvesmage en lille dejkugle.
Ups, man kan nemt risikere at der ryger én to-tre-kugler eller flere.
Amanda, min datter, datteren spurgte helt alvorligt, om vi behøvede at bage dej-kuglerne? 😉
Uhm de smager så godt de små hurtige vaniljetoppe! Så sprøde og de smelter på tungen
Får du uventet besøg, eller bliver du eller din familie ramt af akut lækkersult, så er vaniljetoppene verdens hurtigste og nemmeste småkager.
Siger det bare. De er altså FARLIGT hurtige at lave, og ingredienserne har man jo altid i huset (jeg har ihvertfald).
Har du børn, selv mindre børn, der har lyst til at bage hjemme hos dig, er dette en oplagt børneopskrift.
Tænk at lade sig forkæle med lækre søde vaniljetoppe lavet af de kære små?
Jeg har også prøvet at lave en variant med hakkede nødder. De små kager bliver ret søde, så prøv dem f.eks. også med hakkede tranebær?
Spring du bare på de lækre vanilje småkager. Det vil du ikke fortryde.
Vanilje småkagerne minder lidt om disse æggeblomme marengs – eller gule klap som de også kaldes. Måske du også lige skulle tjekke den opskrift ud?
Småkagerne er et hit hele året, også til jul som julesmåkage. Få tips til flere opskrifter på julesmåkager ved at klikke her
Få flere lækre opskrifter på småkager med vanilje her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Vil du være sød og slette mit fulde navn og bare bruge mit fornavn?
Vh Else
Hej.
Kan jeg lave dejen dagen før og opbevare den i køleskabet?
vh Else
Hej jeg syntes at småkagerne blev lidt små og flade i forhold til dit billede af de færdige kager. Gad vide om jeg har lavet dem for små? Du skriver 40 stk. i opskriften (jeg har lavet ca. 38 stk), men i kommentarerne skriver du også 25 stk. Så jeg er lidt i tvivl om hvor mange kugler, jeg burde have rullet? Glæder mig til at smage dem, når de er kølet af. De dufter dejligt ☺️.
Hej igen 🙂
Din opskrift har reddet mig mange gange når der skulle tømmes ud i skabe mm.
Tror du at optøddede past. æggeblommer kan anvendes ? Har en del i fryseren i madkundskabslokalet 🙂
Mvh Susanne
Hey 🙂
Jeg står og skal tømme ud i skaber og skuffer før den kommende flytning, og her er din opskrift helt perfekt. Er lige de ingredienser jeg har 🙂
Ville dog høre om man kunne erstatte med vaniljesukker? Og evt hvor meget?
Glæder mig til at bage disse 🙂
De bedste hilsner Susanne
Hej hvor mange bliver der af en portion?
Hvornår skal æggeblommernei?
Det skriver du ikke, men det er også det eneste, der ikke “virker” 😉
Perfekt opskrift, nu hvor jeg i påsken skal besøg min gamle farmor – hun vil blive himmel-henrykt for lidt hjemmebag 🙂
Jeg tænker at tilsætte lidt lime, som modspil til den søde vanilje?
– Her i huset har vi kun helt almindelige økologiske æg, men så kan hvidere da bruges til en gang marengs 🙂
Nyder dine sider hver dag, og lader mig inspirere.