Smørbagt toscakage med marcipan og sprød mandelknas

  • Smørbagt toscakage med marcipan og sprød mandelknas

Smørbagt toscakage med marcipan og sprød mandelknasFamilien er samlet igen. Isfiskerne er hjemme fra Norge og der er blevet givet krammere og gensynskys. Hvor er det dejligt at være fir-tallige igen 🙂

Vi har hørt den fulde rejseberetning: om alle anekdoterne, om “dengang da…” om alle de venlige nordmænd der har taget glade imod, om alle de måltider de stolte selv fik fremstillet – om entrecotes der blev nydt med syltede agurker til, fordi drengene synes det var det eneste der passede til. Skønt drengene har haft en god tur 🙂

Vi har pakket poser og tasker ud, og halløj hvor er der blevet købt meget Freia-chokolade på den færge. Uhm! Vi har nu nye forsyninger af verdens bedste chokolade: “Walthers mandler” – flødechokolade med saltmandlerJeg var ellers så stolt over at have tabt et helt kilo i denne vinterferie – suk  har allerede taget det på igen blot ved at kigge på den lækre chokolade. :-/

NÅ – men jeg havde jo egentlig bagt en “Velkommen hjem kage” til isfiskerne – men ingen har endnu haft appetit. Så var det da GODT at jeg prøvesmagte i eftermiddags – og halløj for en lækker kage! Virkelig lækker og nem, og med den lækreste knasende mandeltopping.Smørbagt toscakage med marcipan og sprød mandelknasSmørbagt toscakage med marcipan og sprød mandelknas

Jeg fik brugt en portion brændte mandler til overs fra julen til mandeltoppingen og hvor gik det fint! Den bedste stop madspild-kage ever! Har du ikke brændte mandler i overskud, så brug jo bare almindelige grofthakkede mandler.DSC_1841Her kommer opskriften  på toscakage med marcipan og mandelknas:

Smørbagt toscakage med marcipan og sprød mandelknas
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Smørbagt toscakage med marcipan og sprød mandelknas
Forfatter:
: Dessert og sødt
: Brød og kager
Portioner: 12-14 pers.
Det skal du bruge:
  • Dej:
  • 100 gram smeltet smør
  • 175 gram sukker
  • 3 æg
  • 200 gram hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 dl mælk ell. surmælksprodukt
  • 175 gram revet marcipan
  • Topping:
  • 200 gram grofthakkede mandler (evt. brændte mandler?)
  • 75 gram sukker
  • 75 gram smør
  • 2 spsk mælk ell. fløde (jeg brugte skummetmælk, og det gik fint)
  • 2 spsk. hvedemel
Sådan gør du:
  1. Pisk æg og sukker hvidt og skummende
  2. Tilsæt smeltet smør
  3. Bland mel og bagepulver og tilsæt det skiftesvis med mælken.
  4. Tilsæt revet marcipan
  5. Smør et stort tærtefad og hæld dejen heri.
  6. Bag kagen 20 minutter v. 150 grader varmluft.
  7. Lav toppingen imens:
  8. Smelt smør og sukker ved svag varme.
  9. Lad karamellen simre svagt, den skal ikke boble.
  10. Tilsæt hvedemel og rør godt rundt. Melet samler karamellen.
  11. Fordél mandeltoppingen på kagen og bag yderligere 17-20 minutter v. 150 grader varmluft.
  12. Kagen er færdig når den er sprød og gylden og gennembagt. Prik evt. i kagen og mærk efter om der hænger dej ved.
  13. Lad kagen afkøle lidt og servér når karamellen er stivnet lidt.

DSC_1848DSC_1863Smørbagt toscakage med marcipan og sprød mandelknasDet var en rigtig lækker toscakage og den var meget nem at lave. Toppingen gøres klar imens bunden bager første gang, smart. På under 1 time kan du trylle den lækreste toscakage der vil vække jubel både til et kagebord og et dessertbord.

Kagen bliver meget sød, så servér gerne frisk frugt til. Marcipanen kan udelades, men jeg elsker bare marcipan i toscakage!

Vi fik spist et stykke toscakage til aftenkaffen – manden spiste flødeskum til. Fuld tilfredshed med den søde knasende kage, men man kan fint nøjes med et stykke, så der er til MANGE personer i denne kage.

Et stykke særligt sød velkomst-valentins-kage – den sad lige i skabet og hvor er det skønt at vi er samlet igen alle 4 <3DSC_1869

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. John Christensen 10. maj 2015 af 10:36- Svar

    Hej Gitte, Super det vil jeg prøve næste gang, skal lige til at bage ugens 2 rugbrød så ryger der nok en Tosca- eller squash-frækkert i bagefter, når nu oven er varm;-)
    Rigtig god søndag
    John

    • Gitte Hansen 10. maj 2015 af 10:51- Svar

      Øj hvor lyder det lækkert! Lyder som en rigtig skøn bagenørdet søndag. Prøver, prøver, prøver at styre mig, så jeg ikke bager i dag. Jeg MÅ ikke, skal ikke og prøver virkelig at lade være. Det er faktisk kun mig der spiser kage i huset og det GÅR altså ikke!
      Uha har en squash i køleskabet – og nu får jeg jo pludselig lyst til at konvertere den til en squash-kage. John altså!! 😉
      God søndag til dig fortsat
      Mange hilsner
      Gitte

  2. John Christensen 10. maj 2015 af 09:25- Svar

    Hej Gitte, jeg har efterhånden bagt Toscakagen nogle gange med stor succes, jeg synes blot at basiskagen har en tendens til at falde sammen for mig, har du et bud på en løsning, mere varme (ovn) eller mere bagepulver, eller har du også været ude for det samme, det er jo ikke et stort problem, blot lidt nørdet måske 😉
    venlig hilsen
    John

    • Gitte Hansen 10. maj 2015 af 10:27- Svar

      Dejligt at høre John. Næh har ingen forslag, måske lige at du måske pisker dejen lidt for meget efter melet er kommet i? Så bliver dejen nemlig ret tung i det? Rigtig god fornøjelse med toscakagerne fortsat
      Mange hilsner
      Gitte

  3. tina nymann 15. februar 2015 af 18:55- Svar

    Godt jeg først har set dit indlæg så sent på søndagen er jeg ikke kan nå at lave flere lækkerier denne weekend, for ellers tager vi vist kraftigt på i vægt her i huset, men alle de lækre opskrifter du sender os:-)

    • Gitte Hansen 15. februar 2015 af 20:43- Svar

      Hej Tina

      Ja uha det er også svært at holde vægten her i huset, alle de fristelser hele tiden. Håber snart jeg kan cykle igen, så jeg i det mindste kan forbrænde lidt. 😉
      Denne toscakage må du bage næste weekend – den var en ubetinget succes 🙂
      Er sikker på at du har forkælet familien efter alle kunstens regler 😉
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar