Smørbagte chokoladespecier med chokolade og saltstrejf

  • Smørbagte chokoladespecier med vanilje og salta

Smørbagte chokoladespecier med vanilje og saltaJul, jul, jul, jul, julekager! Flere julekager! 🙂

I dag skal du høre om de lækreste smørbagte chokoladespecier, fyldt med lækker chokolade, vanilje og ja SMØR i så rigelige mængder.

Dejen til specierne kan laves klar når du en dag har god tid, stængerne kan køles eller fryses ned og du kan bage på livet løs en dag tiden er til det og bagetrangen kommer over dig.DSC_1546

Opskriften er nem, rigtig nem, og den kommer lige her:Smørbagte chokoladespecier med vanilje og saltaSmørbagte chokoladespecier med chokolade og saltstrejf:

Smørbagte chokoladespecier med chokolade og saltstrejf
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Smørbagte chokoladespecier med chokolade og saltstrejf
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: 60-80 stk.
Det skal du bruge:
  • 250 gram blødgjort smør
  • 250 gram flormelis
  • 2 tsk. vaniljeekstrakt eller 2 tsk. vaniljesukker
  • ¼ tsk. salt
  • 1 æg
  • 350 gram hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 200 gram grofthakket chokolade (eller lidt mindre, du bestemmer)
Sådan gør du:
  1. Rør det bløde smør med flormelis og vanilje. Brug gerne røremaskine eller elpisker.
  2. Tilsæt æg og pisk godt.
  3. Bland bagepulver og salt i melet og tilsæt. Rør godt.
  4. Tilsæt chokolade og rør.
  5. Dejen bliver hård og fast, men kan fint trilles til stænger.
  6. Rul 4 dejstænger ud og læg 2 af dem til afkøling i køleskabet en times tid (eller en halv time i fryseren). Gem evt. de resterende 2 stænger i fryseren til en anden gang hvor du gerne vil kunne servere friskbagte småkager til kaffen.
  7. Når dejstængerne er afkølet, skærer du specierne tyndt ud med en skarp kniv og lægger dem på en bageplade. Der behøver ikke være vildt meget plads imellem, da kagerne ikke flyder særligt meget ud.
  8. Bag specierne 5-7 minutter v. 175 grader varmluft og lad dem afkøle på en bagerist.
  9. Put kagerne i en kagedåse med tætsluttende låg og opbevar dem et sikkert sted. 🙂

DSC_1577Lækre friskbagte chokoladespecier!

Kagerne kan bages året rundt, og er ikke kun en julesmåkage? Jeg vil i hvert fald spise en specie hver gang jeg bliver budt, året rundt 🙂

Jubii – en ny vellykket julesmåkagevariant har set dagens lys her på matriklen. Teenagerne er blevet set langfingrede på jagt i kagedåsen. Det er altid spændende at se hvilken kagedåse der rummer den største julesmåkagefavorit. Dåsen med chokoladespecier skal der vist hængelås på 🙂

Specierne bliver sprøde og lækre, og jeg har smørret mistænkt for at være hemmeligheden bag. Rigeligt smør. Det eneste rigtige at bruge i småkager 🙂

Der bliver en stor kagedåse fyldt, af denne portion, så forholdsmæssigt er smørmængden pr. småkage vel ret lille?

I teorien altså, for jeg har endnu ikke set nogen kunne nøjes med enkelt 😉
Smørbagte chokoladespecier med vanilje og saltaFyld gerne en lille kagedåse eller et lille glas med låg. Med en fin sløjfe omkring, kan det snildt gøre det ud for en juleværtindegave eller en lille opmærksomhed til en veninde eller en bedstemor der trænger til kageomsorg og kærlighed.

Bare lige et tip. Chokoladespecier er hurtige og nemme småkager, til jul og når du ellers kan finde en anledning. Fra start til slut kan du have en stabel kager på 1 time.
Smørbagte chokoladespecier med vanilje og salta

Mere inspiration

8 Kommentarer

  1. Maja Emcken Bengtsson 28. november 2017 af 17:08- Svar

    Kære Gitte.
    Jeg har endnu en variant:
    Udskift halvdelen af chokoladen med hakkede ristede hasselnødder.
    Wauw – familien er ellevilde og det er lige før (kun lige før) at disse specier slår de svenske chokoladebrød som familiens favorit-julebag.
    Glædelig jul.
    Mange hilsner
    Maja

    • Gitte Hansen 28. november 2017 af 20:55- Svar

      Hej Maja
      Uhm – hvor lyder det altså som en lækker variant! De skal prøves. 🙂
      Tak for tippet og god julebagning til jer 🙂 De svenske chokoladebrød dér lyder ellers også ret lækre. Måske de også skulle prøves her i huset 😉
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Michelle 4. december 2016 af 23:41- Svar

    Skal det være mærk chokolade man skal bruge 🙂

    • Gitte Hansen 5. december 2016 af 08:26- Svar

      Hej Michelle
      Du bestemmer helt selv om du bruger mørk eller lys chokolade. Tror dog mørk giver mest smag, men brug den chokolade du synes allerbedst 🙂
      Rigtig god fornøjelse med bageriet 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Anders 22. december 2015 af 14:52- Svar

    Hold fast de smager godt, elsker det lille strejf af salt i samspil med den bitre chokolade og den søde dej ?

    • Gitte Hansen 22. december 2015 af 20:08- Svar

      Hej Anders
      Det glæder mig. Meget. Så dejligt du synes om kagerne. Specier er skønne og de kan varieres på utallige måder. Tilsæt f.eks. marcipan og så har du en julevariant der vistnok hedder Håkonskager. Rigtig god jul til dig og god fornøjelse med bageriet fortsat 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Xanita 13. december 2014 af 22:48- Svar

    De er også ved at være en af mine favoritter, bagte dem sammen med min mor sidste weekend. Vi pimper dem så lidt ved at blande lidt frugtfarve i noget perlesukker og så rulle stængerne i det lige når de er formet. 🙂

    • Gitte Hansen 13. december 2014 af 23:24- Svar

      Hej Xanita
      Tusind tak for din tilbagemelding – det var da en supergod idé. Dejligt med festlige afvekslinger i julekagebageriet. Rigtig god fornøjelse med bageriet fortsat 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar