cncpt-lb1
cncpt-tab-lb1
cncpt-mob1

Smuk smørbagt æblemazarin med rigeligt marcipan

DSC_9300Ja jeg ved det godt! Jeg skriver jo om æbler hele tiden! Kan det ikke snart få ende? Ja indrømmet, sådan tænker jeg også et svagt øjeblik. Endnu en weekendlørdag brugt på at skrælle og skære, vaske og ordne æbler.

Ingen beklagelser. Æbler kan jo føre til alskens lækkerier, og det må da bare stimulere kreativiteten at have 1000 kilo æbler i haven. Kreativiteten SKAL stimuleres. Ingen af os orker at spise den samme æblekage, uanset hvor god den er.

I dag blev der kogt æblemos til æblekage som skal med ud til bedstemor i morgen. Det tager en KRIG at skrælle en million æbler, resten af dagens æblehøst blev brugt til en lækker lækker æblemazarin med masser af smør, mandelstykker og masser af marcipan. Lutter gode sager! Sådan en kage kan kun blive god.DSC_9324

Uhm den var lækker og her kommer opskriften på smørbagt æblemazarin:

Smuk smørbagt æblemazarin med rigeligt marcipan

Forberedelse: 

Tilberedelse: 

Tidsforbrug ialt: 

Portioner: 1 tærte

Smuk smørbagt æblemazarin med rigeligt marcipan
Det skal du bruge:
  • 150 gram smeltet smør
  • 150 gram rørsukker
  • 3 æg
  • 250 gram revet marcipan
  • 100 gram mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 gram mandelstykker (grofthakkede eller mandelsplitter)
  • 5 æbler skåret i både, gerne med skræl
  • Perlesukker til drys.
Sådan gør du:
  1. Smelt smør og bland med sukker.
  2. Rør smør og sukker godt og tilsæt æg et af gangen. Rør godt efter hvert æg.Dejen kan fint røres sammen blot med ske eller dejskraber
  3. Riv marcipanen og bland den i æggeblandingen sammen med mel, bagepulver og mandelstykker.
  4. Smør dit smukkeste tærtefad og fordel dejen heri.
  5. Vask og skær æblerne i smalle både. Er de fine og uden stødmærker, så lad bare æbleskrællen blive på.Røde æbler er de smukkeste, synes jeg. Stop æblerne ned i dejen i et smukt mønster.
  6. Drys med perlesukker på toppen.
  7. Så er kagen klar til ovnen. Bag den ved. 175 grader varmluft i 35-40 minutter nederst i ovnen.

 DSC_9302

Marcipan gør underværker i frugttærter!DSC_9292DSC_9298Stik æblebådene ned i kagen i et smukt mønster.
DSC_9302

DSC_9306

Så er der lækker æblemazarin. Den smager himmelsk og man kan tydeligt smage at den består af lutter gode sager. Nyd kagen med en klat vanilleis, cremefraiche eller en klat flødeskum.

Det er en kage der er så fin og fornem, at den sagtens vil kunne spises som dessert til gæstemiddage f.eks.

Uhm! Så var det måske alligevel sliddet værd at ordne æbler 😉

Denne weekend er gået med blogopdateringer. Ja faktisk gik hele min fridag i går med hovedet i bloggen. Spændende at lege med teknikken 🙂DSC_9324

Jeg beklager at vi nu er rendt ind i den årstid, hvor fotolyset er dunkelt og det er umuligt at tage lækre appetitlige billeder. Øv og dobbelt øv når det nu var sådan en lækker kage?

Nå pyt, om ½ år kommer solen tilbage……Suk…

Jeg håber du alligevel kan fornemme hvor lækker kagen var? For lækker, det var den! 🙂

 

14 Kommentarer

  1. Lene madsen 2. november 2016 af 19:07- Svar

    Hej Gitte
    Den må jeg prøve.
    Ser så lækker ud.
    Bliver skrællen ikke sej når den bliver siddende på?
    Hvor mange personer rækker kagen til?
    Kh Lene

    • Gitte Hansen 2. november 2016 af 19:55- Svar

      Hej Lene
      Ja denne kage må du da absolut prøve. Nej jeg synes ikke skrællen bliver sej. Sørg for at stoppe æblerne godt ned i kagen. Det hjælper. Jeg vil tro at kagen rækker til 8-10 personer – alt efter hvor lækkersultne de er 🙂
      Rigtig god fornøjelse med bageriet
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Maja Emcken Bengtsson 29. oktober 2016 af 08:43- Svar

    Hej Gitte
    Som altid, er jeg stor fan af dine opskrifter – og det er mine kollegaer også…
    At bage til tyve kollegaer en gang om ugen kræver altid at det er en bradepandekage. Da jeg er på cykel på vej til arbejdet, skal kagen kunne skæres ud og lægges i en kagedåse.
    Denne gang har jeg en udfordring og har brug for lidt sparring. Jeg har fået leveret lækre æbler fra en kollega, marcipan fra en anden kollega og masser af smør fra en tredje. Alle ønsker sig æblekage. Både som denne mazarin men også som æblecrumble. Det sidste er umuligt at have med på cykel. Men jeg tænker at kombinere. Dobbelt portion mazarin med æble i bunden og crumble ovenpå
    Hvad siger du? Tror du det er muligt
    Kh. Maja

    • Gitte Hansen 29. oktober 2016 af 20:14- Svar

      Hej Maja
      Tusind tak for din søde hilsen og det er bare så dejligt at mærke dit engagement. Så dejligt at du deler din bageglæde med dine kolleger og så gerne vil forkæle dem. Hm, hm. Har lidt svært ved at råde dig. Tror nok, at kagen vil blive lækker, men det smukke æblemønster går jo lidt tabt så? Jeg ville måske i stedet hakke nogle mandler groft og drysse på kagen sammen med kanel/sukker og lidt smørklatter. Det vil også give en knasende sprød topping uden at det smukke mønster går tabt.
      Mon ikke det vil kunne give en lækker kage?
      Rigtig god fornøjelse med bageriet – håber I vil få en hyggelig kagestund 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

      • Maja Emcken Bengtsson 1. november 2016 af 11:01- Svar

        Hej igen.
        MUMS!!! Jeg holdt fast i min indskydelse og bagte denne kage og lagde din crumble med havregryn ovenpå. Nej, den blev slet ikke så smuk som din mazarin, men kagen smager så man kan høre englene synge! Jeg fjernede dog skralden fra æblerne, da jeg ikke altid er vild med dem når æblerne er bagt ind i kagen.
        Din idé med kanelsukker og smørklatter skal også forsøges 🙂
        Fortsat god dag.
        Kh. Maja

        • Gitte Hansen 1. november 2016 af 13:25- Svar

          SÅ godt Maja! Mavefornemmelser er de bedste. Godt du holdt fast i din indskydelse og dejligt kagen smagte dig/jer. Den må jeg da også prøve engang. En kombi-æblekage. Skønt!
          Tak for dine søde tilbagemeldinger. Bliver jo komplet lækkersulten hver gang 🙂
          Mange hilsner
          Gitte

  3. Irene Karlsen-Fischer 28. november 2015 af 23:08- Svar

    Super laekker kage! Den blev slugt i loebet af nul komma fem sidste gang jeg lavede den.:) Tusind tak!!

    • Gitte Hansen 28. november 2015 af 23:21- Svar

      Hej Irene
      Hvor lyder det bare rigtigt lækkert. Tusind tak for din feedback. Dejligt du synes om kagen 🙂
      God fornøjelse i dit køkken fortsat
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Mie Belin 27. september 2015 af 20:38- Svar

    Hej Gitte

    Hvor ser den æbletærte bare lækker ud. Har faktsik været på æblerov idag, så nogle af æblerne skal da bruges på den. ☺
    Jeg har prøvet at hente din app (nogetioven med og uden mellenrum) men den kan ikke finde den. ?
    Hilsen Mie

    • Gitte Hansen 27. september 2015 af 20:46- Svar

      Hej Mie
      Desværre fungerer app’en ikke til bloggen ikke, den skulle egentlig også være fjernet i appstore og playbutikken. Jeg har ikke kunnet få en ny app til at virke, så desværre er der kun adgang via browsere på smartphone, ipads/tablets eller PC.
      Håber på sigt at få en app kørende igen, det kunne jeg godt tænke mig at udvikle på.
      Prøv æblekagen – den er superlækker. Skønt med æblerov, der har jo også været perfekt vejr til den slags “sysler”
      Mange hilsner
      Gitte

  5. hvadskalvibage/Mette 28. oktober 2013 af 10:16- Svar

    Hvor ser de bare lækre ud 🙂

    • Gitte Hansen 29. oktober 2013 af 21:27- Svar

      Hej Mette

      Ja den skal du tage at prøve og bage. Den smager virkelig godt. Jeg er bare så heldig. Der er stadig en kagerest i dag tirsdag, jubii. På trediedagen er den også god 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  6. Dorthe 27. oktober 2013 af 08:53- Svar

    Hvor er den bare fin! Sådan én må jeg også lave en af dagene 🙂

    • Gitte Hansen 27. oktober 2013 af 16:32- Svar

      Hej Dorthe

      Ja det skal du prøve og den smager superlækkert 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar