Snickerskage – sød, salt og chokoladesyndig

DSC_4872

Pinsen er slut og det har været nogle helt fantastiske fridage. Solskin, milde vinde. Eksploderende blomsterflor i haven. Insisterende fuglefløjt. Langsom puls, hyggelæsning, middagslure, grillhygge, vennevisit og…….selvfølgelig kagebag. 🙂

SKØNT! Elsker foråret for alt det skønne. Farverne og fridagene. Glæden og energien der genfinder sig i kroppen efter en lang lang vinter. Overskuddet er stort og der er ikke en udfordring der er for stor, heller ikke på kagebagefronten.

I månedsvis har jeg luret hos andre madbloggere. Hørt dem rose en helt bestemt kage til skyerne. Hørt advarsler om, at man ikke bør opholde sig i enrum med denne kage, man vil simpelthen komme til at spise den! Selv! 😉

DSC_4874

Det er snickerskagen der er tale om.

Jeg har set det som en udfordring. Som en bagedyst. Ville den virkelig være lige så lækker, som andre madbloggere beskrev? Jeg faldt første gang for snickerskagen hos Foodfanatic. Øj billederne så lækre ud og beskrivelsen også. Den kage måtte jeg absolut prøve. Dejligt med en kagebageudfordring. 🙂

Søndag skulle vi på visit hos vores rigtigt gode venner og jeg havde selvfølgelig sagt “Jeg tager kage med”. Jeg slår altid gerne til når der er en anledning. ELSKER når der er en anledning til at bage og det du’r jo ikke at jeg bager alt for tit uden anledning. Vægtskålen kommer jo ALT for nemt i ubalance med al den kagebag. Det KAN ikke være kagedag hver dag. Øv 😉

DSC_4884

Bestod kagen så? Kunne den leve op til mine skyhøje forventninger? JA det kunne den! Kagen var akkurat lige så sød, syndig og chokoladesyndig som jeg havde forestillet mig.

Men kagen er tung. Det er sjældent at jeg må give op efter et enkelt stykke. Denne er intens i smagen. Den er fyldt med lutter gode sager. Smør, sirup, sukker og chokolade, så sukkertrangen bliver hurtigt tilfredsstillet. Jeg KUNNE faktisk godt opholde mig i enrum med kagen uden at vold-forgribe mig på den 😉

Her kommer opskriften på Snickerskagen:

Snickerskage - sød, salt og chokoladesyndig

Portioner: 2 tærter

Det skal du bruge:
  • 200 blødt smør
  • 4 dl sukker
  • 3 æg
  • 4 dl mel
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 350 – 400 g saltede peanuts
  • Ingredienser til karamel:
  • 2 dl fløde (brug gerne flødelight)
  • 2 dl mørk sirup
  • 4 spsk kakao
  • 4 tsk vaniljesukker
  • 100 g smør
  • 100 gr sukker
  • Chokoladtopping:
  • 250 gram smeltet chokolade
Sådan gør du:
  1. Brug røremaskine og rør det blødgjorte smør sammen med sukker.
  2. Tilsæt et æg af gangen og piske godt imellem hvert æg.
  3. Bland bagepulver med mel og rør det i smørblandingen.
  4. Fordel dejen i en lille bradepande eller 2 tærtefade som jeg.
  5. Drys peanuts over dejen og bag kagen i ca. 20 minutter v. 175 grader varmluft. Stik i kagen og tjek om den er færdigbagt, før du tager den ud.
  6. Karamel:
  7. Imens kagerne bager, laver du karamel. Jeg lavede dobbeltportion, da jeg ville være sikker på, at der var fyld nok til to kager. Mængden viste sig at passe.
  8. Jeg undrede mig lidt over at der skulle kakao i karamellen, det synes jeg jo ikke der er i de originale Snickersbar? Jeg fulgte opskriften denne gang, men den næste Snickerskage jeg bager vil jeg prøve at undlade kakaoen. Smagen var jo i top, men jeg vil gerne frembringe en snickersssmag i "classic"-version. 😉
  9. Mens kagen bages, koges karamelblandingen.
  10. Bland alle ingredienserne og lad karamellen simre i ca. 10 minutter. Karamellen fordeles på den/de færdige kager, imens de stadig er varme.
  11. Karamellen fordeles på kagerne. Karamellen vil være lidt tynd, men fortvivl ej. Den stivner når den afkøler.
  12. Kagerne skal nu afkøle helt, minimum et par timer.
  13. Nu er det tid til chokoladetopping.
  14. Jeg smelter chokolade i mikrobølgeovnen. Det synes jeg er nemmest. Bræk chokoladen i stykker og smelt 20 sekunder af gangen. Omrør efter hver smeltning.
  15. Chokoladen smøres på den afkølede kage. Kagen tildækkes og nu skal du bare vente på at chokoladen stivner. Ventetiden kan være lang 😉

DSC_4875DSC_4848

DSC_4861

Karamellen fordeles på kagerne. Karamellen vil være lidt tynd, men fortvivl ej. Den stivner når den afkøler. 
DSC_4866

Kagerne skal nu afkøle helt, minimum et par timer. Sæt gerne kager i køleskab eller i det fri, hvis der er køligt. DSC_4871Voila!

Så er der lækker Snickerskage!

Dagen er endnu bedre dagen derpå, hvis du skulle være så heldig at der er en rest tilbage;-)

Rigtig god fornøjelse med din snickerskage 🙂
DSC_4879

Mere inspiration

38 tanker om "Snickerskage – sød, salt og chokoladesyndig"

    1. Hej
      Du kan bruge begge dele. Det er dog mørk chokolade jeg brugte til Snickerskagen, men du bestemmer helt selv. Brug bare din chokoladefavorit 🙂
      Håber kagen vil smage dig
      Mange hilsner
      Gitte

  1. Lækker blog. Jeg vil prøve lave den med det der mælk på dåse, der bliver karmeller .
    Passer mængden til ovnenes bradepande elle sådan en med låg.
    ?

    1. Hej Camilla
      Tak for dine søde ord – håber kagen vil smage dig 🙂
      Som du kan se på billedet, bliver der til to tærtefade af denne portion. Jeg vil tror det er til en bradepande med låg, men uden garanti. Har som sagt kun prøvet at bage i tærtefade.
      Rigtig god kagebagefornøjelse
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Åh – sikke et hit!!!! Lavede dobbelportion til knægtens fodboldhold. Wauw… jeg er den bedste fodboldmor i hele verden!!!
    Tak for opskriften Gitte.
    Kh. Maja

    1. Hej Maja
      Åh jeg kan da bare bestemt godt forstå at drengene synes du er verdens bedste fodboldmor! Halløj i skuret, hvor er de da nogle heldige fodbolddrenge. Sikke en overdådig kage de kunne nyde efter kampen.
      Tusind tak for din søde hilsen Maja – tak fordi du tog dig tid til at skrive en tilbagemelding til mig. God fornøjelse med kagebageriet fortsat 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Jeg bagte kagen i sidste uge, og den blev super god. Et rigtigt hit! Jeg har dog aldrig oplevet, at folk ikke kunne klare mere end et stykke.. så den har holdt længe 🙂

    Jeg kogte karamellen i en del mere en 10 minutter.. Kan slet ikke forstå at det kan være nok. Tror jeg gav den omkring 25 minutter – med rigtig godt resultat!

    1. Hej Sarah
      Hvor lyder det bare godt at du var tilfreds med kagen – her hos os er den også et hit. Godt du fandt ud af det med karamellen, måske jeg har haft mere varme på blusset end dig?
      Godt gæsterne var glade og tilfredse
      Tak for din feedback
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Hej gitte

    Sidder her og savler mens jeg kigger på dine kageopskrifter. Der er så mange gode. Jeg skal have kage med tirsdag ligenu overvejer jeg toscatærten eller denne snickers kage? Vores standard får kager er høj så ingen almindelig kager men gerne en der imponere helt vild. Hvad synes du jeg skal vælge?

    1. Hej Solbritt
      Uha sikke et svært dilemma! Begge kager er jo helt fantastiske kager og jeg kan anbefale dem begge! Snickerskagen tager lidt længere tid at lave, så vidt jeg husker, så det er næsten din tid der skal afgøre hvilken kage du springer på? De er rigtigt lækre begge to.
      Rigtig god fornøjelse – er sikker på du nok skal få kagesucces – uanset hvilken kage du vælger 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  5. Hej Gitte,
    Jeg kan se, at du har brugt 26% madlavningsfløde. Tror du, at man kunne bruge den på 4%? :))

    Hilsen Nadja

  6. Super lækker kage, men min blev helt flad på midten. Så flad at karamellen gennemfarvede kagen, så der kun var en krans i tærteformen på ca 5 cm i kanten, hvor man kunne se den lyse kagebund! Tips til at få den knap så kompakt og flad???

    1. Hej Kamilla
      Jeg har ingen anelse og der kan være tusinde ting. Karamellen var for blød, dejen for hård, ovnen for varm/for kold? Jeg kan ikke gennemskue det, jeg kan kun sige: op på hesten igen. Jeg har også prøvet utallige flop i mit køkken, men så længe smagen er god er der basis for flere eksperimenter. 🙂
      God fornøjelse i dit køkken fortsat og håber kagen til sidst bliver vellykket 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  7. Jeg kaster mig ud i den onsdag aften, skal have orlovskage med på torsdag… du KAN vel ikke komme kl 14 😉 ??
    Jeg vil prøve med dolce latten og koge en dåse. Dropper kakao! Og sluttelig serveres med vanilleis, hvis vi ellers har en fryser i køleskabet – det må jeg checke i morgen.

    Hvis den kikser, kan jeg altid give dig skylden 😀 Knus

    1. Hej Lærke
      Tror kagen bliver en succes, du er jo en knag i et køkken, så selvom opskriften kan have kiksere undervejs, vil du redde den, er jeg sikker på. 🙂 Lyder så lækker den kage med dolce latte, skriv lige hvordan det går ikke?
      Desværre kan jeg ikke komme. Jeg har vagt på Hovedbiblioteket. Øv også. Ha’ en rigtig god dag og hils de søde mennesker dernede.
      Rigtig god orlov til dig. Håber du vil hygge dig rigtigt meget, med børn både i og udenfor maven! 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

      1. Hej Annam
        Næh den har jeg faktisk endnu til gode at lave. Åh hvor lækkert. Sådan et stykke kunne jeg faktisk rigtigt godt spise lige nu. Uhm 🙂 Har du gjort dig nogle erfaringer med Snickerskagen? Måske du har prøvet den i flere afskygninger?
        Mange hilsner
        Gitte

  8. Uhm, bager denne skønne, skønne kage for tredje gang og glææææder mig til, den er færdig. Jeg har tidligere serveret den med appelsinfileter og granatæble til dessert, det tager lidt af det “bastante”.

    1. Hej Christina
      Uhm hvor lyder det lækkert. Godt med gode fifs til hvordan man kan skabe smagskontraster til den søde lidt tunge kage. Så dejligt at du/I synes om kagen. Uhm bliver jo helt lækkersulten nu 🙂
      Ha’ det godt! 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  9. Øhmmm altså jeg lavede den idag, og det smager mærkeligt.. af sådan æg, og den gad ik at blive bagt sådan som den skulle…

    1. Hej Linnea.
      Det var da meget mærkeligt? Måske kagen skulle have haft lidt længere tid? Jeg har bagt kagen flere gange med godt resultat og kun hørt positive tilkendegivelser her på bloggen.
      Det var da ærgerligt at Snickerskagen var en skuffelse for dig.
      Op på hesten igen, har jeg næsten lyst til at sige. 😉
      Mange hilsner
      Gitte

  10. hej gitte! Det ser rigtig lækkert ud! 🙂
    Skal bare lige høre om den opskrift du har lagt ind er til 1 kage eller til to kager?

    1. Hej Christina

      Den opskrift jeg har lagt på er til to kager og du kan tro at det er en gudelækker-kage! 🙂
      Rigtig god fornøjelse med din snickers-kage.
      Mange hilsner
      Gitte

  11. Uhmmmmm den skal da vist prøves :o)
    Kan man mon bruge Dolce Latte karamelcreme på kagen? Så bliver kagen heller ikke så hård i kold tilstand? Er det ikke også noget med, at man kan lave karamelcreme ved at koge en dåse kondenseret mælk??

  12. Den ser bare SÅ lækker ud!

    Har du egentlig erfaringer med glutenfri kager?

    Vi har prøvet at udskifte almindelig mel med glutenfrit mel til en brownie og det gik fint nok, men ved ikke om man generelt bare kan gøre det – ved du det?

    1. Hej Helle

      Nej glutenfrie kager har jeg ingen erfaringer med desværre og ved ikke om man kan erstatte almindeligt hvedemel med glutenfrit i kager? Jeg bager med majsmel indimellem, men der er ingen hæveegenskaber i majsmel, så man kan ikke kun bage med det. Håber du kan finde hjælp til dit spørgsmål andetstedes 🙂
      Ja Snickerskagen er SÅ lækker. Syndig, sød og forfærdeligt fristende! 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

    1. Hej igen
      Der blev til to tærtefade af denne portion. Måske du vil kunne få muffins til 28? Det er en meget tung og sød kage, så man kan heller ikke spise så meget. Måske?
      Lækker lækker kage!
      God fornøjelse!
      Mange hilsner
      Gitte

    1. Hej Nadja
      Uha den var svær. Det ved jeg godt nok ikke. Har du mulighed for at bage en prøve, før det virkeligt gælder? Har ingen anelse, men det er en virkelig lækker kage, så bare klø på! 😉
      Rigtig god fornøjelse.
      Mange hilsner
      Gitte

  13. Snickers kagen er bare…
    Jeg husker ikke, at jeg kom kakao i karamellen, tilgengæld var en portion mere end rigeligt til min kage, i kold tilstand skulle der godt med vægt på kokkekniven for at skære den ud, men hvor den smagte…

    1. Hej Jenny

      Ja uhm det er en lækker lækker kage, men den er meget “voldsom” på mange måder 😉 Der skal lige gå lidt tid før jeg bager den igen. Jeg har lige et par kilo også jeg lige skal have smidt 😉
      Næste gang undlader jeg også kakao i karamellen. Ja hvis karamellen bliver for hård kan det være en udfordring at skære kagen ud (OG spise den 😉
      Tak for din hilsen.
      Hyggeligt du har lyst til at kigge med her 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  14. Eeeelsker bare sneakerskage, så lækkert med det super saltede knas, søde bund og bitre chokotopping!

    – Anne

    1. Hej Anne

      Ja jeg synes også det var en virkelig lækker kage hvor alle smagssanser kunne begæres. Har du også prøvet at bage Snickerskagen?
      Vi skal vist snarest have udryddet de sidste kagestykke, så vi ikke har en så lækker kagefrister stående…Måske jeg skulle stoppe det i fryseren? Så er det jo væk for de langfingrede 😉
      Hyggeligt du har lyst til at kigge med her
      Mange hilsner
      Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *