Sød solgul appelsinmarmelade med vaniljeprikker

DSC_1570Ser man på kalenderen er julen ikke længe væk. Spørger man bevidstheden er den 1000 år væk. Med et slag stopper radioen med at spille julemusik. Med et slag stopper man med at spise kanel-holdige småkager (eller næsten), men hov: indimellem dukker der små julelagre op i huset, der fortæller om, at julen faktisk hærgede for kun 2-3 uger siden?!

Således også mit appelsin/mandarin-lager. Det bugnede jo faktisk, og af en eller anden grund har folk her i huset mistet interessen for den smukke gule frugt.

Det piner mig at smide mad ud, frugt også. Appelsinerne var blevet noget runkne i skrællen, men indmaden var jo ganske fin?

Hvad med at lave et rask lille stopmadspilds-projekt?Man kunne jo lave appelsinmarmelade? Det kan da vel ikke være så svært? Men kunne vel også stoppe de tiloversblevne mandariner i, når man nu var i gang??DSC_1525Det måtte komme an på en prøve. Jeg løfter sløret: appelsinmarmeladen kom til at smage professsionelt godt. Jeg har normalvis ikke meget styr på marmeladefremstilling, men noget må jeg gøre rigtigt, for marmeladen blev virkeligt lækker. Tror tricket må være lang tilberedningestid (ca. 100 år eller deromkring) ved svag varme .

Opskriften på appelsinmarmelade er nem, virkelig nem:

Sød solgul appelsinmarmelade med vaniljeprikker
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Sød solgul appelsinmarmelade med vaniljeprikker
Forfatter:
: Syltetøj, kompot og marmelader
: Stop madspilld
Portioner: 4-5 glas
Det skal du bruge:
  • 1-2 kilo appelsiner/mandariner
  • 1 vaniljestang
  • 1½-2 dl. sukker (afhængigt af hvor sure appelsinerne er)
  • Marmelit.
Sådan gør du:
  1. Skær skræl og hinder af appelsinerne. Mest muligt af de hvide hinder skal af, da det er dem der giver skarp bitterhed (jeg taler af BITTER erfaring ;-))
  2. Bruger du mandariner, kan du nøjes med at pille dem
  3. Stop både appelsiner og mandariner i en gryde og start kogningen ved svag varme.
  4. Tilsæt marven fra en vaniljestang
  5. Tilsæt sukker men gem ⅓ til senere
  6. Efter lidt tid begynder kogningen at trække væde ud af appelsinerne.
  7. Mos frugterne godt. Nu skal appelsinmarmeladen simre, og simre.
  8. Synes du allerbedst om at der er struktur i marmeladen, skal marmeladen ikke koge så lang tid. Hvis marmeladen koger lang tid, bliver frugten kogt helt ud og du får en finere marmelade. Jeg vil tro, at min marmelade kogte ca. 1 time.
  9. Marmelit vil tykne marmeladen. Jeg lod væden dampe væk i stedet. Tilsæt gerne Marmelit, hvis du synes og forkort kogetiden
  10. Smag til og tilsæt evt. mere sukker.
  11. Skyl glassene med kogende vand tilsat lidt Atamon. Husk også at skyl lågene.
  12. Hæld marmeladen på glas og sæt straks låg på. Opbevares bedst på køl.

 DSC_1522DSC_1523DSC_1524DSC_1528Jeg tilsatte bevidst ikke appelsinskræller, da jeg har et lidt traumatisk forhold til dem. Jeg foretrækker appelsinmarmeladen UDEN skræller helt klart, men du bestemmer. Tilsæt gerne skræller, hvis du synes de hører til marmeladen. Husk, at bruge øko-appelsiner i så fald.

DSC_1536 Der blev til to pænt store glas marmelade, af 7 appelsiner og et net clementimer. Pæn stor succes. To glas marmelade lavet på “det forhåndenværende søms princip” – Effektivt stopfrugtstpild/stop madspild, appelsinerne blev brugt og så smager marmeladen ovenikøbet godt! 🙂DSC_1572Appelsinmarmeladen er allerede i flittigt brug. Faren og moren er dog mest vilde. Børnene? Ja hvad var lige deres undskyldning? De var ikke så vilde. Marmeladen er måske stadigvæk en lille smule bitter? I hvert fald foretrækker ungerne stadigvæk jordbærsyltetøj eller nok allermest: pålægschokolade

Her ser du en solgul klat appelsinmarmelade på en godmorgenbolle. Appelsinmarmelade og ost. Et godt match – frisk sukkersød kombination Uhm!

Måske du også har julelagre rundt i dit hus? Frugtskåle der kunne tømmes og forvandles til solgul marmelade måske? 🙂DSC_1584

Mere inspiration

14 Kommentarer

  1. Rikke 26. januar 2016 af 23:33- Svar

    mon det er muligt at lave appelsinmarmelade på grøn melamin?

    • Gitte Hansen 27. januar 2016 af 07:33- Svar

      Har ikke prøvet, men det jeg da sagtens du kan
      Rigtig god fornøjelse 🌝
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Maja Christensen 29. november 2015 af 14:30- Svar

    Appelsinmarmelade er fantastisk. For et par år siden prøvede jeg at gøre min marmelade lidt ekstra julet ved at putte tørrede figner i. Jeg brugte bare dem, der er drysset med lidt mel og skar dem i lidt mindre stykker.
    Desuden blendede jeg den efter kogning og det smager fantastisk – prøv det en dag 😀
    Tak for dine skønne opskrifter og finurlige input om stort og småt. 🙂
    Maja

    • Gitte Hansen 29. november 2015 af 18:17- Svar

      Hej Maja
      Tusind tak for hilsen med marmeladetip. Rigtig god måde at få brugt julens overskydende figner på også. Genialt. Tak for tippet og dejligt du har lyst til at læse med her på bloggen ☺
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Carina Hall Mortensen 1. februar 2015 af 15:26- Svar

    Har lige afprøvet din opskrift på appelsin/mandarin marmelade. Kom til at putte for meget sukker i, så den var MEGET sød! MEN, løste problemet ved at tilsætte et par tsk. cognac. Det kan klart anbefales!! Nu er jeg nok nød til at bage boller her til aften, så vi kan smage marmeladen ordenligt 🙂
    Tak for en god opskrift!

    • Gitte Hansen 2. februar 2015 af 08:48- Svar

      Hej Carina
      Tusind tak for din besked og skønt at høre at du sådan bare kaster dig ud i opskrifterne. God ide at tilsætte cognac! Hvor er du kreativ, den ide vil jeg skrive mig bag øret 😉 Håber du fik bagt gode boller til din marmelade – lyder som en rigtig hyggelig søndag 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  4. lise pedersen 23. december 2014 af 13:52- Svar

    jeg havde absolut ingen problemer med hinder, jeg startede med at køre alle frugterne engang i hurtighakkeren til de havde en fin konsistens, derefter i gryden med sukker osv..
    resultatet blev godt og behageligt at spise.
    lise

    • Gitte Hansen 23. december 2014 af 15:10- Svar

      Lyder rigtigt godt Lise, tak for tippet.
      God jul til dig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  5. Opskrifter | Heilala Vanilla 24. september 2014 af 17:28- Svar

    […] Sød Solgul Appelsinmarmelade – med vaniljepasta […]

  6. […] var da nødt til at lave en testsmagning! Som sagt kan jeg ikke vælge, de er gode begge to, både appelsinmarmeladen og […]

  7. Christina 17. januar 2014 af 22:28- Svar

    Hej Gitte.
    Tak for sit svar 🙂
    Jo jeg skar nemlig også både skal og udvendige hinder af appelsinerne. De hinder som drillede, var dem som sidder rundt om selve appelsinbådene. Normalt skulle man filetere appesinen så disse hinder også forsvandt, men jeg var for doven, og derfor måtte jeg bruge ret lang tid bagefter, da marmeladen var færdig, men at få dem siet fra. Træls.
    Ingen problemer med fersken, der skolder man dem bare og fjerner skindet 🙂
    Jeg vil helt sikkert prøve din opskrift 🙂
    Vh Christina

    • Gitte Hansen 18. januar 2014 af 18:15- Svar

      Hej igen
      Hm, hm. Jeg skar de yderste hinder af og fjernede det jeg kunne, af de hinder der sad indvendigt. No problemos med den appelsinmarmelade jeg lavde, håber du bliver tilfreds med den.
      Ærgerligt når citrusfrugter giver bitterhed. Jeg lavede engang svinekam i Römertopfen, med en masse gode sager i og citron på toppen. Hele retten blev frygtelig bitter og det hele måtte i skraldespanden. SÅ ærgerligt. Har du erfaring med citrus i mad og varme retter?
      God fornøjelse med appelsinmarmeladen!
      Mange hilsner
      Gitte

  8. Christina 17. januar 2014 af 09:46- Svar

    Mums hvor ser det lækkert ud. Jeg ELSKER appelsinmarmelade, men hader skrællerne deri. Dette er jo en perfekt opskrift 🙂

    Mit eneste spørgsmål, havde du slet ikke problemer med, at den hvide hinde som omgiver frugtbådene lå i marmeladen som seje stykker? Grunden til at jeg spørger er, at jeg sidste år lavede fersken appelsin marmelade, hvor man faktisk skulle filetere appelsinen. Men dovne mig tænkte, at det da ikke kunne betyde så meget. Det gjorde det så, øv alle de seje hinder overalt i marmeladen.

    • Gitte Hansen 17. januar 2014 af 22:15- Svar

      Hej Christina.
      Ja de hvide hinder kan drille. Jeg skar simpelthen det yderste af appelsinen, så der ikke var nogle hvide hinder tilbage. Kan ferskenhinderne mon ikke også have drillet din marmelade? (den lyder ellers lækker!).
      Jeg ved ikke om det gjorde nogen forskel, at min marmelade kogte i timevis?
      Spændt på at høre om drister dig til at kaste dig ud i appelsinmarmeladen
      Rigtig god fornøjelse i køkkenet fortsat.
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar