Sol, hav, mågeskrig og dybblåt vand : Storebededagslykke

  • Bønnerup Strand

2014-05-16 19.46.45Åh jamen tak du milde skaber, tak vejrgud og tak gud, for denne skønne Store Bededag!

Du har været som balsam for min sjæl, som sommerferie i mit sind. Sølle én dag og pulsen falder til ro og hvile, ja vel nærmest dvale?

Dagen startede på smukkeste vis i min have. Se lige hvad en smuk klematis kan udvikle sig til, når den får lov til at vokse og brede sig ud over brændeskur og buske. Et sandt blomsterflor, en blomsterhimmel man stå og kigge op i. Den får lov til at brede sig endnu mere. Foreløbigt fylder den 3 buske. En havekyndig ville korse sig, men jeg er bare en glad amatør og blomsterelsker. 2014-05-16 12.03.08

Der er ukrudt i haven javist, men på dage som denne er der ikke en sky på min himmel. Der ser jeg ikke ukrudt, ting der skal gøres, ting der skal ordnes. Der ER jeg bare, og helst i det fri 🙂

Et godt helbred betyder alt!

Vi tog en tur ud til mine forældre, og det går så fint med min mor. Det går meget stærkt fremad og hun var med ude i sommersolen og spankulere  lidt rundt. Det er måneder siden hun har været ude for en dør, så det er intet mindre end fantastisk!

Hvis du har fulgt med de seneste måneder, vil du vide, at min mor har været igennem en styg og stor operation, som hun nu er på vej til at komme sig af. Hun har været syg i årevis. Det har fyldt meget hos os alle, og ja, der er ikke en sky på min himmel, når blot vi er raske alle mand. Det eneste der betyder alt i min verden er, at mine kære omkring mig har det godt. Så er fundamentet ligesom på plads og tågen letter 🙂

2014-05-16 19.52.38I dag kommer du ikke til at høre om mad, brød eller kager. Du kommer til at høre om min tur ud i det blå, vil du med?

Mine forældre bor i Grenå, og det blev en visit med grin, glæde og latter.  Det er MÅNEDER siden vi har hørt min mor skraldgrine, det var helt igennem vidunderligt og SÅ fedt! 🙂

Efter besøget hos  2 x bedste kørte vi forbi Grenå Lystbådehavn og nød denne udsigt . Der var helt tyst og stille. Der var en ledig bænk. Lystsejlerne småsyslede omkring bådende. Så beroligende, afslappende og meditativt. Ahh. Der er noget med hav ikke? Hvad er det lige der sker i kroppen? Min krop går komplet i Zen-mode. Forstår godt hvorfor husene i strandkanten koster millioner!

2014-05-16 17.16.57

Efter turen til Grenå kørte vi ad Margueritruten til Bønnerup Strand. Den smukkeste tur med knaldgule rapsmarker op imod den dybblå himmel. Kom maj du søde milde. Maj er den skønneste måned af alle kalendermåneder, hvis du spørger mig. Vi skal huske at nyde den milde venlige smukke maj. Kunne man bare sætte tiden på pause lige nu??

Vi tager tit til Bønnerup Strand, når der er sommer i kikkerten. Der er hav på alle sider. Der er lystsejlermiljø. Der er gode kæmpestore is (læs: vulgært store, du kan fint nøjes med 1-2 kugler) Der er outletsalg af fede windbreaker-jakker, servicemeddelelse til shoppeivrige kvinder og mænd). Der er fiskeudsalg ved Fisker Møller på havnen. Lækre friske fisk, og lune fiskefiletter!
2014-05-16 19.46.10

Der er overdådige grillmenuer  i grillbaren på havnen. Overdådige som i kæmpestore.  Det vidste vi nu ikke på forhånd, hvis vi havde vidst det, så havde vi fint kunne nøjes med en enkelt tallerken til os 3 der var afsted.  Det er ikke stor kokkekunst man oplever på en grillbar, men det var fint nok. I sommersolen smager det meste mad jo godt. 😉2014-05-16 19.08.44

Jo der var lidt grønt på tallerkenen, men det var nu mest til pynt tror jeg. Det er et år siden jeg sidst har fået grillmad på en grillbar. Nu må der godt gå et år igen 😉 P.S.: Jeg spiste ikke op 😀

Det er kyllingemix jeg spiser. Det kostede dyrt, men som sagt, der var også mad nok til to. Hvad sker der lige for det der supersize-me koncept? Er de vulgært store amerikaner-portioner ved at indtage de danske fastfoodsteder? Altså nogen er jo opdraget til at spise op, og bliver ved til tallerkenen er tom? Jeg kunne heldigvis godt levne, men altså det piner jo en stop-madspilds-type som mig, at spise halvdelen ud? Jeg vil jo hellere give halv pris for en halv portion?

Senere på aftenen sluttede jeg med en is. Her fortsætter supersize-me-bølgen også. 2 kugler koster 26 kroner og 3 kugler 32 kroner. Jeg var propmæt men alligevel issulten. 3 kugler i dobbeltstørrelse ville være overdrevet, vulgært og unødvendigt. 1 kugle besluttede jeg mig for. Pris……22 kroner…..What? Skal man nu straffes økonomisk for at tænke i sundhed og straffes for at sige nej?

Nå jeg sparede penge og kilo ved at nøjes med 1 kugle, sådan skal man vist tænke i stedet for “jeg sparer over 30 kroner ved at tage 3 kugler..”

NÅ – efter mad og is skulle der forbrændes kalorier. Ha, ha! Hvor meget forbrænder man på en luntetur på havnen, et par stykker måske?? 😉

2014-05-16 19.47.39

Jo, jeg synes faktisk godt at vindmøller kan være flotte, majestætiske, ranke og stolte, men ved nærmere eftertanke: hvad vil ikke blive ekstra smukt og skønt i sådanne omgivelser? SÅ sjældent at havet er blikstille og man kan se vindmøllerne spejle sig i vandoverfladen. Åh suk hjerte, brist ej. Så malerisk smukt og idyllisk. Indrømmet! Havde det været møgvejr, havde jeg måske brokket mig over vindmøllerne spolerede udsigten. Sandsynligvis ! 😉2014-05-16 19.50.00Åh den lavtliggende sol der blænder så skønt i øjnene.
2014-05-16 19.53.58

Blænder så meget, at man intet kan se. Her står gemalen og fotograferer mig. Han siger “Åbn øjnene og smil” Jeg gør mit bedste med en stærk kraftig sol lige i øjnene og ind på nethinden. Øjnene begynder at flyde og jeg skal nyse og jeg lukker øjnene og……begynder at skraldgrine. 😉2014-05-16 19.58.41

Så er det jo GODT at jeg lige kunne hive mine nye solbriller op af lommen. Jeg har fået nye briller, ja ældrebriller kunne du sige, med styrke og glidende overgang. Nu harjeg så fået en ældrebrille i solbrilleudgave. Rimeligt fancy at gå der og forsøge at se smart ud og i virkeligheden er der læsefelt og alt muligt andet ældrevenligt indbygget. Jeg elsker mine nye briller, og det fede er jo også, at man kan kigget direkte op i solen uden at få løbeøjne eller nysetrang 🙂

Her får du så lige et billede af Bagenørden unplugged. Det er jo heller ikke så tit du ser mig foran kameraet? Sådan ser jeg altså ud, med ældre-sol-brille 😉2014-05-16 20.04.17

Nu kom du med bag facaden igen. Etslags ferieindlæg fik du her. Jeg har planer om lækre indlæg der skal skrives her i bededagsferien. Der skal også læses bøger. Terrasserne skal også aflægges visitter og så skal vi skraldgrine til Zirkus Nemo i morgen, plus på restaurant, men det kommer du til at høre meget mere om.

Rigtig god Store Bededagsferie til dig. Hvis du spørger mig, kunne sommerferien godt starte nu….. Jeg er klar! 😉

Mere inspiration

Læg en kommentar