Solskin, bifsnadder og sommeridyl ved isbræen

20130719_174407kopi

I dag viste Norge sig ENDELIG fra sin allersmukkeste side! Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel fra morgenstuden. Vi farede ud og fandt solkroge og gode terrassesteder omkring hytten. Fandt solcremen (selvom vi måtte lede efter den, den har jo ikke været i brug!), fandt sommertøjet (som der stadig er rigeligt rentaf i kufferten). Skønt!  Hvor har vi ventet LÆÆNGE på den sol!

Manden min bliver dog hurtigt rastløs når solen skinner. Jeg kan snildt fordrive en lang dag i solskin på terrassen, men manden begynder hurtigt at hive kortbøger og guidebøger frem, når vi er på rejser. Han foreslog en ½ times køretur til en isbræ. Først tænkte jeg. Isbræ? Det er jo SNE? Manden er bindegal, nu er solen jo endelig begyndt at skinne??

Efter et par timers terrassetid var jeg dog mør og familien tog samlet afsted på tur. Og sikke en smuk tur. Vi kørte i området fra Sognefjorden I retning mod europas største gletcher Jostedalsbræen. Området var om muligt det smukkeste vilde Norge-natur vi til nu har set (og vi har været i Norge mange gange).

Så smukt og så åndeløst bjergtagende. Det er NÆSTEN som om regnvejrstågedagene allerede er glemt. Ej og så alligevel ikke helt.. 😉20130719_173943kopi Dale som disse kørte vi igennem, frodigt grønt og med sne på tinderne.

Vi nåede frem til den sydligste del af Jostedalsbræen (bræ betyder gletcher). Her ser du Bøyabreen. Fantastisk! Isen/sneen er blålig og hvis man er heldig, kan man en sommerdag opleve isstykker brække af. Det oplevede vi dog ikke men vi oplevede idylliske timer ved foden af gletcheren. Bræmælk kaldes smeltevandet der opsamles nedenfor.

20130719_170312kopi

Stille rislen og susen fra de mange vandfald.

Hvor var det et fantastisk sted! 20130719_173850kopi

Timerne forsvandt pludselig var solen væk. Det var aftensmadstid. Tæt på Bøyabreen lå en panoramarestaurant og vi fandt vejen forbi deres menukort. Normalt spiser vi ikke ude i Norge, da det er alt for dyrt, men i dag var vi lette at lokke. Det er ikke hver dag man har direkte udsyn til en isgletcher! Skulle det være, var det et perfekt sted at spise ude.

Vi tjekkede menukortet og vi gav børnene lov til at vælge frit. Den dyreste ret kostede 165 kr, så der var grænser for hvor galt det kunne gå 😉

Datterens livret er karbonader, så det måtte hun absolut have. Moderen fulgte trop (med en smule dårlig samvittighed, jeg burde vel have valgt elgbøf eller noget andet eksotisk?). Nå men det blev karbonader, med bearnaise og pommes frites. Hold nu op hvor var det lækkert efter en uge med simple-cooking i fjeldhytten. Datteren synes dog stadigvæk bedst om moderens karbonader (pyyh!), disse var lavet af meget finthakket oksekød og var ikke panerede. Paneringen er jo noget af det bedste på karbonader, synes vi begge. Disse var ok alligevel.

Der blev serveret en lækker creme fraichedressing til med en lækkert krydderi (fik ikke taget mig mod til at spørge hvilket).
20130719_180812kopi Hver gang vi har været i Norge har sønnike været interesseret i at prøve deres specialiteten “Bifsnadder”.” Hvad er det mor?” “Tja, tjo bøfsmadder? Biksemad? Kebabmix?” Ja det måtte da prøves, selvom det var den dyreste ret på menukortet. Far og søn fik bifsnadder. To gange herretallerkener med rigeligt kød.

20130719_180827kopiMaden var klar på 5 minutter. Imponerende! Sådan ser bifsnadder ud. Det er faktisk bøfsmadder, eller med et mere eksklusivt udtryk : marineret okse- og vildtfilet. Sønnikke fik julelys i øjnene, men manden var lidt ærgerlig over at kødet ikke var supermørt. Men lækkert var det. Noget andet end dåsemad fra Lidl 😉

Vi blev rigeligt mætte og besluttede os for at tage desserten hjemme i Fjeldhytten. Lækker norsk mælkechokolade med karamel og kaffe.

Sikke en dejlig dag. Jeg skal love for at tågen er lettet i det fri og i krop og sind. Sol er god medicin og gør verden smuk og indbydende. Den giver overskud og glæde og ro i sindet. Sol må der til!

Skønt at sommeren endelig også nåede op til fjeldtoppen 🙂

20130719_173405kopiP.S. : Bagenørdens blog er vist i disse uger blevet transformeret om til en feriedagbogs-blog? Jeg håber du er trofast, til der igen er opskrifter på, på sædvanlig vis? Håber også at du alligevel synes det er lidt hyggeligt at følge med “Bagenørden på tur”? Jeg synes ihvertfald, som altid, at det er hyggeligt at skrive til dig 😉

See you in the morning. Vejrudsigten er lovende for os alle, både i DK og længere nordpå. Skønt 😉

Mere inspiration

Læg en kommentar