Ingefærsnitter med kanel og gær i dejen. Her får du opskriften på sprøde lækre ingefærsmåkager, der er nemme og hurtige at lave.

Ingefærsnitter med kanel - nem sprød opskriftMere julebag.

I dag får du opskriften på de lækreste ingefærsnitter – sprøde ingefærsmåkager, nemt udskåret som småkagesnitter.

Der er en masse andre gode julekrydderier i kagerne, så bare spring på.

Kagerne er perfekte at lave til jul, men de smager også skønt resten af året.

Der bliver bagt på livet løs i det lille hjem, og jeg fortsætter til den sidste kagedåse er fyldt. Det varer ikke længe 🙂Ingefærsnitter med kanel - nem sprød opskrift

Jeg er tæt på at have bagt 8-10 forskellige slags småkager og vi jeg har en fest med det. Jeg elsker at bage og spise kage. Min familie elsker kageduftene i huset og småkagerne selvfølgelig også.

Gæsterne i julen spiser også løs. Når vi skal på julebesøg hos kære familiemedlemmer, tager jeg også altid gerne julesmåkager med. 🙂

Jul

En sød bloglæser Solvejg skrev en mail til mig og foreslog at jeg prøvebagte disse ingefærkager, hvor der er brugt gær i dejen.

Jeg er altid klar på en udfordring og ingefær er jeg særligt vild med, så det krævede ikke lang betænkningstid.

Solvejgs opskrift var overskueligt nem og der var ikke SÅ meget fedtstof i. 100 kager med kun 125 gram smør.

Med alle de småkager, så gør det jo ikke noget at nogle af dem er bare en lille smule sundere. Ingefærsnitter med kanel - nem sprød opskrift

Ingefærkagerne blev RIGTIGT lækre. Jeg har døbt dem til ingefærsnitter, for det synes jeg mere de er.

Jeg har også justeret opskriften lidt, bl.a. drysset med kaneldrys. Det blev ingefærsnitterne bestemt ikke dårligere af.

Solvejgs – lidt tilpassede – opskrift kommer her:

Ingefærsnitter med kanel – sprøde ingefærstænger. Nem opskrift med gær

Ingefærsnitter med kanel - nem sprød opskrift
Sprøde ingefærstænger med kanel og gær i dejen
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Ret: Ingefærsnitter med kanel - nem sprød opskrift
Portioner: 100 stk.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 125 gram blødgjort smør
  • 275 gram sukker
  • 10 gram gær
  • 1 æg
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk kanel
  • tsk. stødt ingefær
  • ½ tsk. nellike
  • ½ tsk kardemomme
  • 300 gram hvedemel
  • 1 sammenpisket æg til pensling.
  • Drys: kanelsukker

Sådan gør du

  • Rør smør og sukker godt, gerne i en køkkenmaskine. Rør gær og æg i. Pisk godt.
  • Bland natron og krydderier i hvedemelet og rør det i dejen
  • Del dejen i 6 små dejklumper. Form 3 kagestænger på hver bageplade og rul dem fladt og tyndt ud. Pensl med sammenpisket æg og drys med kanelsukker
    Ingefærsnitter med kanel - nem sprød opskrift
  • Bag kagerne ca. 10-12 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kagerne er færdige, når de er gyldne, sprøde og brune i kanten
    Ingefærsnitter med kanel - nem sprød opskrift
  • Skær kagerne ud i skår snitter med en skarp kniv, straks de er kommet ud af ovnen. Du kan også bruge pizzahjul
    Ingefærsnitter med kanel - nem sprød opskrift
  • Lad kagerne afkøle helt, før de puttes i en kagedåse.

Noter

Du kan variere/udskifte mængden af julekrydderier. Tilsætte lidt mere/mindre kanel o.a. 
Bliver dine kager ikke sprøde efter afkøling, så bag dem evt. 3-5 minutter påny.
Kagerne kan holde sig i kagedåse i minimum et par uger. Læg gerne et stykke køkkenrulle i bunden til at opsuge evt. fugt. 
Kan bruges som udstiksdej
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprøde, lækre ingefærsmåkager, der er nemme at udskære som snitter til ingefærsmåkager. Skøn krydret smag

Uhm hvor er det altså bare nogle skønne ingefærsmåkager. Nyd dem, spis dem eller forær dem til én du holder rigtigt meget af.

Kagerne smager fantastisk godt – som særligt krydrede jødekager, en snert af Bastogne, en rigtig lækkerbisken! Gæren kan man ikke smage. Dejen kan du også brug som udstiksdej til kagefigurer?

Tak Solvejg for en fantastisk lækker opskrift, der allerede er blevet et hit i mit køkken. En opskrift der fortjener at komme med på på Bagenørdens liste med de bedste julesmåkager,Ingefærsnitter med kanel - nem sprød opskrift

Endnu et fad lækre julesmåkager blev bagt denne søndag og den sidste kagedåse blev gravet frem fra køkkenskabets dyb.

I næste weekend venter godterne. Har marcipan-godter, slik, nougatbrud, karameller og chokoladefudge i tankerne.

Du kan allerede kigge med på en lækker liste med godte-inspiration. Du finder den ved at klikke lige her.

Jeg stornyder december og alle de lækkerier der følger med.

Vi har hygget os denne weekend.

Julehygget i slow tempo – eller det vil sige, højt tempo for nogen, men med aktiviteter efter frit valg.

Nogen har haft travlt i køkkenet, men med julemusik i baggrunden og hyggelige julelys i vinduerne. Ikke så ringe 🙂

Håber du har haft den skønneste juleweekend – med ro, kærlighed og lækkerier i din nærhed. Det har jeg 🙂

Jul

Få flere gode nemme opskrifter på ingefærsmåkager her:

1.

Ingefærkager med gær - gode ingefærsmåkager
Ingefærkager med kanel - sprøde og lækre
Se opskriften her

2.

Ingefærsmåkager opskrift på lækre Ginger nuts
Ginger nuts - sprøde, lækre ingefærsmåkager
Se opskriften her

3.

Ingefærkiks - sundere ingefær småkager
Sprøde lækre ingefærkager med rugmel
Se opskriften her

4.

Ingefær cookies med nellike – sprøde småkager
Cookies med ingefær og nellike - julens nemmeste småkager
Se opskriften her
Ingefær cookies med nellike – sprøde småkager

5.

Sprøde sirupskager med ingefær - opskrift
Nemme lækre småkager med sirup og ingefær
Se opskriften her
Sprøde sirupskager med ingefær - opskrift

6.

Julecookies med kanel, ingefær & chokolade
Lækre sprøde cookies med kanel, kardemomme, chokolade og hasselnødder
Se opskriften her

7.

Havregrynskager med citron og ingefær
Sprøde havregrynskager med citron og ingefær
Se opskriften her