Sommerglæde: Muffins og tærte med rabarber, mandler og makron

 rabarbertærte

Jeg vandt i rabarber-lotteriet i weekenden! Scorede et KÆMPE-BJERG! 😀

Rabarber

Er I gale der er blevet produceret rabarber-herligheder i lange baner! 😀

Rabarberkompot/rabarbermarmelade, rabarberkage med makronrasp og flødeskum og rabarber-makron-muffins. Rarbarber,rabarberamok! 🙂

Køleskabet er nu fyldt med 8 glas rabarbersyltetøj, og det smager HIMMELSK! (lige en anelse for syrligt måske, men friskt og ikke vammelsødt). Marmeladen blev nydt i sommersolen i haven her til morgen, Lækkert.

Håber det lykkes for mig at marmeladen holder sig, den plejer at mugne trods atamon udvortes og indvortes i glassene. Håber den kan holde, ellers må vi bare spise den hurtigt eller forære den væk?;-)

Nybagt brød med rabarbersyltetøj

Vigtig note til mig selv er : Når man koger kompot/syltetøj så skal der kun et par spsk. vand ved, absolut ikke mere! Ellers ender du, som jeg, ud med en kæmpe gryde “suppe” der ikke vil stivne. En suppe der skal koge ind i MANGE timer før den overskydende væske er fordampet.

Det der startede som kompot, endte derfor med at være temmeligt noget udkogt grød, der nu faktisk viser sig at ligne rabarber-syltetøj. Skal vi ikke bare sige, det er det, så? 🙂

.Et kæmpe-rabarber-hit var weekendens rabarber makron-muffins/tærte, der smagte fantastisk med flødeskum til. Smagte allerbedst på dagen, hvor den var sprødest, men også godt de efterfølgende dage, hvor kagen havde “sat sig”.

Rabarber-makron-tærte

Smukke, lækre og sprøde rabarberkager:

Rabarber-makron-muffins

Rabarber-makron-tærte

Der var dej nok til muffinsforme og en lille tærte.

Rabarber-makron-tærte

Opskriften kommer her. Vi doblede opskriften op, havde jo et BJERG rabarber 🙂 :

12 muffins

100 g smør (erstattede halvdelen med tykmælk)

100 gram sukker

1 spsk vaniliesukker
2 æg
1 dl mælk
2½ dl hvedemel (150 g)
2 tsk. bagepulver
75 g knuste makroner (supplerede med 2 tsk. mandelessens. Jeg fortrød vi ikke havde puttet små stykker marcipan i istedet. Det gør vi næste gang)

100 g fintsnittede rabarberstilke (vi puttede mange flere i)

4 spsk. sukker. (Til at vende dine rabarber i. Er de meget syrlige, skal du måske bruge lidt mere?)

Et par store håndfulde hakkede mandler.

Fremgangsmåde :

Sæt ovnen på 175 grader. Rør smør/tykmælk, sukker og vaniliesukker blødt. Pist æggene i et ad gangen. Rør mælken i dejen, og vend sigtet hvedemel og bagpulver i. Tilsæt knuste makroner, og rør det godt sammen.
Fordel dejen i muffins/tærteforme og fordel mandlerne på toppen (spray evt. med spray-fedt først, så slipper de lettest). Drys med rabarber vendt i sukker. Bag dem i ca. 20 min. (tærten skal have lidt længere tid, kig til den et par gange)

Et tip: Det er nemmest at knuse makroner i en plasticpose (ellers er der makron-krummer over det hele)

Rabarber-makron-muffins

Rabarber-makron-tærte

Søndag blev en fantastisk sommerdag i haven. Vi kunne nyde både syrendufte og rabarber-hjemmebag. Herligt. Jeg er allerede klar til nye rabarber-forsyninger 🙂

Rabarber-kage med makroner og mandler

10 Kommentarer

  1. Dorte 12. juli 2017 af 12:53- Svar

    Jeg bruger silikoneforme. De holdt formen fint – bortset fra de flød over. Men det der røg ud over kommer min mand oven på sine havregryn 😉 De smagte i øvrigt super godt. Jeg kom blåbær i nogle af dem, da ikke alle her tåler rabarber – det blev de ikke ringere af.

    • Gitte Hansen 13. juli 2017 af 11:56- Svar

      Hej Dorte
      Dejligt at høre kagerne smagte jer og lyder lækkert med blåbær 🙂
      Rigtig god sommer til dig og dine
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Dorte 11. juli 2017 af 14:20- Svar

    Uh – det vælter ud af formene. Næste gang skal jeg vist bruge større – men det er alm forme jeg har brugt.

    • Gitte Hansen 11. juli 2017 af 21:53- Svar

      Ups Dorte – bruger du muffinsforme af papir monstro? Nogen gange er det en fidus at bruge to forme, sat oveni hinanden, det holder lidt mere på “formene” 🙂
      Håber kagerne smagte dig ellers?
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Nanna 1. maj 2017 af 16:07- Svar

    Hej Gitte

    Jeg mangler en idé til, hvad jeg skal bruge alt det rabarbarsyltetøj til, som jeg har lavet! Jeg kigger på nettet, og der er 1000 forslag til lagkager og andet flødeskumshalløj, som jeg ikke er vild med – kan man ikke bruge syltetøjet i en tærte eller en lille muffin-agtig kage eller noget? Håber du har en fabelagtig idé, for ellers kommer det hele bare på brød eller i min morgenskyr, og det bliver lidt ensformigt i længden (og mit holder heller ikke længe, men mugner også hurtigt, selvom jeg skolder glas osv., så det skal BRUGES!) – hjælp?!
    Vh
    Nanna

  4. Bende 4. juli 2016 af 09:40- Svar

    Der står ikke i opskriften at mandlerne skal i ? Har lige sat mine i ovnen, spændt på hvordan de er!

    • Gitte Hansen 5. juli 2016 af 20:48- Svar

      Hej Bende
      Nej ups, det var da en smutter. Jeg har tilføjet det til opskriften nu. Tak for påmindelsen. Håber kagerne smagte dig/jer?
      Mange hilsner
      Gitte

  5. Ulla 30. maj 2014 af 21:24- Svar

    Hej Gitte.
    Vil hører om du har prøvet med marcipan i stedet for makroner ??
    Og kan man ikke vende rabarberne i dejen inden man fylder dejen op i formene.
    VH
    Ulla
    Godt du nyder dine fri dage.

    • Gitte Hansen 30. maj 2014 af 21:51- Svar

      Hej Ulla

      Du kan sagtens bruge marcipan i stedet for makroner. Jeg tror bare det var fordi jeg havde en poser makroner jeg skulle have brugt? Tror jeg måske? Du får jo ikke den sprøde knasende makroneffekt, men så får du jo en en lækker marcipaneffekt til gengæld. Jo, du kan sagtens vende rabarne med i dejen. Vend dem måske i lidt mel først, da de ellers vil synke til bunds.
      God fornøjelse.
      Jeg nød fridagen i går, men har arbejdet i dag og skal arbejde imorgen igen. Men kl. 14.00 får jeg sommerferie igen 😉
      Håber du nyder Kr. himmelfartsferien – og god fornøjelse med dine rabarbermuffins 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar