Sommersol, havkig og terrasselykke i sommerhuset

2016-08-14 17.32.29Du ved jo, hvis du er trofast læser på bloggen, at jeg er komplet sommerhusforelsket lige nu. Vi købte sommerhus i foråret og sommerhuslykken har indfundet sig i krop og sjæl.

Hvis du vil læse lidt op på sommerhus-historien, kan du læse med her, helt fra starten . Læs om ro, lykke, skov, vand, strand, natur, flinke naboer, solskin og lækkert mad. Sand #sommerhuslykke.

Vi har tilbragt sommerferien i sommerhuset og er nu “flyttet ind” mentalt. Stedet er nu vores og vi jubler, når vi får sat vores eget præg på huset. I sommerferien malede vi indenfor og vi er så småt startet udenfor, men den allerstørste sommerhusdrøm hjælper håndværkere os lige nu med at opfylde. Den er tæt på at være gået i opfyldelse. I dag. Wee! 🙂 2016-08-14 17.32.39Da vi trådte ind i sommerhuset allerførste gang, på den allerførste fremvisning, behøvede hverken min mand eller jeg kigge på hinanden eller sige højt hvad vi tænkte:

“Der er havkig for enden af den stuevæg. Hvorfor dælen er der ikke isat store glaspartier her?”

To sjæle, samme tanke.

Se nu her, hvad håndværkerne har tryllet til os i dag. Glasparti i gavlvæggen og nu med endnu mere havkig. MEGET mere havkig 🙂
2016-08-16 11.55.01

Beklager den ringe billedkvalitet. Vi har ikke set de store forandringer ved selvsyn endnu. Billederne blev sendt af den søde nabo på sms, og kopieret over fra mobilen. Foreløbigt må du nøjes med dem.

Det er en stor dag i dag.

TømrerKjeld ringede os op, da ombygningsprojektet var godt i gang. Han fortalte glædesstrålende om de store forandringer der var sket. “Det er lige før vi alle kniber en tåre herude”.

2016-08-14 14.12.45

Det er lige her, i denne væg, der kommer en dobbelt terras

Solen skinnede fra en skyfri himmel og lyset åbenbarede sig og trængte ind fra alle sider. Helt fantastiske forandringer, ifølge håndværkerne. Det var da bare det helt rigtige at gøre, at få lavet glasfacade i den gavl. Tømrerne var slet ikke i tvivl.

2016-08-14 17.32.34

Kan du ikke forestille dig mig sidde der ved brændeovnen imens jeg kigger op i skoven? Jeg kan godt 🙂

Vi sætter trumf på og får isat to terrassedøre samtidigt. Kald os bare vilde i varmen.

Med den ene terrassedør kan vi fange aftensolen og med den anden morgensolen. Vi er VILDE med tanken om at kunne se solopgangen inde fra huset. Vi er vilde med tanken om at kunne se og mærke solens stråler varme stuen op. Åh suk vi glæder os.

Jep, der bliver meget glasfacade og glasvæg, men vi inviterer lyset indenfor og hvor vi glæder os til det, altså. Især til efteråret/vinter, hvor årstiden er mørk og skummel. Vi skal trone på lyspladsen og nyde udsigt skal vi 🙂

Der bliver knoklet og knoklet i sommerhuset disse dage og vildt fedt at kunne mærke håndværkernes eufori. Skønt at kunne fornemme deres glæde, på vores vegne. De er vilde med det de laver og ELSKER at kunne gøre andre glade, det kan man tydeligt mærke. Fedt. Det er gode håndværkere der reagerer sådan 🙂2016-08-16 11.54.42I morgen skal vi mødes med håndværkerne og snakke om de sidste detaljer. Jeg glæder mig som et lille barn til at se forandringerne IRL – åh hvor det kribler i kroppen. Forventningens glæde, som et barn før juleaften. Forstå det hvem der kan?

Et sommerhus er jo i virkeligheden bare en død materiel ting?

Næh, jeg tror faktisk det er mere end det. Meget mere. Det er jo i virkeligheden nok en livsdrøm der går i opfyldelse? En hemmelig én? Jeg havde bare aldrig tænkt at det for mig ville være en realistisk drøm. Troede ikke sommerhuslykken skulle tilsmile mig – troede faktisk at drømmen  for altid ville være uopnåelig?

“Hvo intet vover, intet vinder” og vupti havde vi et sommerhus og vupti er vi i fuld gang med at forbedre til det endnu bedre.

Lykken er som sådan fuldendt nu, men altså …..et glasparti med udsigt til haven. Ej altså, jamen så bliver det godt nok ikke meget bedre – hvis man spørger mig?

Sådan her ser sommerhuset ud udefra nu, med de nye gavlvinduer. 
2016-08-16 11.55.05 og sådan så sommerhuset ud før glaspartiet. Jeg/vi synes faktisk ikke de nye vinduer skæmmer huset, synes du? Det tænker vi nemlig altid over, når vi moderniserer/renoverer. Alt skal være i respekt for husets alder og stil og jeg synes faktisk vi er lykkedes meget godt med det, foreløbigt?2016-08-16 11.55.08

I morgen tager vi i sommerhuset og tager nogle rigtigt flotte billeder, du nok skal få at se. Benovelsen vil være stor. Ih, og åh vil vi sige og håndværker-Kjeld vil få svært ved at få os til at holde fokus til håndværkersnakken. “Lige et øjeblik, jeg skal lige kigge udsigt og mærke lykken bruse i kroppen”. Mon ikke godt han kan forstå det, hvis jeg er let at distrahere? 🙂

Håber du stadigvæk har lyst til at læse med om mine/vores sommerhusprojekter? Nu har jeg jo ligesom involveret dig, så kan vi da lige så godt gå all-in ikke? 🙂

Håber du vil bære over med mig. Du ved jo sikkert hvordan det er? “Hvad hjertet er fuldt af, flyder man over med”. Jep, det er jo lige sådan det er.

Sommerhuslykke part 9 – tak fordi du læste med igen-igen. Sidste kapitel er endnu ikke skrevet i projekt sommerhus-ombygning.  🙂

2016-08-16 08.10.21

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Tove Pedersen 17. august 2016 af 11:20- Svar

    Hej Gitte
    Jeg kan sandelig godt forstå at du bobler over af glæde og lykke følelse over jeres sommerhus og nu med nye vinduer 🙂 den havudsigt er helt fantastisk og den må man da ikke gå glip af når muligheden er der 🙂
    Det bliver godt og i får så meget glæde af sommerhuset og jeg bliver glad hvergang jeg læser om det – det er jo lidt ligesom vi er en del af det 🙂
    Knus fra Tove P.

    • Gitte Hansen 18. august 2016 af 17:12- Svar

      Hej søde Tove
      Dejligt med en hilsen fra dig og tusind tak fordi du har lyst til at læse med og dele min sommerhusglæde. Det er så dejligt at vide, at du får noget ud af at høre om min sommerhusforelskelse også – dejligt hvis min jubel kan smitte bare lidt af 🙂
      Det er rigtigt dejligt at jeg har dig i ryggen her på bloggen Tove – du er en af mine kære, trofaste bloglæsere og jeg nyder hver eneste hilsen fra dig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. mormormedstiletter 16. august 2016 af 22:57- Svar

    Glæder mig til at se billederne!!!

    • Gitte Hansen 18. august 2016 af 17:12- Svar

      De kommer drypvis, det kan du være sikker på 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar