Specier med Daim chokolade – sprøde og nemme

  • Specier med Daim chokolade - sprøde og lækre

Specier med Daim chokolade - sprøde og lækre

Når specie-trangen kommer over én, så må der altså handles på det. Sådan er det.

Heldigvis er specier hurtige at trylle. Opskriften og ingredienslisten er rigtig nem og specierne kan varieres i det uendelige, helt efter hvad dit hjerte begærer. Der er jo både lakridsspecier, specier med nougat og hasselnødder, kokosspecier og chokoladespecier og…..dsc_2700….Daim-specier. Halløj i skuret hvor var dagens Daim-specier altså lækre!

På bloggens Facebook-side havde jeg annonceret at jeg var i specie-humør og straks skrev søde Sussie at jeg da skulle prøve at skifte chokoladen ud med Daim-chokolade. Wow sikke en god ide!

Daim-specier er vildt lækre. Små, fine, sprøde og lækre og rasende nemme at lave.Specier med Daim chokolade - sprøde og lækreSpecie-dej har jo godt af at være på køl, før de udskæres, men er du vildt lækkersulten, kan du godt springe “afkøle-kapitlet” over. Specierne bliver bare ikke helt runde så, når du skærer dem ud, men det kunne vi fint leve med i dag.Specier med Daim chokolade - sprøde og lækreHar du tålmodighed, så lad dog gerne dejrullerne afkøle minimum 30 minutter i køleskab, før du skærer dem ud, så bliver de nemlig helt fine og runde.

Jeg iler med at bringe dig opskriften. Denne portion rækker til 50-60 specier – eller flere. Bag gerne dobbeltportion – evt. halvdelen med chokolade og den anden halvdel med lakrids måske?Specier med Daim chokolade - sprøde og lækre

Specier med Daim chokolade - sprøde og nemme
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Specier med Daim chokolade - sprøde og nemme
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: 60 stk.
Det skal du bruge:
  • 125 gram blødgjort smør
  • 125 gram flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ¼ tsk. salt
  • 2 pasteuriserede æggeblommer (ell. 1 lille æg)
  • 175-200 gram hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 gram Daimchokolade
Sådan gør du:
  1. Blødgør smørret 30 sekunder i mikrobølgeovnen
  2. Rør vaniljesukker, salt og flormelis i.
  3. Rør ægget/æggeblomfmerne i
  4. Bland bagepulveret i hvedemelet og rør det i.
  5. Hak chokoladen og tilsæt.
  6. Rør godt. Dejen kan røres med ske eller køkkenmaskine.
  7. Rul "dejpølser" af dejen og læg dem gerne til afkøling min. 30 minutter
  8. Skær tynde specier ud og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  9. Lav afstand, for kagerne flyder lidt ud
  10. Bag specierne 5-7 minutter v. 175 grader varmluft.
  11. Kagerne er færdige når de er gyldne og sprøde
  12. Nyd og servér eller lad kagerne afkøle før du putter dem i kagedåse

Specier med Daim chokolade - sprøde og lækreLækre specier klar til servering. Er du mon også vild med Daim? Jeg er og Daimchokoladen gør bestemt kun noget godt for disse specier. Jeg brugte Marabou Daim, men rigtige Daim-chokoladebars kan sagtens også bruges. dsc_2702Der gik ikke langt fra tanke til handling, da jeg først havde fået Daim-specie-tippet og på et kvarter var der faktisk et fad lækre kager klar. Jeg sprang jo også afkølingen over, men du bestemmer 🙂

En-to-tre-knas. Kagerne smager ustoppeligt godt og jeg måtte fjerne mig fra kagedåsen, for at få  stoppet igen. Det var vist godt, at jeg ikke bagte dobbelt portion, for så ville endnu flere jo bare forsvinde ned i vores maver. 🙂

Servér kagerne til ethvert kagebord, til fødselsdag, som kollegakager eller som fyld i kagedåsen til én du har kær?

Tippet og anbefalingen er nu hermed givet videre til dig. Måske det bliver søndagskagerne hjemme hos dig? 🙂  
Specier med Daim chokolade - sprøde og lækre



Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Lene Kirk Jørgensen 13. december 2017 af 20:39- Svar

    Hej.
    Hvis jeg bruger et æg er det så hele ægget eller kun æggeblommen?. Kan jeg undvære at putte æg i dejen?
    Venlig hilsen Lene

    • Gitte Hansen 14. december 2017 af 20:12- Svar

      Hvis du bruger 1 æg, så er det hele ægget, men to æggeblommer er bedst. Du kan sagtens også undvære ægget i dejen tror jeg, saml evt. dejen med et par spsk sirup, hvis den ikke vil hænge rigtigt sammen.
      Håber kagerne smager dig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar