Spejlægstoast med skinke, tomat og ost

  • Spejlægstoast med skinke, tomat og ost

Det er frokost og hvad skal vi spise? Hvad har vi i køleskabet?

Der var hamburgerryg, der skulle bruges, 3 tomater, æg og en humpel ost.

Vi laver da spejlægstoasts! 🙂

Du kan lave disse toasts som en fyldig morgenmad/ brunch, som en nem frokostret eller som hovedret, serveret med en god, grøn salat til. De vil også egne sig perfekt som “dagen-derpå-mad” eller som mad til influenza-ramte, der ikke orker en lang køkkentjans.Spejlægstoast med skinke, tomat og ostDet er en oplagt Stop spild af mad-ret, for du kan få brugt dine pålægs/grøntsags/ og osterester til retten.

Det er mega-nemt at lave spejlægstoasts, så sæt du gerne dine børn i sving. Måske du endda skulle forlange dem som morgenmad på sengen? 🙂

Du får opskriften lige her og skift endelig ud i ingredienserne, alt efter hvad du har på lager i dit køleskab.

P.S.: Spejlægstoastsene smager fortrinligt med karryketchup på. Spejlægstoast med skinke, tomat og ost

Spejlægstoast med skinke, tomat og ost
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Spejlægstoast med skinke, tomat og ost
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 4 pers.
Det skal du bruge:
  • 6 stykker skinke/hamburgerryg/røget filet
  • 6 æg
  • 3-4 tomater skåret i skiver
  • 6 skiver ost
  • Salt/hvidløgspeber
  • Smør til stegning
  • Tilbehør: Groft rugbrød eller sandwichbrød stegt i smør, sennep, ketchup - gerne karryketchup.
Sådan gør du:
  1. Svits skinken i rigeligt smør
  2. Slå et æg ud på toppen af hvert stykke skinke
  3. Lad ægget stege lidt. Prik evt. hul på blommen, hvis du er til en "udflydende" blomme
  4. Læg en skive ost på hver toast
  5. Læg tomatskiver på toppen.
  6. Tilsæt evt. lidt ekstra smør og lad spejlægstoastene stege lidt.
  7. Krydr godt med salt og peber.
  8. Vend dine toasts, når massen er stivnet. Brug en stor plasticpaletkniv. Lad dem stege nogle minutter.
  9. Svits evt. groft toastbrød i smør på en anden pande eller servér rugbrød til.
  10. Tilbehør: karryketchup og/eller sennep.

Spejlægstoast med skinke, tomat og ostVi lavede spejlægstoastene end dag vi var sent hjemme og ikke orkede at lave mad. Det er ikke stor køkkenkunst, og jeg havde bestemt ikke forventet det store jubelbrøl fra familien.

Stor var min forundring da sønnikke storspiste med det helt store smil på. “ØJ HVOR SMAGER DE GODT DEM HER! Hvor mange er der til hver??” udbrød han og ja igen viste det sig, at det ikke altid er mængden af tid forbrugt i køkkenet, der giver de største kærlighedserklæringer til køkkenchefen. Rimeligt uretfærdigt, faktisk? 😉
Måske toastene er så nemme, at de næsten ikke er “værd at skrive hjem om” her på bloggen, men du får alligevel opskriften. Måske du også en dag trænger til at springe over hvor madgærdet er lavest?

Det er klart hurtigere, billigere og sundere vil jeg tro, end at ringe efter fastfood. Jeg ville altid spise rugbrød til mine spejlægstoasts, for at få fylde og mæthed i maven. Spis dog gerne ristet eller smørstegt sandwich-brød til, hvis du synes bedre om det.

Toastene kan sagtens også spises som de er, så bliver det jo LCHF-style 🙂Spejlægstoast med skinke, tomat og ostEt hurtigt madtip fra mig til dig 🙂

Der er liv i mig, selvom det er nogle dage siden du har hørt fra mig. Jeg har nydt en skøn vinterferie i sommerhuset. Solbadet på terrassen med tæppe og læst to krimier. Jeg har også knoklet på med at redigere i gamle blogopskrifter. Bloggen skifter jo snart design, så en forårsrengøring må der til. Håber snart vi kan løfte sløret for det nye design, du kan få et sneak-peak her. 🙂

En hvirvelvind farede også rundt i huset i dag, eller en tornado skulle man måske sige? Kald det forårskuller og forårsrengøring?

Pludselig var der skiftet en seng i værelse og `ryddet op i skabe og skuffer og smidt ud og gjort ved.

Drengene er retur fra skiferie med bjerge af vasketøj. Vaskemaskinen kørte på højtryk til kastastrofemeldingen lyste i displayet “E20” – pumpefejl. God dammit!

Hvorfor går vaskemaskiner altid i stykker, når vasketøjskurven er allermest fuld? Sådan er “vaskemaskinegrundloven” vist bare 🙂

Alt vel her, i flyvende gear. Håber også du – og din vaskemaskine – er godt kørende 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar