Sprød rabarbercrumble med mandler og flødeskum

I min have høstes der, udover æbler, ingenting. Haven består af græs, mælkebøtter, en masse blomsterkrukker og ikke mindre end 3 terrasser. Haven er indrettet sådan, fordi husejerne har erkendt, at haven skal være en nyde-have ikke en pryd-have. Vi foretrækker at have benene oppe, drikke te og læse bog fremfor at nippe, beskære, rive og så.

Vi er glade for den have vi har, men indimellem kan misundelsen da godt brede sig, når folk beretter om alle de lækre afgrøder der høstes. De første kartofler, de sødeste jordbær, friske ærter osv.

Jeg ville gerne have en have, der kunne frembringe den slags herligheder uden at kræve den mindste anstrengelse fra husejernes side, men det er vist en umulighed. Eller er det?Det absolut eneste der, udover æbler, dyrkes i min have, er rabarber. Jeg fik en knold sidste år af min søde svigermor og svigerfar der har en velholdt velforsynet kolonihave. Knolden plantede jeg og jeg blev glædeligt overrasket da jeg opdagede der var liv i den efter vinteren. Der var liv helt uden at jeg havde anstrengt mig for at der skulle være liv i den.

Rabarber passer perfekt i min have! Den vokser, trives, passer sig selv og PLUDSELIG en dag er der friske rabarberskud, lige tilstrækkeligt til at kunne bage årets første søde, sprøde rabarbarcrumble.

Fantastisk! Hvilken gave at få, pludselig at opdage at haven har tryllet sådan et lækkeri!Forårsfriske rabarberskud

Der var alt for få stængler syntes jeg. Jeg ville jo både prøve at bage crumble, rabarbermuffins med marcipan, rabarberkage med marengslåg, syltede rabarber osv osv.

Der var til en enkelt kage og det blev en lækker knasende crumble. Tak til svigermor for 2 poser rabarber til fryseren. DEM skal jeg eksperimentere noget mere med! MEGET mere med 😉

Crumble valgte jeg, fordi det er en taknemmelig, lækker og lynende hurtig dessert-kage.Rabarbercrumle med flødeskum

Dejen skal ikke æltes eller rulles ud, nærmest bare smuldres Imåske crumble betyder smuldre? Tror det?)  Crumble-dejen smager også fantastisk på æbler eller hvad man nu lige har af frisk frugt. Frosne jordbær er også fint at bruge (det er næsten synd at bruge de friske). Hvis du laver apple-crumble smager det godt at blande lidt vanille og kanel i dejen.

Hak endelig også gerne lidt mandler og put i dejen og har du lidt marcipan, smuldrer du også bare det med i. Kombinationen af bagt marcipan, ristede mandler og frugt går op i en højere enhed når det spises med flødeskum eller is.

Jeg har denne vrang-forestilling/ bilder mig ind at crumble-kagerne er noget sundere end almindelige kager. Der er jo frugt i :-D, det er begrænset hvor meget smør der er i og som topping bruges der havregryn. En ren fiber-bombe. Hvor sundt! Fnis, ja lad mig venligst leve i troen 😉  Hm. hm.  Skal dog lige hér indskyde, at crumble smager allermest FANTASTISK med iskoldt flødeskum eller vanilleis til (der røg det sunde sig så vist lige en tur, men det snakker vi ikke om !).
Brug gerne så rabarber mange du har. Det behøver ikke være så præcist afmålt. Crumble-dejen skal bare helst dække hele fadet. Du kan lave dobbelt portion. Dejen kan gemmes eller fryses. Kagen kan også bages og nedfryses bagefter.

Opskrift følger her :

Sprød rabarbercrumble med mandler og flødeskum
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Sprød rabarbercrumble med mandler og flødeskum
Forfatter:
: Frugttærter og bradepandekager
: Brød og kager
Portioner: 1 stor tærte
Det skal du bruge:
  • 700 g rabarber (eller et godt bundt)
  • 250 g rørsukker
  • 1 spsk vanillesukker
  • 2 spsk maizena (for at tykne saften fra rabarberne)
  • Crumbledej:
  • 150 g hvedemel
  • 75 g grovvalsede havregryn
  • 3 spsk rørsukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 g koldt smør (smør er bedst af hensyn til smagen)
  • 1 æg
  • ½ dl mælk/tykmælk ell. andet surmælksprodukt
Sådan gør du:
  1. Start med at rense dine rabarber og skær dem ud i 1-2 cm stykker. Vend sukker, vanillesukker og maizena i og lad dem trække til sukkeret er godt opløst.
  2. Bland imens dejen med de tørre ingredienser først. Smørret smuldres i og til sidst tilsættes æg og mælk. Dejen smuldres imellem fingrene. Det bliver en smuldrende, ikke sammenhængende dej.
  3. Rabarberne hældes i et ildfast fad, f.eks. et større tærtefad. Mit fad målte 25x30 cm. Crumble-blandingen fordeles henover, så alle rabarberstykker er dækket.
  4. Kagen sættes i en 175 grader varm ovn i ca. 30 min (Har du gæster passer det næsten med at du kan sætte den ind når hovedretten tages ud. Så er der lun tærte til den kolde is-dessert)
  5. Crumblen er færdig, når den er sprød og gylden

Sådan ser crumbletærten ud før bagningen :

Måske du er en af de heldige der har mange rabarber i haven, pærer eller måske jordbær? I så fald har du mange crumbler til gode, heldige du 😀

Bon appetit!

Mere inspiration

Læg en kommentar