DSC_1380

Vi skal holde teammøde i morgen. En pludselig indskydelse fik mig til at bage impulsive kager. Kollegakager. Havregrynskager med chokoladekant. Vi har det rigtigt godt sammen i mit team, men mon ikke kagerne kan fremskynde endnu mere teamspirit? 😉

Måske var det julens overskud af appelsiner der satte mig igang? Tja, tjo. Det blev havregrynssmåkager fordi de er rasende hurtige at lave. Jeg har skrevet om dem før, men du får her en hurtig opskrift igen. Dagens kollegakager er en lille smule nye, der er jo chokoladekant på! 🙂

Opskriften nedenfor er til en enkelt portion (25-30 kager). Jeg lavede dobbelt portion. Det gør jeg hver gang. Kagerne forsvinder så hurtigt og der er mange søde kagesultne kolleger 🙂

DSC_1377

Opskrift på havregrynskager med chokoladekant:

75 g smør
125 g havregryn
1 æg
125 g sukker
3 spsk mel
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker (kan undværes)
revet skal af 1 appelsin
saften af 1 appelsin

Evt.: 150 gram smeltet chokolade til chokoladekant.

 

Du kan SAGTENS lave dobbeltportion! Kagerne forsvinder som dug for solen!

Kagerne er nemme at lave. Smelt smør og lad sukkeret opløse heri. Tag gryden af blusset. Tilsæt æg og rør godt.

DSC_1326 DSC_1327

Jeg brugte den gode vanillesukker fra Urtekram. Den bedste, med den særligt gode vanillesmag. DSC_1329 Tilsæt mel, bagepulver og havregryn. Rør godt. Det bliver en en konsistens som tyk havregrødDSC_1331Har du også appelsiner i overskud fra julen? Hvis ikke, kan et nyt net købes til næsten ingen penge for tiden. Appelsinerne er så dejligt søde lige nu og appelsin giver en særligt god smag til de sprøde havregrynssmåkager.
DSC_1342 Pres appelsinerne og riv også gerne skallen med. Jeg synes at mine appelsiner var for runkne, så jeg undlod (men appelsinskallen mangler i smagen, så tilsæt den endelig, hvis dine appelsiner ser bedre ud).DSC_1345 Selvom appelsinen er lidt runken udenpå, er den fin og frisk indeni. Stop madspild – stop frugtspild 🙂

Appelsinsaft kan udelades, men så skal du kun tilsætte 1 spsk. mel og 100 gram havregryn. DSC_1347Tilsæt appelsinsaften til dejen. Nu er dejen nemmere at røre. Tænd ovnen på 150 grader varmluft.

Sæt dejen på en bageplade med to teskeer med god afstand imellem. Dejen flyder meget ud. De er plads til ca. 20 kager pr. bageplade, og dobbelt portion betyder at du skal have 3 bageplader igang.
DSC_1354 Bag kagerne i 7-8 minutter v. 175 grader varmluft. Måske de skal have et minut kortere eller længere bagetid, lidt afhængigt af hvor godt din ovn varmer. Kagerne skal være gyldne og brune i kanten. Fortvivl ikke, hvis de er lidt bløde når du tager dem ud, de bliver hårde og sprøde når de afkøler.

DSC_1356 Vil kagerne ikke blive sprøde efter afkøling, kan du nå at redde dem. Sæt dem i ovnen igen 3-5 minutter. Hold øje.

Når kagerne er helt afkølede kan du dyppe dem i smeltet chokolade.

DSC_1365

Jeg smeltede 150 gram i en ildfast skål i mikrobølgeovnen 30 sekunder af gangen og omrørte efter hver opvarmning. Sådan en portion chokolade skal sammenlagt have 1½-2 minutter, men giv endelig ikke chokoladen 2 minutter på en gang uden omrøring. Så brænder den af!

Dyp kanten i chokolade eller pensl chokoladen på og læg kagerne tilbage på bagepladen. Stil dem til afkøling (f.eks. i det fri? Jeg brugte mit store udendørs “køleskab” – fin temperatur udenfor lige nu 4-7 grader i januar=køleskabstemperatur! 😉

DSC_1378 Så er der havregrynssmåkager med chokoladekant. Knasende sprøde og lynende hurtige at lave. Smager rasende godt.

Yeaah, der skal nok blive teamspirit til mødet i morgen, tror du ikke?  😉DSC_1380