Sprøde lækre peanutcookies

DSC_5647

Bliver du en dag pludselig lækkersulten og har du en rest peanuts i skabet? Så kan du på næsten ingen tid lave de lækreste peanutcookies.

Behøver jeg sige, at kombinationen af salte peanuts og sød cookie går ganske godt i spænd? Nej vel? 😉

DSC_5641

Her kommer opskriften: 

75 gram blødt smør

50 gram sukker

50 gram farin

1 tsk vanillesukker

1 æg

½ dl. mælk/yoghurt/koldskål ell. lignende

3 spsk. sirup

75 gram havregryn

125 gram mel

1 tsk. bagepulver

125 gram peanuts (eller flere hvis du har?)

Evt. : Grofthakket chokolade

DSC_5648

Fremgangsmåde:

Det ser ud som om at det er vildt mange ingredienser, men hvis du kigger efter, er det ingredienser der er i de allerfleste køkkenskabe. Dejen er lynhurtigt rørt sammen.

Rør smør og farin+sukker godt. Tilsæt æg, vanillesukker og mælkeprodukt. Tilsæt havregryn, mel og bagepulver. Tilsæt peanuts til sidst.

DSC_5635

Har du lidt chokolade i skabet, bliver kagerne bestemt ikke ringere af det. DSC_5637 DSC_5638

Dejen røres sammen og sættes på en bageplade med to teskeer med god afstand.

Bagetid ca. 8 minutter ved 175 grader varmluft.

Straks kagerne er kommet ud af ovnen skal de på en bagerist for at afkøle. Hvis du undlader det, kan kagerne blive bløde. Sker skaden, og dine kager bliver bløde i stedet for sprøde, så sætter du dem bare i ovnen igen og bager dem 5-7 minutter (hold godt øje de ikke brænder af). 
DSC_5646Vupti.

Så er der en lille skål peanutcookies. Javist skålen er lille, men den kan snildt fyldes op flere gange 😉 
DSC_5648Lækre sprøde peanutcookies!

Har du ikke prøvet peanuts i kager, så prøv det endelig. Det salte twist giver et ekstra pift. Farin og sirup giver en særlig krydret smag som passer godt i de fleste cookies, og havregrynene giver sprødhed. Jeg har reduceret fedt og sukker i denne opskrift, da peanuts i sig selv er ret fedtholdige.

Prøv dem! Men jeg må straks bringe en advarsel. Der er stor risiko for at det er kager man nemt kan komme til at “køre ind” i stor stil. 😉

Rigtig god peanut-fornøjelse! 🙂

DSC_5649

Mere inspiration

10 Kommentarer

  1. Karen 4. juli 2013 af 12:30- Svar

    Hej Gitte,
    Jeg har nu bagt dine peanutcookies to gange – de har virkelig begrænset holdbarhed – de fordamper, når dåsen bliver lukket op 🙂 Anden gang jeg bagte dem, undlod jeg mælkeprodukt, og de blev meget hurtigere sprøde. De første skulle ‘tørres’ ret længe i ovnen.
    Du har i øvrigt skrevet 125 g mel to gange i opskriften – det kan du jo lige rette til ved lejlighed – man ved jo aldrig, hvor bogstaveligt ens opskrifter bliver taget, og så står man jo til klaps 🙂 Mange hilsener, Karen

    • Gitte Hansen 4. juli 2013 af 14:35- Svar

      Tusind tak Karen for din feedback og fordi du er en vågen læser. Prøver dine tips af næstegang, undlader mælkeprodukt. Retter lige opskriften for du har da ret, min mand ville f.eks. gå meget autoritært til en opskrift og putte dobbelt melmængde i 😉
      TAK og dejligt du synes om kagerne 🙂
      God sommer til dig
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Jenny 29. juni 2013 af 13:23- Svar

    Blødere småkagedej plejer jeg at forme på en talerken overdækket med en pose, og fryse dem til de er hårde, hvorefter de ryger i same pose. Jeg har dog ikke forsøgt med dej der var så blød, at man skal bruge en sprøjtepose.

    • Gitte Hansen 30. juni 2013 af 19:04- Svar

      Du er fuld af gode ideer Jenny, hvor er det godt! Her i huset vil der nok være skuffelse hvis jeg fryser alt for mange af de ubagte kager, men det er bestemt en god ide, især hvis man er i tidnød og hurtigt skal have mange kager klar til en fødselsdag f.eks.
      Supergod idé. Tak for den
      God sommer til dig Jenny. Dejligt med en trofast læser 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Jenny 27. juni 2013 af 07:38- Svar

    Lige denne portion skal bruges på lørdag i anledningen af, at min lillebror er blevet batchlor, men generelt fryser jeg dej ned, dels fordi cookies smager bedst friskbagte, dels fordi vi kun er to, og at skulle spise os gennem en hel portion cookies mens de er “gode” ville være mere end vi (trodsalt) kan og bør klare 🙂

    • Gitte Hansen 29. juni 2013 af 08:39- Svar

      Hej Jenny
      Det var da et rigtigt godt tip, det med at fryse dej ned. Ja vores problem er at vi tit bager alt for mange kager her i huset og kommer til at spise dem alle! Husker frysetippet næste gang, men det kan man vel kun bruge til “faste” cookies deje?
      God weekend til dig
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Jenny 26. juni 2013 af 20:31- Svar

    Åhhh jeg elsker peanuts, så de her skal laves. Hvorfor er jeg også bagud i bloglæsningen, jeg har dej til momofuku chokolade cookies i fryseren, og nu lokker disse 🙂

    • Gitte Hansen 26. juni 2013 af 21:42- Svar

      Hej Jenny Ja dem må du da også hellere prøve at lave, disse peanutcookies. De er rigtigt lækre. Hvad er momofuku cookies? Spændende. Hvorfor fryser du dejen ned, er det så du kan bage når småkagetrangen kommer over dig? 🙂

      Mange hilsner
      Gitte

  5. Karen 19. juni 2013 af 11:36- Svar

    Det lyder så lækkert, at jeg er helt ked af, at jeg ikke er hjemme, så jeg kunne gå i køkkenet med det samme!

    🙂 Karen

    • Gitte Hansen 19. juni 2013 af 17:05- Svar

      Hej

      Ja de er så lækre at du hellere må skynde dig hjem i dit køkken og gå igang 🙂

      God fornøjelse når du bliver klar til at komme igang med kagerne….

      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar