Sprød kylling med rasp og paprika og sprøde pommes frites

  • Sprød paprika kylling med rasp og sprøde pommes frites

Jeg har flere gange skrevet om de nye lækre, sprøde rasp-pommes frites, jeg er begyndt at lave for nogle uger siden. For filan, det skulle jeg jo være begyndt på for mange år siden! Flere af jer skriver til mig, at I, efter I er begyndt at lave de sprøde rasp-fritter, holder pause med familiens yndlings-sesamfritter, der ellers før var favoritten. Rasp-fritterne har givet sesam-fritterne baghjul 🙂

Sådan er det næsten også herhjemme. Nu bruger vi rasp hver gang, på alle pommes frites, og det er altså bare super-smart, for rasp opsuger jo væden fra kartoflerne og gør dem endnu mere sprøde.Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækreJeg prøvede det også med succes i disse Pommes Rösti som blev knasende sprøde og lækre. Prøv også disse lækre krydrede pommes frites med taco og rasp eller hvad med disse helt enkle med allround-krydderi?

Og hvad skal du så høre om i dag?

Tjo jeg tænkte, at hvis rasp kunne gøre pommes frites mere sprøde, hvad så ovenpå en kylling?

I denne opskrift på kylling med rasp, paprika og sennep og i denne med Tex-mex og græsk yoghurt har jeg øvet mig med succes, men i dagens kyllingeret prøver jeg at stege kartofler OG kylling i et og samme fad, med olie/paprika og rasp. Det var et scoop! 🙂

Som du jo nok efterhånden ved, så er jeg vild med “alt-i-en-retter” hvor alt steger færdigt i ét og samme fad.Sprød paprika kylling med rasp og sprøde pommes fritesJeg har før tilberedt kylling og kartofler i samme fad og det er super smart, for så steger kartoflerne sig sprøde i kyllingefedtet. Det smager bare godt!

Sådan gik det også i dag. Både kartofler og kylling fik et lag paprika og rasp og blev stegt i samme fad. Alt tog smag fra hinanden – kartoflerne blev sprøde, fordi de blev stegt i kyllingefedtet, og kyllingen blev saftig og mør, fordi dampen fra kartoflerne gjorde den godt.Sprød paprika kylling med rasp og sprøde pommes fritesDet er supernemt at lave mad på den måde, hvor alt laves færdigt i et fad og med samme tilberedningstid. Lidt a la de gode One pot pasta-retter som du måske kender?

Prøv f.eks. denne med kylling.  Opskrifterne er et hit og du kan finde mange flere  på bloggen lige her:One pot chicken - kylling med pasta fløde og grønt i et fadOpskriften du får i dag er super nem og du skal kun bruge ganske få ingredienser.

Du får opskriften lige her:

Sprød kylling med rasp og paprika og sprøde pommes frites
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Sprød kylling med rasp og paprika og sprøde pommes frites
Forfatter:
: Billigt hverdagsmad
: Dagens ret
Portioner: 4 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 kylling eller underlår med rygben
  • 1-1½ kg kartofler i både
  • Olie
  • Salt/paprika/rasp
Sådan gør du:
  1. Skræl kartoflerne. Hvis du kan nøjes med at vaske dem, er det fint.
  2. Vend kartoflerne i lidt olie og drys med rasp/salt/paprika.
  3. Brug gerne et godt støbejernsstegefad eller et stegefad af aluminium
  4. Vend kartoflerne flere gange i fadet, så du er sikker på at rasp og krydderi fordeles godt. Drys evt. med lidt ekstra krydderi/rasp
  5. Skyl kyllingen og drys med salt/paprika og rasp på begge sider
  6. Lav en lille fordybning i kartoflerne og placér kyllingen i midten
  7. Steg fadet 60-75 minutter nederst i ovnen v. 175 grader varmluft. Vend kartoflerne mange gange undervejs. Fadet er færdigt, når kartoflerne er gyldne og sprøde og kyllingen gennemstegt

Sprød paprika kylling med rasp og sprøde pommes fritesKyllingen blev sprød og lækker og kartoflerne ligeså. Virkelig et hit! Måske du tænker, at det lyder mystisk sådan at stege det hele sammen? Tro mig, det bliver altså et hit.

Undervejs kan det være, at du tænker: “Underligt, at kartoflerne skal svømme sådan rundt i stegesky?” Fortvivl ej. Det forunderlige sker: raspen opsuger væsken og gør både kartofler og kylling ekstra sprøde og lækre. Sprød paprika kylling med rasp og sprøde pommes fritesEn nem ret. Er du vimmer, hvor er indkøbslisten kort.

Lav gerne lidt grøntsager ved siden af eller steg måske nogle gulerøddder i ovnen (med olie og hvidløg), nu du alligevel har ovnen i gang? Du kan også bare servere gnavegrønt ved siden af. Det gjorde vi. Det passede perfekt med en lille klat aioli til

Prøv den kombinerede kylling/pommes frites-ret. Den er altså et hit 🙂

Her ser du lige lidt billeder af arbejdsprocessen fra start til slut:

En overskuelig og nem hverdagsmenu, selv på en travl hverdag.

Maden passer sig selv i ovnen, men du skal jo lige være over den nogle gange, ellers bliver kartoflerne i bunden MEGET sprøde og bløde i toppen. Bedst resultat får du, hvis du vender kartoflerne godt rundt, flere gange undervejs.

Du kan også stege kyllingen på ryggen først, i de første 20 minutter, og så vende den om herefter. Jeg gjorde det ikke, men hvis du synes?
Sprød paprika kylling med rasp og sprøde pommes fritesRigtig god fornøjelse med retten. En rigtig nem og lækker hverdagsmenu.

Jeg er sikker på, at I også bliver fan af rasp-fritterne hjemme i din familie. Vi er allerede blevet afhængige i min 😉Sprød paprika kylling med rasp og sprøde pommes frites

Mere inspiration

Læg en kommentar