Sprød rabarbercrumble med æg og havregryn

  • Rabarbercrumble med æg, havregryn og smør

Jaaa – rabarberstænglerne skyder med rekordfart op af jorden nu og vi kan næsten se dem vokse fra dag til dag.

Rabarbercrumble med æg, havregryn og smør

I dag sætter vi et stort X i kalenderen og bager årets allerførste rabarbercrumble!

Det er stort, det er rigtigt stort og det kræver da at det bliver fejret med en stor klat iskoldt flødeskum på toppen. Vi var så meget i festhumør at manden startede bilen og kørte efter piskefløde. Vi bor udenfor byen, så vi kører kun efter livsnødvendigheder  🙂

Rabarbercrumble med æg, havregryn og smør

I dag bagte vi en lækker rabarbercrumble – og ja det kan stadigvæk godt lade sig gøre at lave en ny variant. Jeg har lavet MANGE rabarbercrumbler, og du kan finde inspiration til dem alle lige her.

Dagens crumbleopskrift er helt ny, for jeg prøvede at tilsætte et æg til crumbledejen. Det gør dejen mere sammenhængende og fast. Det blev en lækker lækker men lidt  anderledes crumble med en rigtig fin sprød dej-“topping”.

Rabarbercrumble med æg, havregryn og smør

 

Her kommer opskriften på:

Sprød rabarbercrumble med æg og havregryn:

Du skal bruge (1 stort tærtefad):

10-12 stængler snittet rabarber vendt i ½ dl sukker

125 gram rørsukker (almindeligt sukker kan også bruges)

125 gram smør

150 gram hvedemel

1½ dl. havregryn

1 tsk vaniljesukker

1 æg

Evt.: En håndfuld grofthakkede mandler og ½ tsk. kardemomme i dejen – det vil smage lækkert tror jeg.  Bliver afprøvet næste gang der bages rabarbercrumble. 🙂

RabarberDet er rigtigt nemt at røre en crumble hurtigt sammen. Den kan laves på et kvarter og med max. ½ time i ovnen betyder det, at du hurtigt kan trylle en crumble til selv uventede kaffegæster.

DSC_4246

Sådan laver du:

Sprød rabarbercrumble med æg og havregryn:

  • Skyl og snit rabarberstænglerne i 2-3 cm. stykker
  • Vend med sukker og lad rabarberne trække imens du laver crumblen
  • Bland mel, sukker, vanilje og havregryn i en skål og smuldr dejen sammen med æg og smør. Brug fingrene eller en røremaskine.
  • Dejen bliver mere fast end en almindelig crumble/smuldredej
  • Fordel rabarberne i et stort tærtefad
  • Læg små dejklatter på rabarberne. Dejen flyder lidt sammen under bagningen.

Rabarbercrumble med æg, havregryn og smør

  • Bag tærten 25-30 minutter v. 150 grader varmluft
  • Servér rabarbercrumblen straks imens den er lun og gerne med iskoldt flødeskum til eller vaniljeis. Rabarberne er syrlige i sig selv, og jeg synes personligt at creme fraiche ikke du’r hér.
  • Spiser I ikke hele rabarbercrumblen på én gang, kan den fint lunes i ovnen dagen efter og serveres som nybagt igen.

Her ser du crumbleprocessen i billeder:

Lækker lækker rabarbercrumble – som giver en fin følelse i krop og sjæl. Du får brugt afgrøder fra haven, du får bagt med årtidens frugt og du tryller din familie glad med søndagskage. 3 gode og fine formål  – helt perfekt 🙂

Rabarbercrumble med æg, havregryn og smør

Har du mange rabarber i haven, så afprøv gerne lidt forskellige opskrifter. Jeg har prøvet mange “crumbler”, men har svært ved at pege på en absolut yndlings.

Særligt denne opskrift har hittetBagenørdens Facebook side i dag – alle er helt vilde med den, så jeg lader læserne råde.

Kast da lige et blik på opskriften – den er med mandler og marcipan – oh la la og ja indrømmet – den er virkelig en lækkerbisken.

Rigtig god rabarberfornøjelse 🙂

DSC_4692

Kan du slet ikke vælge rabarberopskrift nu, så fortvivl ej. Rabarbersæsonen er jo først lige begyndt – vi har mange rabarberkager foran os 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar