Sprød saftig rabarberkage med skyr, mandler og marcipan

DSC_6417Det er sommer, det er sol og det er rabarbertid.

Rabarber oh la la, man kan jo bage de lækreste kager! Sådan en kage skal du høre om i dag. Den er i den fedtfattige kategori, ja altså hvis man ser bort fra flødeskum og marcipan 😉

Jeg har 3 rabarberplanter i haven, der desværre ikke giver så godt i år efter sidste års omplantning. Prøv at se så små tynde stængler dagens høst bestod af!

Jeg står tit og nedstirrer planterne, i håbet om, at nye hurtigere vil skyde op. DSC_6371Men prøv alligevel at se, så lækker en kage jeg fik tryllet. Uhm – den allerbedste rabarberkage, svampet p.g.a. skyr og rigelige mængder marcipan.DSC_6412Jeg skynder mig at bringe opskriften på:

Sprød saftig rabarberkage med skyr, mandler og marcipan: (6-8 personer)

Sprød saftig rabarberkage med skyr, mandler og marcipan
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Sprød saftig rabarberkage med skyr, mandler og marcipan
Forfatter:
: Frugttærter og bradepandekager
: Brød og kager
Portioner: 1 tærte
Det skal du bruge:
  • 1 bundt rabarber ca. 3-500 gram (Kan erstattes med anden frugt)
  • 3 dl. skyr (ylette, yoghurt, tykmælk, kvark eller lignende kan bruges)
  • 1½ dl. sukker
  • 2 tsk. vanillesukker eller 1 tsk. vanillepulver.
  • 10 gram smeltet smør (ca 10 gram)
  • 2½ dl. mel
  • 1½ tsk. natron
  • 150 gram marcipan i tern (ca. mere/mindre kan gøre det).
  • Drys: Mandelflager og evt. perlesukker
  • Tilbehør: Flødeskum eller vanilleis
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Snit rabarber i 2 cm stykker.
  2. Bland sukker og vanille med skyr ell. lign.
  3. Tilsæt 2 spsk. smeltet smør.
  4. Bland natron med mel og rør det i skyrblandingen.
  5. Tilsæt rabarber og marcipantern og rør godt. Dejen kan hurtigt røres med ske.
  6. Smør et et tærtefad og fordel dejen heri med en dejskraber. Drys med mandelflager og perlesukker.
  7. Bag rabarberkagen 30-35 minutter v. 150 grader varmluft. Når kagen er fast og gylden, er den færdigbagt.

 

DSC_6413Dejen kan hurtigt røres sammen imens du er igang med hovedretten. Når maden tages ud af ovnen, sættes kagen ind og vupti er der dessert 30 minutter efter. Så lækkert!
DSC_6372DSC_6383Smør et et tærtefad og fordel dejen heri med en dejskraber. Drys med mandelflager og perlesukker.  Voila! Nem kage, ikke?
DSC_6388DSC_6411Vi grillede på terrassen i dag og det passede med at kagen var færdig, da vi havde spist dagens grillmenu. Vi spiste grillet marineret nakkesteg, som blev virkeligt lækker, og den kommer du til at høre mere om i morgen.
DSC_6416Den store tålmodighed havde vi ikke da kagen skulle skæres (det har man sjældent med lune kager) og det var en smule svært at skære smukke stykker af den helt varme kage. Måske det bliver nemmere hvis man lige lader kagen afkøle lidt?

Men på den anden side, når der serveres iskoldt flødeskum til kage, så skal kagen jo også helst være lidt lun? 😉
DSC_6421Lækker lækker kage, der kan laves med meget få armbevægelser. Kagen er uden æg, som du nok har bemærket og med næsten intet fedtstof. Det pudsige er, at kagen smager “helt rigtigt” alligevel. 🙂 Skyr er fantastisk at bage med. Det giver saftighed til kager og det gør, at man kan reducere i fedtstofmængden. Find her endnu en lækker rabarberkage med skyr, marcipan

Rabarber kan erstattes med æbler, pærer, jordbær eller anden frugt.
DSC_6414Servér og spis gerne kagen på en solbeskinnet terrasse. Den er en fryd for øjet og en fryd for ganen, men solskin hjælper altid.

Fantastisk at kunne nyde en lun aftendessert i det fri, med en aftensol der skærer i øjnene. Det har været den skønneste dag og jeg har nydt den i fulde drag. Jeg har læst en hel bog på terrassen og det har føltes som om jeg har haft sommerferie i en hel uge.

Terrassetid med bog er det bedste for mig!
DSC_6418Jeg håber du har nydt fridagen lige så meget som jeg? De næste dage skal jeg arbejde, så ingen ferie til mig. Jo på lørdag kl. 14 …der har jeg “sommerferie” igen… 😉

Og skal vi så ikke sammen krydse fingre for, at mine rabarberplanter snart “speed-gror” nogle flere rabarberstængler til mig?? 😉DSC_6375

Mere inspiration

16 Kommentarer

  1. Anette 1. juni 2015 af 14:58- Svar

    Hej Stine

    Har du prøvet at smide den på grillen på en bagesten?

    Det tror jeg bestemt godt kan lade sig gøre. Har selv lavet frugttærter på eftervarmen. Det er super nemt.

    Tak for god inspiration 🙂

    • Gitte Hansen 2. juni 2015 af 20:41- Svar

      Hej Anette
      Nej jeg har ikke prøvet at bage crumblen på en bagesten, men tænker da vel at det fint kan lade sig gøre? Den flyder jo lidt ud, så ved ikke om den burde i en form?
      Lyder rigtigt lækkert med frugttærter på grillen – du er vist den helt store grillmester. Jeg er bare en sølle amatør i den sammenhæng 😉
      Tusind tak for din hilsen og dine gode grillfifs 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Stine 16. maj 2015 af 13:52- Svar

    Kan det passe den er uden æg?

    • Gitte Hansen 16. maj 2015 af 14:24- Svar

      Hej Stine

      Ja kagen er helt uden æg. Rigtig god fornøjelse med kage-bageriet hvis du tør springe på 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Elisabeth Hansen 7. maj 2015 af 07:18- Svar

    Hej Gittte.
    Jeg MÅ da prøve din rababertærte. Den lyder både lækker og nem at lave.
    Jeg vil høre om du tror den kan fryses?
    Vh
    Elisabeth

    • Gitte Hansen 7. maj 2015 af 21:35- Svar

      Hej Elisabeth
      Ja det kan den sagtens – den er meget fryseegnet, og skal blot lunes i ovnen efter optøning, så er den som nybagt 🙂
      Rigtig god fornøjelse med kagebageriet
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Anne 1. april 2015 af 21:19- Svar

    Hvor mange gram rabarber bruger du.
    Den lyder til at være rigtig rigtig lækker.

    • Gitte Hansen 1. april 2015 af 22:46- Svar

      Hej Anne
      Det var en rigtig lækker kage. Jeg brugte 8-10 stængler rabarber ca., sådan som du kan se på billedet, men jeg vejede dem godt nok ikke. Håber mit svar rækker 🙂
      God fornøjelse med bageriet
      Mange hilsner
      Gitte

      • Louise Grønborg 14. maj 2016 af 20:41- Svar

        Hej
        Det er lidt svært med mængde rabarber, da de jo er forskellig størrelse og længde
        Hvad tykkelse var de og hvor lange?
        Vil bage denne til mine kollegaer på onsdag hvor jeg har fødselsdag
        Vh Louise

        • Gitte Hansen 14. maj 2016 af 21:36- Svar

          Hej Louise
          Det kommer sig ikke så nøje. Brug bare den mængde du synes passer. Du kan se det når du får lavet dejen, hvor mange du synes der skal i. Jeg brugte 8-9 stængler, men de var tynde. Målte dem ikke af, så kan ikke give dig mængden i gram.
          Rigtig god kagebagefornøjelse. Dine kolleger bliver da glade når du sådan forkæler dem. Tillykke med din fødselsdag på forhånd 🙂
          Mange hilsner
          Gitte

  5. Tina Steinhaugen 9. juni 2014 af 21:08- Svar

    Den ser så lækker ud, den vil jeg også bage

    • Gitte Hansen 9. juni 2014 af 21:45- Svar

      Hej Tina
      Ja den skal du da prøve at bage. Den kage er SÅ lækker 🙂
      God fornøjelse i køkkenet
      Mange hilsner
      Gitte

  6. Mette 5. juni 2014 af 10:06- Svar

    UHM den her MÅ prøves! Og har tusinde rabarber og får dem bare ikke brugt. En skam at du bor så langt væk ellers måtte du gerne komme på besøg og få dem med!

    • Gitte Hansen 5. juni 2014 af 12:08- Svar

      Åh Mette – mine små sølle rabarberstængler, jeg står og hepper på dem HVER dag! Det er lige før jeg har lyst til krydse landet for at hente et rabarberbjerg hos dig 🙂 Tusind tak fordi du har mig og mine rabarberdrømme i tankerne 🙂
      Ja hvis du skal bage bare EN rabarberkage, kan jeg særligt anbefale denne. Den bliver SÅ lækker og holder sig frisk i dagevis (hvis man altså ikke får spist op på dag 1).
      Rigtig god fornøjelse med den lækre rabarberkage 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  7. […] går hørte du om den lækreste rabarberdessert og i dag skal du så høre om hovedretten. […]

Læg en kommentar