Julecookies med kanel, ingefær, chokolade, nødder og krydderier. Uhm her får du opskriften på dejlige sprøde julecookies med julekrydderier.

Julecookies med kanel, ingefær & chokoladeSå er der allerede kage på bloggen igen! Skønne småkager, med julesmag!

Siden jeg eksperimenterede med disse lækre lakridscookies, har jeg tænkt, at opskriften var så god, at der måtte kunne videreudvikles på den.

Jep – en god grundcookie-opskrift skal man værne om; finpuds gerne og scor kage-successer på stribe.

Vi nærmer os jul og jeg har derfor puttet kanel, ingefær og kardemomme i. Hvor klæder disse krydderier altså kagerne godt!

Kagerne kan sagtens spises året rundt – for godt smager de nemlig.

Vil du gå all-in på julecookies kan du finde bud på opskrift her Julecookies med kanel, ingefær & chokoladeDer er en pæn stor mængde brun farin og rørsukker i dagens cookie-opskrift. men der bliver også mange lækre småkager. 75 stk., en masse kager, til mange lækkersultne munde.

Jeg iler med at bringe dig opskriften. Den er nem, du kan godt glæde dig. Måske du skulle prøve dem som julesmåkage i år?

Julecookies med kanel, ingefær, chokolade og nødder – få en god opskrift på julesmåkager hér

Lækre sprøde cookies med kanel, kardemomme, chokolade og hasselnødder
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Biscotti, kanelsnegle og cookies, muffins
Kategori: Brød og kager
Portioner: 75 stk.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 125 gram blødt smør
  • 250 gram rørsukker eller alm. sukker
  • 150 gram brun farin
  • 3 æg
  • 400 gram hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 spsk kanel
  • 1 spsk kardemomme
  • 1 tsk stødt ingefær kan udelades eller erstattes med andet krydderi
  • ¼ tsk salt
  • 2 håndfulde grofthakkede hasselnødder kan udelades eller erstattes med andre nødder eller mandler
  • 100 gram grofthakket chokolade eller gerne mere

Sådan gør du

  • Pisk sukker og smør godt sammen. Brug elpisker eller køkkenmaskine. Pisk æggene i ét af gangen
    Julecookies med kanel, ingefær & chokolade
  • Bland krydderier, salt, bagepulver/natron i hvedemelet og rør det forsigtigt i lidt efter lidt.
    Julecookies med kanel, ingefær & chokolade
  • Hak chokoladen og nødderne groft og rør dem i dejen
    Julecookies med kanel, ingefær & chokolade
  • Beklæd 3 bageplader med bagepapir og sæt cookies på pladerne med to teskeer. Der kan være 25 cookies pr. plade.
    Julecookies med kanel, ingefær & chokolade
  • Bag dine cookies 8-10 minutter v. 175 grader varmluft. De er færdige, når de er gyldne og sprøde
    Julecookies med kanel, ingefær & chokolade
  • Jeg/vi elsker når kagerne bliver sprøde hele vejen igennem, men foretrækker du en blød midte, så kan du fin nøjes med 8 minutter. Lad kagerne afkøle helt. Er dine kager ikke blevet sprøde nok, kan du sagtens bage dem 2-3 minutter igen,

Noter

Du kan fryse noget af dejen ned til senere brug.
Nødderne kan udskiftes med andre nødder og det kan krydderierne også.
Foretrækker du cookies uden krydderier, så udelad dem blot
Kagerne kan opbevares i en tætsluttende kagedåse i 1-2 uger
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Lækre, sprøde småkager med julekrydderier – perfekte til jul, og resten af året

Julecookies med kanel, ingefær & chokoladeHar du ikke lige hasselnødder på lager, kan mandler fint bruges. Nødder – og chokolade – kan fint undværes, men kagerne bliver bedre med. 🙂Julecookies med kanel, ingefær & chokoladeCookies’ene er hurtigt lavet og opskriften er virkelig nem.

Den kan varieres på utallige måder tænker jeg. Lakridsvarianten var superlækker. Uhm prøv dem også med tranebær og hvid chokolade vil være god?

Måske vi kan finde på andre lækre varianter? Har du gode ideer, så hit med dem 🙂

Sådan laver du julecookies med chokolade nødder og krydderier – se billederne her:

Et fad lækre cookies klar til servering. 75 cookies er helt klart for mange til en ganske almindelig familie.

Forkæl derfor gerne dine kolleger, dine naboer, dine fødselsdagsgæster? Noget af dejen kan også fryses ned til senere brug. Skønt at kunne bage nemme julesmåkager hele julemåneden.

Det passede perfekt at der var 75 nybagte cookies i mit køkken i lørdags.

Gadens halloween-raslende børn bankede på hvert 5. minut og sagde “Slik eller ballade!”. Der var glade barneansigter i døren, da jeg udleverede små cookie-poser.

Noget sjovere at spise nybagte cookies end farvestrålende slik med tilsætningsstoffer tænker jeg jo? (hvem ved, om børnene er/var enige??)

Gud ved om de tør/gider banke på min dør næste år? 😀
Julecookies med kanel, ingefær & chokoladeNyder du cookies’ene lune, kan du opleve små smeltende chokolade-kerner. Uhm altså!

Julecookies med kanel, ingefær & chokolade

Hermed er den allerbedste cookie-anbefaling givet videre – fra mig til dig. Rigtig god kage-bage-fornøjelse 🙂

Få inspiration til flere lækre cookie opskrifter ved at klikke her


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.