Sprøde orangecookies med smør og chokolade

Sprøde orangecookies med smør og chokolade

Sprøde orangecookies med smør og chokolade

Åh søde skønne sprøde orangecookies med smør og chokolade – som du frister mig! 🙂

Altså jeg VIDSTE jo at det ville gå galt, da jeg tog en bid af min gode kollega Lenes pragtfulde cookies for et par dage siden.

“Uhm, hvor er de gode! Må jeg ikke nok bede om opskriften?” hørte jeg mig selv sige, vel vidende, at det jo nok ville betyde nybagte-cookie-fristelser i weekenden.

Sådan gik det også. De lækre orangecookies skulle prøves, og det blev de, med godt resultat.DSC_0452

Jeg lavede lidt om i Lenes opskrift, af simpel nød. Lene havde brugt orangechokolade, til at give den lækre orangesmag, men det havde jeg ikke lige på lager, hvad gør man så? Jeg pressede en mandarin og tilsatte saften. Jeg skar lidt ned på smør og tilsatte lidt mere mel, for at give dejen en fastere konsistens. Min dej blev ikke så den kunne trilles cookie-kugler, jeg måtte sætte med på bagepladen med to teskeer. Kagerne blev dog fine, sprøde, de smager lækkert og er bestemt konkurrencedygtige 🙂

DSC_0447

Lenes orangecookies var så lækre at selv kollega Paul-pedel på jobbet var jublende tilfreds. Paul er tilflytter fra England og synes ikke helt at vi danskere kan finde ud af at bage ordentlige cookies. Han siger det med et glimt i øjet, i håb om at blive budt på mange cookie-smagsprøver tror jeg? 🙂  Paul fortæller, med julelys i øjnene, om Mrs. Fields-cookies, helt særligt gode cookies der er bløde i midten og sprøde i kanten. Hun må lave nogle gode cookies hende mrs. Fields, med over 3 millioner hits på Google? 🙂

Sprøde orangecookies med smør og chokolade

Paul synes at danskernes cookies er for hårde/sprøde og han lurer på hvad hemmeligheden er; hvordan mon englænderne får deres cookies bløde midt i? Jeg lurer også på dette og tror at smør er hemmeligheden, tror du ikke også? Ikke bare smør, men MEGET smør! 🙂

Paul HÅBER sådan en dag at han bliver budt på en cookie der smager som én Mrs. Fields kunne have bagt. Jeg har øvet mig og prøvet ihærdigt og Lene melder sig nu også under cookies-fanerne 🙂

Lenes cookies kom ret tæt på, jeg giver Paul ret, også selvom JEG ikke har smagt de originale Mrs. Fields cookies. Lenes cookies var netop store, sprøde OG bløde cookies. Så store som en håndflade. Ja størrelsen betyder jo selvfølgelig også noget? Hvis man laver små cookies, bliver de jo hurtigere sprøde og hårde? Aha – endnu et cookie-tip jeg har samlet op på min vej 🙂

Det var nogle lækre cookies og bestemt en opskrift jeg skal eksperimentere mere med. Prøv gerne at at bage Lenes cookies helt som de skal være, de er SÅ gode 🙂

DSC_0442

Nedenfor har jeg angivet Lenes mængder i parentes.

Her kommer opskriften på sprøde orangecookies med smør og chokolade (40 små cookies, eller ca. 20 store):

Du skal bruge: 

100 gram blødt smør (Lene brugte 125 gram)

100 gram brun farin

100 gram sukker

1 vaniljestang, eller 1 spsk. vaniljesukker (Lene brugte ½ vaniljestang)

1 æg

225 gram hvedemel (Lene brugte 150 gram)

1½ tsk. bagepulver (Lene brugte 1 tsk.)

Et knivspids salt

175 gram grofthakket mørk chokolade (brug gerne orangechokolade)

Saften fra 1 mandarin eller appelsin (Lene brugte orangechokolade i stedet)

Sådan laver du sprøde orangecookies med smør og chokolade:

  • Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
  • Rør farin, sukker med det bløde smør.
  • Bland vaniljemarv med lidt sukker og tilsæt.
  • Tilsæt æg og mandarin/appelsinsaft.
  • Tilsæt mel iblandet bagepulver
  • Tilsæt grofthakket chokolade
  • Rør dejen godt.
  • Tril dejkugler og sæt dem på en bageplade med god afstand. Kan du ikke trille kugler, så sæt dejen på pladen med to teskeer.
  • Bag dine cookies 8-10 minutter v. 150 grader varmluft.
  • Bruger du varmluft kan du jo bage flere bageplader på én gang. Bruger du ikke varmluft, skal kagerne bages ved 175 grader, én plade af gangen

Her sér du kage-bage-processen fra start til slut: 

Nemme lækre cookies med et strejf af orange. Jeg må få opdrevet noget orangechokolade, for orangesmagen var meget tydeligere i Lenes cookies. Appelsinsaft i cookies er nu også fint, så har du en appelsin/mandarin i frugtskålen kan du fint bruge den.

Uha jeg har en fornemmelse af at der er flere cookies-eksperimenter på vej med denne opskrift. Lenes opskrift kan jo fint gøre det ud for en cookie-basisopskrift? Hvad med lakridscookies, cookies med hvid chokolade og tranebær, kakao/chokoladecookies med mandler?

Tak Lene! Jeg har jo ellers lige fortalt dig, at jeg har taget et kilo på! Efter jeg har fået denne cookie-opskrift kommer det da til at skride endnu mere for mig, på vægtskålen!  🙂

Heldigvis ELSKER min familie disse cookies, så for en gangs skyld slipper jeg for at spise dem alle selv 🙂

Sprøde orangecookies med smør og chokolade

Nu har jeg jo også givet dig cookie-fristelser på hjernen. Ikke godt. Har du mon en anledning, du kan bage til, hvor du kan prøve kagerne af, uden at behøve at spise dem alle selv? 😉

God fornøjelse med bageriet – sprøde lækre cookies. Prøv gerne at lave dem større end mine, måske du så vil kunne opnå at de er endnu mere bløde midt i og endnu mere sprøde i kanten? Pas på! Paul kommer bare rendende og vil smage! 🙂

Jeg takker af efter en skøn lørdag. Jeg har nydt den. JEG HAR SIDDET PÅ TERRASSEN FØRSTE NOVEMBER!

For første gang i mit liv har jeg nydt solens stråler udenfor på terrassen 1. november. Sært, mærkeligt, forkert men dejligt! Jeg har faktisk fået en let solskoldning på næsen? VILDT, men hvor er den dog velkommen, den solskoldning! Jeg er klar til en ny i morgen 🙂

Håber også du har nydt  livet og efterårssolen? 🙂

Mere inspiration

2 tanker om "Sprøde orangecookies med smør og chokolade"

  1. Et lille tip 😉

    Du kan rive skallen af appelsinen/mandarinen og tilsætte dejen, hvis du vil have en mere mere tydelig smag af appelsinen.

    1. Hej Kathrine
      Jeg bruger tit skal fra appelsin, men mandarin har jeg endnu ikke prøvet, har du? Tak for det gode tip ellers og god fornøjelse i køkkenet fortsat 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *