Sprødt kartoffelfad med pølser, paprika og gulerod

  • Sprødt kartoffelfad med pølser, paprika og gulerødder

Sprødt kartoffelfad med pølser, paprika og gulerødderDen menu du skal høre om i dag, er den lækreste menu, den nemmeste menu, den billigste menu og ovenikøbet en menu der kan klares næsten uden indkøb.

Der skal skrælles tusind kartofler, javist, og gulerødder også, javist, men hvis arbejdet kan klares på terrassen i det allerskønneste solskinsvejr, er det jo bare en sand fornøjelses-tjans.

Retten er endt ud som en af familiens favorit-livretter,  og der er også basis for at den kunne blive det i din tænker jeg?

I dag skal du høre om:

Sprødt kartoffelfad med pølser, paprika og gulerod:

2014-08-26 16.46.49

Du DRØMMER ikke om hvor mange kartofler der skal skrælles til en familie på 4, når vi spiser denne ret! Vi snakker 3 kilo og så toppede vi også endda også med 1½ kilo gulerødder!

Der var rester til dagen derpå, dog. Tip: Hjemvendte skolebørn ELSKER at sætte sådan en frokostbøtte i mikrobølgeovnen, når de kommer trætte hjem fra skole, så lav gerne rigeligt.

Sprødt kartoffelfad med pølser, paprika og gulerødder

Her kommer opskriften på

Kartoffelfad med pølser, paprika og gulerod:

Du skal bruge (til 3-4 personer i 2 dage):

3 kilo skrællede kartofler i tern (gerne flere, hvis I er flere)

1½ kilo gulerødder i skiver. (gerne flere, hvis I er flere)

1 pakke pølser i skiver (eller to, hvis du vil lave en luksusversion)

1 dl. olie (ja kalorielet er den ikke)

3-4 spsk. paprika

Salt.

Tilbehør: Ketchup, gerne karryketchup.

Sprødt kartoffelfad med pølser, paprika og gulerødder

Det var det, nemt ikke? Jeg gætter på at du har alle ingredienserne i dit køkken og måske også en pakke pølser i fryseren? (det havde jeg. FEDT! Jeg GIDER ikke bruge tid på at købe ind når solen skinner, terrassen kalder højt og insisterende, gør din også det?! 😉

Sådan laver du sprødt kartoffelfad med pølser, paprika og gulerod:

  • tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • skræl kartofler og gulerødder og snit i små stykker
  • skær pølserne i skiver
  • hæld pølser og kartofler i dit bedste og største aluminiumsfad (som også steger sprødt i bunden). Du får brug for et ekstra fad, det bliver en STOR portion. Dejligt.
  • tilsæt olie.
  • vend paprika og salt i.
  • Steg kartoffelfadet ca. 1 time i ovnen v. 200 grader varmluft og omrør 2-3 gange undervejs.
  • Kartoffelfadet serveres rygende varmt med ketchup/karryketchup eller andet yndlingsdyppelse til.

Sprødt kartoffelfad med pølser, paprika og gulerødderHvis du er heldig skinner solen stadigvæk på din terrasse når I skal spise. Man skal være hurtig nu, ikke noget med at trække måltiderne til sent, pludselig er solen væk og temperaturen styrtdukker.

Vi nåede at indtage maden i en solskinsstribe, som du kan se. Herligt. Sommerferieagtigt. Afslappende. Straks kommer pulsen jo ned?

Åh den sol, jeg er slet ikke klar til at slippe den og pakke den væk i 6 måneder. Vil du flytte med mig til Solkysten?? Skal vi emigrere? 😉

Jeg er spændt på om dette sprøde kartoffelfad bliver en ligeså stor livret i din familie som den er blevet i min. Da min søn var mindre kaldte han retten “mors sprøde kartoffelpølselivret” men sprødt kartoffelfad går vist bedre an til en 15- og en 18-årig nu? 😉

Rigtig god fornøjelse med kartoffelfadet. Kan du lokke en til at skrælle kartoflerne for dig skal du bare brøle højt “JA TAK, SOM BYDER!” Slå til, for hulan 😉
Sprødt kartoffelfad med pølser, paprika og gulerødderSee you in the morning. Hov så er det pludselig weekend igen? Ingen beklagelser herfra 🙂

Mere inspiration

3 Kommentarer

  1. Kartoffelfad med pølser 29. september 2015 af 14:55- Svar

    […] Original opskrift kan ses her […]

  2. Berit Wolff 30. august 2014 af 15:56- Svar

    Uhmm den vil jeg prøve i dag. Men jeg udelader pølserne og pakker en mørbrad ind i bacon og ligger ned ved. Bruner lige mørbrad/bacon først naturligvis. Lyder det ikke også lækkert 🙂

    • Gitte Hansen 30. august 2014 af 21:06- Svar

      Jo mon ikke, det lyder da rigtigt godt. Du skal nok ikke give mørbraden en time. Jeg har lidt erfaringer med at mørbraden bliver for tør hvis den får lige så lang tid som kartofler. God ide ellers, skriv gerne om det var en succes. Krydrede du med paprika også?
      Tak for din hilsen, dejligt din vej fandt forbi bloggen
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar