Sprødt kartoffelfad med skært oksekød, løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomat

  • Sprødt kartoffelfad med løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomat

Sprødt kartoffelfad med løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomatFlokken på Bagenørdens Facebookside har talt.

Jeg spurgte i dag om dagens opskrift skulle handle om kage eller eller om dagens lækre kartoffelfad. Helt overraskende blev der nemlig tryllet både lækkert aftensmad og friskbagte muffins på matriklen i dag. Jeg er ret imponeret selv og så ovenikøbet på en sen kvadret småsyg torsdag!?

Det blev til en overbevisende sejr til kartoffelfadet og det blev da skiseme også en stor succes – når man tænker på at retten blev udviklet efter det forhåndenværende søms princip?DSC_7872Vi har gang i et “tøm fryser-projekt”. Ikke købe nyt, hvis der kan trylles fra fryseren. Jeg fandt i dag en pakke skært oksekød (500 gram) og en pakke frosne bønner. Tænke……tænke. Mine teenagere er bare slet ikke vild med sammenkogte-gullash-agtige-gryderetter, slet ikke lige så vild som deres forældre ihvertfald.

Sprøde kartofler og sprødstegte grøntsager er de til gengæld topfan af, især hvis der også serveres bearnaise, ja så hvorfor ikke?DSC_7873Jeg fandt også et glas soltørrede tomater i olie i køkkenskabet, der snart løb ud. Jeg havde skumle planer med den olie. Jeg ved jo at hvidløgsolie (den olie der bliver til overs fra marinerede hvidløg) er helt perfekt at stege kartofler og grøntsager i, så hvorfor ikke også olien fra de soltørrede tomater? Se en anden yndlingsopskrift på et sprødt kartoffelfad her

Det blev til et rigtigt lækkert kartoffelfad med skært oksekød, bønner, rødløg, peberfrugt og ja soltørret tomat. Sprødt kartoffelfad med løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomatTotal lækker ret og jeg iler med at bringe dig opskriften. Den er nem! Både kød, kartofler og grønt laves jo færdigt i ét. Genialt – især på en sen og travl torsdag 🙂Sprødt kartoffelfad med løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomat

Sprødt kartoffelfad med skært oksekød, løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomat
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug ialt
 
Lækkert kartoffelfad med skært oksekød, løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomat
Forfatter:
: Kartofler, grønt og andet tilbehør
: Mad til de travle
Portioner: 4-6 pers.
Det skal du bruge:
  • 2 poser "små hurtige kartofler!
  • 4-500 gram skært oksekød
  • 1 rød peberfrugt i strimler
  • 1 stort rødløg i strimler
  • 200 gram frosne bønner
  • 1 stort glas soltørrede tomater eller marinerede hvidløg incl. olie (200 gram ca.)
  • Salt/hvidløgspeber
Sådan gør du:
  1. Vask og befri kartoflerne for øjne. Lad bare skrællen sidde på.
  2. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  3. Fordel kartoflerne i to stegefade med slipletbund
  4. Fordel kødstykkerne imellem kartoflerne
  5. Skær rødløg og peberfrugt i strimler og bland med kartoflerne
  6. Tilsæt soltørret tomat og olien fra glasset (nøjes evt. med halvdelen, hvis der er for meget olie).
  7. Drys med rigeligt salt og hvidløgspeber og evt. pinje- eller solsikkekerner på toppen.
  8. Steg kartoffelfadet i ca. 45 min. v. 200 grader varmluft. Rør rundt i fadene ca. 2-3 gange undervejs.
  9. Kartoffelfadet er færdigt, når kød, kartofler og grønt er sprødstegt


Sprødt kartoffelfad med løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomatSprøde kartofler, sprøde grøntsager og virkeligt velsmagende oksekød, der havde taget smag af oliemarinaden fra de soltørrede tomater. Jamen på mange måder er det jo den mest simle ret? Jeg savnede kun lige pinjekerne-drysset på toppen, så husk det lige, ikke? (Solsikkekerner kan også bruges – de er meget billigere og også gode som drystopping.)Sprødt kartoffelfad med løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomatJeg brugte lige de grøntsager jeg ved går ganske godt i spænd med ovnstegte kartofler. Jeg er topfan af sprøde kartofler medovnbagte rødløg og peberfrugter og bønner brugte jeg fordi de passer godt til oksekød. Bønnerne var jo forresten også en  del af dagens “tøm-fryseren-for-skatte”-projekt. Perfekt ret -. der ikke krævede indkøb. Alt var på lager, i køleskab, skuffer eller fryser. Nemt!DSC_7876Jeg tænker at oksekødet fint vil kunne erstattes af svinekød eller kyllingekød? Det skal bestemt prøves en dag. Det var en virkelig let ret at tilberede og utroligt smagfuld.

Jeg overvejede en kold creme fraiche dressing til og det ville have passet fint. Det endte dog med en bearnaise i stedet (man har vel teenagere) og det var også fint. Resten af bønnerne fra posen dampede vi i mikrobølgeovnen. De lune bønner passede perfekt til bearnaisen og kartoffelfadet.Sprødt kartoffelfad med løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomatPå 1 time var der en lækker menu på matriklen. Fornem, vores travle hverdagsomstændigheder taget i betragtning.

En-to-tre- kartoffelvoila – og kød- og grønt-voila også.

En ultralet hverdagsret, der passer sig selv i ovnen imens du har travlt med andre ting eller bare slænger dig med din gode bog i ventetiden. 
Sprødt kartoffelfad med løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomat Rigtig god fornøjelse med dine sprøde kartofler. Prøv endelig kartoffelfadet af, og tip mig gerne hvis du får ide til andre grøntsager/kødtyper vi kunne prøve at tilsætte.

Bon appetit – jeg iler til køjs. Snuen vil ikke slippe mit tag i mig…I morgen har den sluppet, skal vi ikke bare sige det? 🙂Sprødt kartoffelfad med løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomat



Sprødt kartoffelfad med løg, peberfrugt, bønner og soltørret tomat

Mere inspiration

Læg en kommentar