Steaks af oksefilet, ovnbagte grøntsager og stegte kartofler

  • Steaks af oksefilet, ovnbagte grøntsager og stegte kartofler

Steaks af oksefiletI dag skal du høre om den lækreste lørdagsmenu.

Steaks af oksefilet, lækre ovnbagte grøntsager, sprødstegte kartofler og bearnaise. Den nemmeste og lækreste menu.  Det var da en dyr menu?

Næh det var det såmænd ikke, for jeg skar selv bøfferne op af en oksefilet købt i Fakta. I dag får du altså et billigt oksestegs-fif og også fif til hvordan du kan peppe menuen op med lækkert ovnbagt grønt. 

Steaks af oksefilet, ovnbagte grøntsager og stegte kartofler

Her kommer opskriften og din indkøbsseddel til lørdagsmenuen:

Steaks af oksefilet, ovnbagte grøntsager og stegte kartofler (4 pers.):

Du skal bruge: 

Steaks af oksefilet ca. 150 gram pr. stk.

Salt/hvidløgspeber

Stegte kartofler:

2 kilo små hurtige kartofler

½ dl. olie + salt.

Ovnbagt grønt (brug det du har, det kunne f.eks. være):

1 kg gulerødder

2 rødløg, 2 alm. løg

1 grøn peberfrugt i strimler

Salt/hvidløgspeber

5-6 spsk olie og et par spsk. akaciehonning

Tilbehør: Bearnaisesauce

Steaks af oksefilet

Sådan laver du steaks af oksefilet, ovnbagte grøntsager og stegte kartofler:

  • Vask kartoflerne og vend dem med olie og drys med salt.
  • Bag kartoflerne i ovnen i 1 time v. 200 grader varmluft. Rør rundt i kartoflerne et par gange.
  • Ovnbagt grønt: Skræl gulerødder og skær i stave. Skær løg i både og peberfrugt i strimler. Bland grøntsagerne med olie, akaciehonning og hvidløgspeber/salt. Bag grøntsagerne 30-40 minutter v. 200 grader varmluft. Steaks af oksefilet
  • Oksefilet: Køb en hel oksefilet og skær i steaks. Det er langt den billigste måde at lave steaks på. Nogle gange kan man købe en 5-6 kilos oksefilet for 400 kr. Det giver MANGE steaks til en meget lav stykpris.  Den oksefilet jeg skar op i dag vejede 1400 gram og den gav 8 steaks. Stykpris 16 kr for en steak på 175 gram. Not so bad 🙂
  • Varm en pande godt op og steg dine steaks 2 minutter på begge sider ved rigtig høj varme. Krydr godt med salt og peber. Tag herefter panden af varmen og lad steaksene hvile på panden før servering. Lad dem stå og trække i stegeskyen.
  • Varm bearnaise (eller lav den selv, hvis du kan).
  • Servér: Hæld stegeskyen over steaksene når du serverer eller læg en klat kryddderurtesmør på toppen.

Her ser du arbejdsprocessen som foto-session.:-)

Sikke en lækker lørdagsmenu. Grøntsagerne var lækre møre og smagfulde og bøffen medium-stegt men alligevel lidt rødindeni på den gode måde. En fornem menu, der alligevel var i den bilige ende, med en kurvertpris på ca. 25 kr.

Steaks af oksefilet

Hold godt øje med de billige oksefiletter i butikkerne. Har du god plads i fryseren så køb en kæmpe stor én. Jo større de er, jo billigere er de ofte og fyld fryseren med oksefilet-lækkerier. Skønt at have oksefilet-poser i fryseren hvis du en dag skulle få gæster eller have noget særligt at fejre.

Jeg ville gerne have eksperimenteret med “steaks i folie”, det blev så ikke i dag, men heldigt at jeg nu har 4 steaks i fryseren at “lege” med. Steaks af oksefilet, ovnbagte grøntsager og stegte kartofler

Dejlig lørdagsmenu. Vi kan jo bare sige at vi fejrede det skønne vejr og at sønnikes knoglescanning var så fin? Vi har meget at være glade og taknemmelige for <3

Lørdag. Dejligt.  En lang søndag venter forude.

Måske det bliver til en æblekage? Måske det bliver til simremad i Römertopfen? Måske det bare bliver til den gode bog i læsestolen? Uanset hvad, er det lutter gode søndags-udsigter .

God søndag til dig 🙂

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. tina nymann 21. september 2014 af 16:20- Svar

    Uhhmmm, dejlig efterårs menu. Den kalder på stearinlys og måske lidt rødvin i glasset, kan jeg se:-)

    • Gitte Hansen 22. september 2014 af 20:22- Svar

      Hej Tina
      Ja rødvin hører der vist til, til oksefilet. Vi må godt forkæle os selv, især når efterårsmånederne trænger sig på.
      God fornøjelse med både efterår og rødvin Tina 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar