Store saftige skaftkoteletter, melonsalat, dressing og ovnfritter

DSC_7610Halløjsa, Norge calling! Jeg sidder her på alpetoppen og skriver til dig. Jeg drømmer om KØD. Jeg drømmer om lækkert mad. Lækre grøntsager. Masser af grøntsager. Jeg drømmer om de gigantisk store grillede skaftkoteletter vi spiste før vores afrejse.

Altså det skal ikke være nogen hemmelighed, at kød er dyrt i Norge, men nu har jeg vist underholdt tilstrækkeligt med det ovre på bloggens Facebookside – ja jeg piber lidt og savner det lækre mad, men helt skidt er det ikke. Frosne skaftkoteletter er faktisk til at betale, så det lever vi af. Primært, suppleret med lidt dåsemad og medbragte vakuumfrikadeller 😉

Inden vi tog afsted flottede vi os med den lækreste KØDMENU derhjemme. Den menu skal du høre om i dag. Vores afrejsemenu bestod af:

Hjemmelavede pommes frites, melonsalat med feta, græsk yoghurt-dressing og gigantiske skaftkoteletter (ja skulle nok have have valgt en anden menu, når vi  nu kommer til at leve af skaftkoteletter i 14 dage? Skæbnens ironi) 😉

DSC_7607

 

Det skal du bruge til den lækre sommermenu (4 personer):

Hjemmelavede pommesfrites:

1½ kg nye kartofler, ½ dl olie, groft salt. Steg kartoflerne 45 minutter i ovnen v. 175 grader varmluft.
DSC_7582

DSC_7604

 4 xl-skaftkoteletter 300 grams (jeg var heldig at finde dem sat ned til det halve, ellers er 30 kr rimeligt meget for en kotelet? Hvem sagde Norgepriser? 😉 Men indrømmet, den er alle pengene værd, også den fulde pris 😉

 

Grill koteletterne på din grill eller på en støbejernspande. De skal have 2 x 3 minutter på hver side. Krydr med salt og peber. Lad gerne koteletterne hvile på den slukkede pande nogle minutter inden servering.

DSC_6430DSC_6432 DSC_7589 DSC_7594 DSC_7597

DSC_7603

Græsk yoghurt-dressing:

Du skal bruge:

3-4 dl. yoghurt, 2 tsk. akaciehonning, 1 tsk dijonsennep, hvidløgspeber, salt.

Dressingen fungerer rigtigt godt som dip til både kartofler og kotelet.

DSC_7598 DSC_7599Melonsalat:

Du skal bruge:

½ Melon, ½ fetablok (puck-feta)

Melonsalat er verdens nemmeste og lækreste salat. Hak melon og feta i små tern og bland. Voila. Så lækkert!

Åh suk, bliver sulten igen nu! DSC_7608Saftig og mør kotelet. En kæmpe kotelet! De store skaftkoteletter er særligt smagfulde og bevarer kraft og saft uden at tørre.

Åh savner min grillpande! Savner en pande der kan stege! Campinghyttens er så bulet, at man kan kun kan stege på den ene halvdel. Del af charmen? Jo meget skægt og charmerende første gang, knap så sjovt den næste 😉

DSC_7612

Vi sluttede afrejsemenuen af med de lækreste jordbær. Godt vi fik en kæmpe dosis jordbær før afrejse. Man kan godt være heldig at finde en lille bakke jordbær her i Norge til 25 kr. men boderne er et sjældent syn. Man kan købe i supermarkederne, men de er ofte udsolgt. Ja nordmændene kan også godt lide jordbær, det forstår man jo 😉DSC_7584I morgen tager vi en tur til Bergen igen. Så snart jeg kan få uploadet mine mine nye Norges-billeder, får du et vaskeægte Norge-indlæg med de flotte Bergen-billeder. En fantastisk smuk by. Norge er, som altid, åndeløs smukt. Grønt. Stille og overraskende varmt i år. Ligesom i DK er der hedebølge i Norge. I dag har vi været fuldstændigt udkørte og kun hungret efter skygge. Først efter kl. 20.00 vågnede vi op og bevægede os ud på en stille aftentur. Ikke nogen vinter-efterårsdepression under opsejling i år p.g.a. dårligt vejr heroppe, foreløbigt 😉

Vil du kigge sommerpostkort fra familiens Norgestur, så følg med på Facebooksiden, her uploader jeg billeder dagligt, da det er nemmere at poste billeder her. Internetforbindelsen er ret sølle.

Satser på at holde lidt liv i bloggen i ferien, så kig forbi.

Rigtig god sommer til dig, håber du nyder den hvor du end er 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar