Stuvet spidskål og verdens bedste frikadeller

  • Stuvet spidskål og frikadeller

DSC_0591Et spidskål i køleskabet og en insisterende teenageforespørgsel/ avanceret plageri om frikadeller. Så var den onsdagsmenu såmænd hurtigt på plads 🙂

Jeg var sent hjemme. Kl. 17.30, men alligevel var der mad nok til to dage allerede kl. 19.00. Alt incl.  Det skal gå tjept og alle mand skal i sving. Nogle river løg, nogle snitter kål, andre vender frikadeller. Fedt at have flere køkkenhjælpere.

Total lækker og nem menu.

Der blev 1000 frikadeller af portionen (ej ok, 40-50 stykker, men MANGE!). Der er rigeligt tilbage til i morgen og rigeligt også til vores frokostsandwich lavet af de koldthævede morgenboller. Byens bedste slagter havde 3 kilo hakket svinekød på tilbud til 125 kr. Et kup. Fryseren blev fyldt og 3 pander frikadeller stegt.

Kan I ikke spise så mange hjemme hos dig, så fyld fryseren op og servér f.eks. frikadellesandwich en dag det skal gå ekstra tjept derhjemme.  Stuvet spidskål og frikadellerFrikadelleopskriften er denne – tilfældigvis opskriften på Verdens Bedste Frikadeller. Vaskeægte mormorfrikadeller.

Find også frikadelleopskriften nedenfor og få opskriften på stuvet spidskål som ekstra bonus. 🙂

Vi havde et spidskål i køleskabet og havde ikke lige haft fantasi til at få det brugt. Voila. Genialt sammentræf, at frikadellerne netop i dag holdt deres indtog. Der blev nemlig lavet stuvet spidskål så, efter hurtigt impulsivt indfald. Lækkert og med lidt mere smag og bedre smag end stuvet hvidkål synes jeg? Prøv det gerne 🙂 DSC_0593

Stuvet spidskål og verdens bedste frikadeller
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug ialt
 
Stuvet spidskål og mormorfrikadeller
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 8 pers.
Det skal du bruge:
  • Stuvet spidskål:
  • 1-2 spidskål skåret i strimler, gerne 2 hvis du vil have en fyldig stuvning. Du kan bruge 1 spidskål og ½ hvidkål eller nøjes med 1 helt hvidkål i alt.
  • 3 dl kogende vand
  • 2½ dl mælk
  • 2½ dl fløde
  • Salt/peber
  • 10 gram smør
  • ½ tsk stødt muskatnød
  • Meljævning
  • Frikadeller (40 stk.):
  • 1 kilo svinefars
  • 1 bouillonterning opløst i 2 dl. vand
  • 3 revne løg
  • 3 æg
  • 2½ dl mælk
  • 1 dl havregryn
  • 2 dl hvedemel
  • Smør til stegning
  • Salt/peber
Sådan gør du:
  1. Stuvet spidskål:
  2. Snit kålen og damp den 15 min. i det kogende vand. Læg låg på gryden.
  3. Tilsæt smør, mælk og fløde og krydderier.
  4. Lad kålen koge op.
  5. Tilsæt meljævning, til passende konsistens, og smag til.
  6. Sænk temperaturen og lad stuvningen småsimre til frikadellerne er klar.
  7. Frikadeller:
  8. Rør æggene i farsen sammen med krydderier og bouillon.
  9. Tilsæt revne løg
  10. Tilsæt mælk
  11. Rør mel og havregryn i.
  12. Steg frikadellerne på en pande i rigeligt smør
  13. Tilbereder du frikadellerne på én pande, så flyt dem over i et ildfast fad efterhånden og hold dem varme i ovnen på 100 grader.
  14. Server stuvet spidskål og frikadeller med rødbeder til. Allerhelst svigermors hjemmesyltede :-.)

Stuvet spidskål og frikadeller

Lækker, lækker stuvet spidskål.

Bestemt konkurrencedygtigt med stuvet hvidkål. Spidskålen får lidt mere smag synes jeg? Laver du store portioner, og vil du gerne have mad nok til 2 dage, så brug gerne 2 spidskål, eller supplér med ½ hvidkål. Stuvet spidskål og frikadellerDagens menu er en billig hverdagsmenu, og der bliver mad nok til to dage.

Sundhedsværdien kan man måske diskutere? Der er fløde og meget jævning i stuvningen, men kål i sig selv er jo sundt? Frikadellerne er lækre, men løg er jo det eneste grønne indslag, såeh…

Vi er så heldige at have en farmor der hjemmesylter rødbeder. Heldigvis er glasset ikke tomt endnu. Jeg vil sige, at det næsten er obligatorisk med rødbeder til denne ret? Smager underskønt og der var jubelscener omkring middagsbordet over alt; både stuvning, frikadeller og rødbeder.

Stuvet spidskål og frikadellerDer blev spist, og spist og spist og alligevel var der et bjerg frikadeller tilbage. Sønnike fører nøje regnskab med dem, har jeg indtryk af. Han har vist planer om både frokostsandwich og eftermiddags-frikadelleservering når han kommer hjem fra skole i morgen. Skønt med denne frikadelleglæde! 🙂

Velbekomme dig. Er sikker på dagens frikadellemenu vil vække jubel hjemme hos dig. Mormormad – retromad og en køkkenklassiker der lever for evigt 🙂

P.S.: Har du gode ideer til hvad man ellers kunne bruge spidskål til, hører jeg gerne om det. Er komplet spidskåls-idéforladt. Håber du kan hjælpe?`Skriv gerne i kommentarsporet her nedenfor 🙂

Mere inspiration

14 Kommentarer

  1. Ulla kjær Kristensen 25. januar 2017 af 14:56- Svar

    Jeg laver nogen gange en salat af spidskål, appelsin og mandler som er risten i honning.

    • Gitte Hansen 25. januar 2017 af 16:48- Svar

      Uhm Ulla – den lyder da godt nok også rigtig lækker. Tak for tippet 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Lena Schacht 4. august 2016 af 07:25- Svar

    Hej
    Jeg skærer kålen i strimler, svitser dem i lidt olie og tilsætter karry efter smag (eller Santa Marias Thai-karry blanding), salt, en lille smule vand, ca 2-3 spsk. Låg på, færdig efter få minutter. Er også godt til frikadeller 😉

    • Gitte Hansen 4. august 2016 af 16:05- Svar

      Hej Lena
      Rigtigt gode ideer. Altså springer du helt fløden over? Så fint, så bliver den jo bare endnu mere fedtfattig (så er der plads til flere frikadeller) 🙂
      Tusind tak for dine tips
      Mange hilsner
      Gitte

      • Lena Schacht 9. august 2016 af 19:02- Svar

        Ja, ingen fløde 🙂
        HVIS jeg har en rest, så bliver smagen rundere, men kun lige så kålen bliver vædet af fløden. Det er jo så heller ikke “sovse-agtigt”, mere grøntsagstilbehør 🙂

        • Gitte Hansen 9. august 2016 af 20:37- Svar

          Hej Lena
          Lyder rigtigt godt – når vi sparer på kalorierne i saucen eller stuvningen kan vi jo nemlig spise mere kage og dessert. Fin prioritering 🙂
          Tak for dit tip og dejligt du tog dig tid til at skrive her 🙂
          Mange hilsner
          Gitte

  3. Jenny 23. februar 2016 af 19:44- Svar

    Ja spidskål carbonara, det er godt. Som spagettie carbonara, men med dampet spidskål i stedet for pasta NAM

    • Gitte Hansen 25. februar 2016 af 21:28- Svar

      Hej Jenny
      Ej den var da helt ny? Jeg kan sagtens forestille mig at det ville smage lækkert. Tusind tak for det tip 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Rikke Hansen 4. februar 2016 af 09:31- Svar

    Et lille tip
    Lad være med at forkoge spidskålen.

    Den har så fin en smag, at den smager forrygende, når den er frisk og sprød stadigvæk.

    Jeg putter den rå direkte i stuvningen og lader det simrer i ca 10-15 min max.

    • Gitte Hansen 5. februar 2016 af 20:17- Svar

      Hej Rikke
      Det var da en rigtig god ide, det skal da prøves næste gang. Tak for tippet Rikke og dejligt du tog dig tid til at skrive feedback til mig. Tak og god fornøjelse i dit køkken fortsat 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  5. Poul-Erik Jacobsen 4. februar 2016 af 09:13- Svar

    Prøv at kun dampe kålen i 3 – 5 min. og brug creme fraiche 38% i stedet for fløde. Det er ikke helt dårligt…….

    • Gitte Hansen 5. februar 2016 af 20:18- Svar

      Hej Poul-Erik
      Spændende! Bruger du cremefraiche i stedet for stuvning så? Det må jeg da lige høre noget mere om 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  6. Gitte Høgh Lind 3. februar 2016 af 23:10- Svar

    Hej bagenørd.
    Jeg bruger spidskål i stedet for pasta, bla når vi får kødsauce. Jeg kan til nogle retter bruge det i stedet for ris.
    Jeg steger grøntsager, frosne eller friske det er lige meget, i noget kokosolie og når det er næsten færdigt kommer jeg snittet spidskål i og steger med til det falder sammen, og så lige et drys sesamfrø over inden det bliver serveret.
    Synes også spidskål gør det godt i salat i stedet for iceberg.

    • Gitte Hansen 5. februar 2016 af 20:20- Svar

      Hej Gitte
      Spændende og uden tvivl også sundere end pasta tænker jeg? Jeg tror da at jeg skal have spidskålen på huskesedlen lidt oftere. Spændende ideer fra dig. Tusind tak skal du have – dejligt du tog dig tid til at skrive til mig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar