Syltede rødløg med peberkorn og laurbær – lækkert i burgers!

  • Syltede rødløg

Syltede rødløg

Hu hej for en weekend. Musik, liv og glade dage, god tid med familien, lækkert mad og 1000 søndagsaktiviteter i køkkenet. Jeg kan ikke nå at fortælle om dem alle i dag, men jeg har lovet dig opskriften på syltede rødløg og den skal du få i dag. Et godt sted at starte.

Der har været festuge i byen den sidste uges tid og igår fortalte jeg dig om vores tur i musiktelte, øltelte og om den lækreste festugeburger vi spiste i byen .

Den lækre burger spiste vi hos Restaurant Mad og vin og den bestod af de lækreste råvarer bl.a. syltede rødløg, som jeg i den grad fik smag for.

2014-08-16 14.48.22

Og ved I hvad? Jeg har fundet ud af at det er det nemmeste i verden at lave sine egne syltede rødløg. SÅ nemt! Ja, tro du bare på det, for det passer! 🙂

Syltede rødløg med peberkorn og laurbær

Her kommer opskriften på syltede rødløg med laurbær og peberkorn:

Du skal bruge: 

5 rødløg

5 laurbærblade

2 tsk. peberkorn

4 dl. eddike.

1 dl. sukker

Sådan laver du syltede rødløg med laurbær og peberkorn:

  • Snit rødløgene fint og put dem i en gryde.
  • Hæld eddike og sukker over rødløgene. Tilsæt peberkorn og laurbærblade og kog rødløgene et kvarters tid ved middel varme.
  • Skold et glas og hæld rødløgene heri.
  • Opbevares mørkt og køligt.

DSC_8512 DSC_8516 DSC_8519

Syltede rødløg med peberkorn og laurbærSyltede rødløg med peberkorn og laurbær

Syltede rødløg smager SÅ lækkert i burgers, på en rullepølsemad vel også og orv ja, også i en hotdog? Måske også som grilltilbehør?

Nu har jeg ihvertfald et glas lækre syltede rødløg stående og helt fantastisk, et glas kunne jo snildt laves imens der blev lavet aftensmad, næsten uden anstrengelser. Nemt og lækkert tilbehør!

Syltede rødløg i burgers, i hotdogs og?

Vi må da vist snart have lavet en omgang hjemmelavede burgere, så vi kan få prøvesmagt de rødløg. Skriv gerne hvis du har gode ideer til hvad vi ellers vil kunne bruge syltede rødløg til. Dejligt hvis du kunne inspirere – jeg ELSKER  at få feedback, tips og tricks fra jer søde læsere  🙂

Syltede rødløg med peberkorn og laurbærEn ny uge starter i morgen og jeg har en hoben opskrifter på vej til dig i ugens løb. jeg storproducerer i weekenden og får skrevet drypvis i ugen. Kunne skrive uafbrudt i 14 dage med alle de ideer jeg har på lager til dig, men de må komme drypvis for familien og fuldtidsjobbet skal der jo også være plads til 😉

Jeg håber du har hygget dig i weekenden, selvom regnen har silet og blæsten stormet, som var det efterår.

Fat mod. August måned er stadig en sommermåned  – ihvertfald på papiret. Vi lever i håbet, gør vi ikke? Solen er vi  SLET ikke klar til at gemme væk endnu, vel?  🙂

2014-08-16 19.32.41

Mere inspiration

7 Kommentarer

  1. Susanne Raben 24. august 2014 af 07:07- Svar

    Hej Gitte.
    Tak for svar, jeg skoldede glasset med “atamon-vand” så håber de holder et par uger, hvis vi ikke får dem spist inden, for de smager fantastisk 😉
    Jeg tænker, at de ud over i okseburger også kan bruges i flæskestegsburger og hvor man ellers ville spise “surt” til. Altså til f.eks oksesteg o.lign.
    Må jo komme an på en prøve 🙂
    God Søndag
    Susanne

    • Gitte Hansen 24. august 2014 af 09:44- Svar

      Hej Susanne
      Ja dine rødløg skal nok holde sig til de er spist. Vi skal have flæskesteg i aften, måske jeg skulle prøve at introducere lidt rødløg her? Uha faarligt, er vist nødt til at lave almindelige rødkål også, ellers græder familien 😉
      Hvis der er flæskestegsrester kunne man jo lave en flæskestegesburger med rødløg. Rigtig god ide. Tak 🙂
      God fornøjelse med dine rødløg 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Susanne Raben 23. august 2014 af 15:45- Svar

    Hej Gitte.
    Tusind tak for en fantastisk blog, hvor jeg ofte henter inspiration 🙂
    Vil blot høre hvor længe disse syltede rødløg kan holde sig i køleskab??

    Mange hilsner
    Susanne

    • Gitte Hansen 23. august 2014 af 22:09- Svar

      Hej Susanne
      Tusind tak for din hilsen og superdejligt at høre at du synes om bloggen.

      Jeg vil gætte på at disse rødløg kan holde sig 2-3 uger i køleskab? Hvis du tilsætter lidt atamon så kan de holde sig længere. Jeg skyllede glasset i kogende vand og tænker at det også hjælper på holdbarheden. Gruble, hvordan får vi spist resten nu vi har spist burgerne? Har du gode ideer til hvad man kan bruge syltede rødløg til?
      Er altid på udkig efter fif og fiduser. 🙂
      God fornøjelse med dine rødløg, de smager skønt 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Gitte Hansen 18. august 2014 af 21:14- Svar

    Hej Karen

    Tusind tak for din hilsen og din inspiration. Ja du har da fundet en endnu nemmere måde at lave syltede rødløg på. Du har sukker i din opskrift og ingen kogning? Interessant! Det må jeg prøve. Når vi har spist vores glas laver jeg en ny “Karen-variant”
    Tak for tippet og god arbejdslyst. Pyh den slår hårdt, den hverdag 🙂
    Mange hilsner
    Gitte

  4. Lærke 18. august 2014 af 19:37- Svar

    Syltede rødløg er PERFEKT til hvid fisk … f.eks. sammen med risotto og fennikel 😉

    • Gitte Hansen 18. august 2014 af 21:01- Svar

      Hej Lærke
      Det var da en rigtig god fidus. Lyder rigtigt lækkert. Det må jeg prøve. Tak skal du have, dejligt at have en feinschmecker som dig i baghånden 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar