Biscotti med Nutella - sprøde lækre småkager Lørdagen var en god dag for slikmundene her i huset. Jeg “kom til” at lave disse lækre smørbagte småkager med Nutella som du skal høre om i dag. Søde syndige sager – og uhm de sprødeste lækreste småkager. Halløj en lækkerbisken 🙂

Biscotti har jeg lavet flere gange før, med godt resultat  f.eks. disse med marcipan, appelsin og chokolade , en variant med marcipan og tranebær  og en chokoladevariant med appelsin, tranebær og mandler

Biscotti er små italienske mandelsmåkager, der er stenhårde, knasende sprøde og som smager allerbedst når de dyppes i kaffen/teen. De små kager er normalt fedtfattige, men det kan man ikke helt kalde denne lørdags-variant! De var nemlig i den syndige kategori, med rigeligt smør og Nutella. Nutella småkager - opskrift på lækre biscottiMen hvor er det godt, bare engang imellem, at folde sig ud og ikke gå på kompromis med hverken sukker- eller smørmængde.

Det blev nogle rigtigt lækre småkager, dem kan du godt glæde dig til at prøve-bage og prøve-smage.Nutella småkager - opskrift på lækre biscotti

Nutella småkager – opskrift på lækre biscotti

Biscotti med nutella - sprøde lækre småkager
Sprøde lækre småkager med Nutella
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Ret: Nutella småkager - opskrift på lækre biscotti
Portioner: 40 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 200 g hvedemel
  • 100 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ½ tsk. bagepulver
  • 100 g koldt smør
  • 1 æg
  • Fyld:
  • 4 spsk Nutella anden nøddecreme kan bruges
  • Pynt:
  • perlesukker og hakkede nødder/mandler

Sådan gør du

  • Kom mel, sukker, vaniljesukker og bagepulver i en skål.
  • Smuldr smørret i med fingrene.
  • Pisk ægget sammen, og tag lidt fra til pensling.
  • Kom resten i dejen, og saml den med fingrene.
    Nutella småkager - opskrift på lækre biscotti
  • Del dejen i to. Rul begge dele ud til lange stænger på et stykke bagepapir.  Smør et lag Nutella på, ikke helt ud til kanten. Fold dejen to gange ind over nøddecremen.
    Nutella småkager - opskrift på lækre biscotti
  • Læg stængerne med sammenføjningen nedad på en bageplade med bagepapir.
    Nutella småkager - opskrift på lækre biscotti
  • Pensl med æg, og drys med perlesukker og hakkede nødder/mandler.
    Nutella småkager - opskrift på lækre biscotti
  • Bag stængerne ca. 20-25 minutter v. 175 grader varmluft. Kagerne er færdige, når de er sprøde og gyldne. Hold øje med dem de sidste minutter
    Nutella småkager - opskrift på lækre biscotti
  • Lad kagerne køle lidt af, og skær dem i 1-1½ cm stykker med en skarp, tung kniv. Lad dem køle helt af på en rist.
    Nutella småkager - opskrift på lækre biscotti

Noter

Kagerne kan holde sig 1-2 uger i tætsluttende kagedåse.
Nutella kan erstattes med marcipanremonce, almindelig remonce, nougat eller syltetøj
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Småkagerne med Nutella er sprøde og lækre og de er nemme at lave

Rul stænger ud. Smør Nutella i midten. Læg støngerne på sammenføjningen. Pensl og drys med grofthakkede mandler. Bag. Skær i snitter. Spis og nyd 🙂Lad kagerne køle helt af på en rist. Opbevar dem i kagedåse og sæt hængelås på, for ellers forsvinder de for hurtigt! 🙂Lynhurtigt måtte kagerne på ration i familien, max. to pr. snude (af gangen). Straks var der mishagsytringer. Familien spurgte: hvorfor havde jeg dog ikke straks bagt dobbelt portion? Ja det var da faktisk et rigtigt godt spørgsmål 😉

Indrømmet. De sprøde Nutella biscotti småkager ryger meget hurtigere indenbors end de almindelige biscotti.  De er ikke så hårde, behøver ingen dyp, men glider let ned. Man kunne kalde dem biscotti-de-luxe? Skønne er de, de sprøde lækre småkager. Nutella småkager - opskrift på lækre biscottiSpis dem til en god kop kaffe, eller et glas iskoldt mælk, lidt afhængig af hvem i familien man spørger 🙂

Kast dig gerne ud i biscotti-eventyret. Du vil ikke fortryde det…