Vaniljestjerner med marcipan, tranebær og hasselnødder

  • Vaniljestjerner med marcipan, tranebær og hasselnødder

Vaniljestjerner med marcipan, tranebær og hasselnødderSikke lækre kager man pludselig kan trylle!

Et hurtigt juleinspireret påhit og Bagenørdens bidrag til Madbloggerudfordringen nr. 5 :

Vaniljekranse i en helt ny udformning – med marcipan, tranebær og hasselnødder. Vaniljestjerner – julestjerner?

Wow – de blev en million gang bedre end de klassiske! Jeg er vild med vaniljekranse, men fremover vil jeg altså være endnu mere vild med vanilje-julestjerner 🙂Vaniljestjerner med marcipan, tranebær og hasselnødderVaniljestjerner med marcipan, tranebær og hasselnødderHer kommer opskriften på:

Vaniljestjerner med marcipan, tranebær og hasselnødder
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Vaniljestjerner med marcipan, tranebær og hasselnødder
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Jul hos Bagenørden
Portioner: 30-40 stk.
Det skal du bruge:
  • 175 gram blødt smør (blødgøres 10-20 sekunder i mikrobølgeovnen). Det er vigtigt at du bruger SMØR
  • 125 gram sukker
  • 1 æg
  • 250 gram hvedemel
  • ½ tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. salt
  • 1 stang vanilje
  • 200 gram revet marcipan
  • 2 håndfulde grofthakkede tranebær
  • 2 håndfulde grofthakkede mandler
  • Pynt: Ristede hasselnødder.
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  2. Pisk smør og sukker sammen med vaniljen fra vaniljestangen.
  3. Tilsæt æg og pisk godt.
  4. Bland mel med bagepulver og salt og tilsæt.
  5. Riv marcipanen og blødgør den 20-30 sekunder i mikrobølgeovnen.
  6. Bland marcipanen i dejen.
  7. Hak mandler og tranebær groft og tilsæt.
  8. Vaniljestjerner med marcipan, tranebær og hasselnødder
  9. Put dejen i en tylle og sprøjt små stjerner ud.
  10. Pynt med en hasselnød på toppen.
  11. Bag vaniljestjernerne 8 minutter v. 175 grader varmluft.
  12. Lad kagerne afkøle på en bagerist til de er helt sprøde.
  13. Brug en rigtig vaniljestang
  14. Bland vaniljemarv med sukker
  15. Pisk smør med sukker og vanilje
  16. Hak tranebær groft
  17. Hak mandler groft
  18. Riv marcipan og blødgør den
  19. Bland dejen
  20. Pynt med en hasselnød

 

Vaniljestjerner med marcipan, tranebær og hasselnødderSprøde smørbagte jule-vanliljestjerner – fanget i novemberdagens eneste solskinslysstråle. 
Vaniljestjerner med marcipan, tranebær og hasselnødder
 Lækre vaniljestjerner!

Endelig lykkedes det mig at sprøjte vaniljekranse-dej ud med sprøjtetylle! Jubii! Kunsten er at smør og marcipan skal blødgøres tilstrækkeligt og det gik så fint! Jeg ejer ingen kødhakke-fidus til at sprøjte vaniljekranse ud med og det ser ud som om at det godt kan gå alligevel? Men hullet mangler jo dog stadigvæk i kransene 😉Vaniljestjerner med marcipan, tranebær og hasselnødderEr du frisk på lidt fornyelse i julekage-bageriet, så prøv disse vanilje-julestjerner. Du får ikke ørerne i maskinen hos familien til jul. I promise. Disse smager nemlig endnu mere fantastisk end vanlijekranse-klassikeren 🙂Vaniljestjerner med marcipan, tranebær og hasselnødder

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Tove 14. december 2016 af 15:33- Svar

    Hej bagenørd – hvilken Odense Marcipan bruger du HELT konkret (der er jo mange at vælge imellem ?

    Er VILD med dine ’skriv’ !!

    • Gitte Hansen 14. december 2016 af 20:56- Svar

      Hejsa Tove
      Åh gid jeg kunne huske det. Mener jeg altid plejer at bruge den med mindst 50% marcipan, men ellers kommer det sig vist ikke så nøje i disse stjerner tror jeg.
      Tusind tak for din søde besked. <3 Dejligt med en hilsen fra dig og rigtig god fornøjelse med bageriet 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar