Varm leverpostej med bacon og champignon. Et populær ret til frokost, buffet, julefrokost eller bare som nem aftensmad.

Varm leverpostej med bacon og champignon

Min søn er fuld af gode og nye ideer til aftensmaden hver dag. “Åh mor! Skal vi ikke snart have Verdens Bedste Brød igen måske med varm leverpostej til?” sagde han forleden.

“Jo da, det skal vi da, min dreng” svarede jeg, godt tilfreds med forslaget. Vi er jo alle fan af det skønne grydebagte brød OG lun leverpostej.

Verdens bedste brød med havregryn og honningnutella

Det lækre brød spiste vi med pålæg og gode oste. Oplagt også at bage slagterens frosne leverpostej i ovnen, nu ovnen alligevel var i gang.

Vi spiste varm leverpostej med yndlings tilbehøret til: masser af bacon og champignon.

Varm leverpostej med bacon og champignon

En ret der er en god julefrokost værdig, men altid et hit hjemme hos os, uanset årstid.

Måske din slagter også har frosne ubagte leverpostej man kan købe? Ellers kan de også købes i supermarkedet.

De ubagte er bedst, men selvfølgelig så kan du også bruge en optøet færdigbagt leverpostej. Så skal den bare ikke bage så længe i ovnen.

Brug gerne friske champignon, eller vælg den hurtige løsning: 2 champignon på glas.

Baconmængden bestemmer du selv, men jo mere jo bedre. Det vil min familie ihvertfald sige. 🙂

Det er verdens nemmeste opskrift du får her.

Vi bagte vores leverpostej i vandbad i ovnen. De kan også med fordel bages eller lunes i airfryer. Beregn ca. 50 minutters bagetid ca.

Varm leverpostej med bacon og champignon

Varm leverpostej med bacon og champignon – få en god nem opskrift hér

Varm leverpostej med bacon og champignon
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Ret: Familiens favoritter
Portioner: 6 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2 store leverpostej frosne og ubagte. Færdigbagte/optøede kan også bruges
  • 500 gram champignon friske eller 2 glas
  • 2-300 gram bacon i små tern. Vi købte god bacon hos slagteren
  • Tilbehør: Rugbrød og rødbeder gerne hjemmelavede

Sådan gør du

  • Sæt den/de frosne leverposteje i et ildfast fad med 2-3 cm vand i bunden
    Varm leverpostej med bacon og champignon
  • Bag leverpostejen 1 time ved 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bruger du en færdiglavet leverpostej, skal den kun bage ca. 20-25 minutter
  • Imens forbereder du bacon/champignon:
  • Klip/skær baconen i små strimler og svits på en pande.
    Varm leverpostej med bacon og champignon
  • Rens champignon og svits dem med, i baconfedtet. Du kan også bruge champignon fra glas. Lad dem dryppe godt af først.
    Varm leverpostej med bacon og champignon
  • Lad bacon/champignon svitse sammen 10-20 minutter, eller til leverpostejen er klar.
    Varm leverpostej med bacon og champignon
  • Fordel bacon/champignonblandingen på de varme leverposteje. Servér med rødbeder ell. agurk til
    Varm leverpostej med bacon og champignon

Noter

De bagte leverpostej kan fryses med fyld, hvis I ikke kan spise det hele
Hvis du bruger en færdigbagt optøet leverpostej, skal den kun lunes ca. 20-25 minutter.
Kan også bages i airfryer v. 50 minutters bagetid ca. 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Lun leverpostej med bacon og champignon – bagt i vandbad i ovn. Kan også laves i airfryer.

Sikke et hit. Den julefrokostagtige menu et stort hit. Menuen blev skamrost ved middagsbordet. Sønnike var jublende over – igen – at få sine madønsker opfyldt. Vi andre jublede med ham. Sikke en god idé han lige fik dér.

Leverpostej er et hit til julefrokost, frokost eller som nem aftensmad

Her i huset redder bager, slagter og fiskemand ofte mange af vores hverdagsmiddage. En pålægspakke med groft brød, friskstegte fiskefiletter og fiskefrikadeller eller slagterens store frikadeller.

Nogen ville sige, at det er for “slap” en servering, men for os er det altså fastfood af høj klasse. Vi foretrækker det til hver en tid fremfor at ringe efter pizzamanden.

Lun leverpostej med bacon og champignon vil også altid være et hit på ethvert frokostbord, til buffet eller brunch for din familie og/eller dine gæster.
Varm leverpostej med bacon og champignon

Tippet er nu hermed givet videre til dig.

Menuen kan laves med ganske få anstrengelser, og imens leverpostejen bager, kan du få tid til andre gøremål: avis, krimi, højtlæsning eller vasketøjsbunke? Du bestemmer 🙂

Sådan laver du lun leverpostej med bacon og champignon – se billederne her:

Velbekomme dig. Måske du også har fået lyst til at køre omkring slagteren efter en god frossen leverpostej?

Der er intet der stikker en god skive rugbrød med lun leverpostej toppet med champignon og slagterens gode bacon.

Det er så skønt med nem aftensmad eller en lækker frokost i weekend måske?

Få flere gode opskrifter til julefrokosten ved at klikke her eller se med nedenfor:

1.

Frikadeller opskrift - god frikadellefars
Frikadeller - den bedste grundopskrift på frikadellefars
Se opskriften her
Frikadeller opskrift - god frikadellefars

2.

Høns i asparges til tarteletter - nem opskrift
Tarteletter med høns i asparges, lavet af en hel kylling
Se opskriften her
Høns i asparges til tarteletter - af hel kylling

3.

Flæskesteg med sprød svær - opskrift
En langtidsstegt flæskesteg bliver mør og lækker 
Se opskriften her
Langtidsstegt flæskesteg

4.

Æggesalat med karry - nem og lækker opskrift
Hurtigrørt æggesalat med karry
Se opskriften her

5.

Stegte sild i eddike med rødløg - nem opskrift
Stegte sild med rødløg - i eddikelage
Se opskriften her

6.

Fiskefilet sprød og lækker opskrift med rugmel
Smørstegte fuldkornspanerede rødspættefiletter og pommes frites
Se opskriften her

7.

Fyldte æg med rejer - opskrift på deviled eggs
Nemme fyldte æg med karry, sennep og rejer - deviled eggs
Se opskriften her
Fyldte æg med rejer - opskrift på deviled eggs

8.

Laks med rejer og asparges - nem forret
Laks med rejer, asparges, citron og mayonnaise - på ristet brød
Se opskriften her
Laks med rejer og asparges - nem forret

9.

Tunmousse med husblas - fedtfattig opskrift
Tunmousse med rejer perfekt til forret eller hovedret
Se opskriften her
Tunmousse med rejer

10.

Laks med rejer og asparges - nem forret
Laks med rejer, asparges, citron og mayonnaise - på ristet brød
Se opskriften her
Laks med rejer og asparges - nem forret

Jeg må indrømme, at jeg denne uge har givet totalt efter for mine børns madønsker.

De er super gode til at finde på, så altid skønt med mad-coach’es og sparringspartnere udi idé-udvikling.

Min datter foreslår ALTID karbonader og sesamfritter. HVER eneste gang jeg spørger, så hende behøver jeg næsten ikke spørge.  😉

Til gengæld ved jeg 100% hvad jeg skal servere, for at få hende til at komme hjem på besøg, nu hun snart flytter hjemmefra.

Godt at have gode madkneb i baghånden. 😉