Verdens Bedste Brød dagen derpå : Smukke sprøde tomatbruschetta!

Forleden lavede vi Verdens Bedste Brød . Det er vidunderligt velsmagende men pudsigt nok kunne vi alligevel ikke spise hele brødet op. Der var en brødrest tilovers. Og hvad stiller man så op med sådan én?

Ja man kunne jo røre en hvidløgssmør (med purløg), smøre et fint lag på skiverne, fordele tomatskiver på nogle af brødene og vupti har man hvidløgs- og tomatbruschetta. Helt i StopMadSpildÅnd.

Og nemt og lækkert tilbehør dagen derpå, efter Verdens Bedste Brød kom ud af ovnen.

Smid aldrig brød ud!

Bare lige et par fifs.

Det kan forvandles og omtrylles til lækre croutoner eller bruchetta, ja sågar pizzabunde, for ikke at snakke om arme riddere. Det kan rives og kommes i frikadellefarsen.

Er brødet blevet muggent, kan du gøre dine havefugle lykkelige med det. Smid det ALDRIG i skraldespanden.

Dagens bruschetta blev spist til en omgang gratineret spaghetti, som egentlig var en rest pasta carbonara fra igår. Tænk at stop madspild og madrester kan være så velsmagende! Mere om Carbonara’en en anden dag. Men lækker var den altså også. Og nem! 🙂

Det er LET at lave bruschetta. Følg min billedanvisning her.

Drys gerne med en lille smule sukker og friskkværnet peber ovenpå tomaterne inden du bager dem. Jeg har brugt becel-agtigt fedtreduceret smør, men du bruger bare den smør du foretrækker. Måske du foretrækker olie? Det er bare sværere at smøre på, brødene suger jo olien som små svampe! 😉

Brødene grilles i ovnen på 200 grader med varmluft og grill i toppen. Ca. 5-10 minutter.

Husk at drys med rigeligt salt ovenpå brødene, også de rene hvidløgsbrød. Pynt evt. med basilikumblade på toppen af tomat-brødene. Basilikum og tomat er nemlig fantastisk sammen.

Knasende sprøde hvidløgsbrød!

og søde tomatbrød!

Lækkert lækkert tilbehør. Der ligner en million men koster…….

Tja, rundt regnet, 3 tomater og et daggammelt brød. 🙂

Brødene vil være gode som suppebrød også, som miniforret, som mellemret, som snack-ret, som hurtig-hapsere, til buffetten……

Velbekomme. 🙂

 

 

Mere inspiration

En kommentar

  1. […] forret kunne jeg også sagtens finde på at lave lækre bruschettabrød med hvidløgssmør, tomater og basilikum. De bliver superlækre og er så smukke, at de er et festbord værdigt. Smukke, synes du ikke? Tror […]

Læg en kommentar